Bomuldsbloomers til en sensommerbaby og en bølgende uldcardigan til at lune en voksen.
Begge med toner af gråt og en gul følgesvend, det småtte strik på tynde pinde og det større på tykke.
Jeg bliver aldrig træt at striber, hverken til mig selv eller andre, og det var åbenbart en omgang af den slags striberier, der skulle til for at jeg kom tilbage på det lidt mere aktive strikkespor…
Babystriberne er strikket efter en lille opskrift fra Stof og Stil, mindre end 3 nøgler bomuld er brugt og jeg synes, at de små luftige bukser er vidunderlige, masser af bevægelsesfrihed og masser af blødhed. Jeg mangler i virkeligheden at strikke den belægning, der skal være forinden på kanten af benene, men jeg tror, at jeg springer over, det bliver for bumlet synes jeg, så hellere trække tøjet ned eller af, når der skal monteres en frisk ble.
Jeg snupper et par mere i samme model, garn er her nok af og farvekombinationer til striber bliver man vel aldrig helt færdig med at lege med…
De uldne striber skal ende som en cardi til mig selv og med lynomgange på p.6 kan jeg måske nå at lune mig i den inden denne kolde våde maj forvandler sig til sommer.
Mønsteret er “ud-af-hovedet-og-ned-på-pinden”, jeg satser på godt resultat men der er jo ingen garanti, når dogmestrikkes. Det ser dog indtil videre rigtigt hærderligt ud.
Garnet er super blød merino oppe fra Gug og jeg har med egne øjne set, at det findes i en række skønne farver, så hvis denne her cardi får den facon, som jeg drømmer om, så er der basis for ensfarvede og også andre striber. Disse her farver var bare lige dem, der af sig selv sprang i kurven for et par uger siden.
Og faktisk så så jeg sidste fredag, at helt de samme var landet i en anden indkøbsspand, spændende hvad de mon bliver til på hendes pinde?! Garanteret noget rigtigt godt og gråt…
Jeg har ikke strikket i flamé garn siden engang i 80’erne, men der strikkede jeg til gengæld rigtigt rigtigt meget i det, både i uld og bomuld, og jeg er vist klar til mere af den slags nu. Trænger til lidt afveksling for i laaaannggg tid har der stort set ikke været andet end tynd shetlandsuld på pindene. Og det vil sikkert også blive ved med at være det, som jeg bruger mest, men lidt afveksling er helt på sin plads.
Så afsted i striber og tyndt og tykt. Lige om lidt er jeg klar til den nederste rib og bagefter to lynhurtige ærmer.
Opklipning og kantstrik tager heller ingen tid.
Så måske bliver der uldne bølgende striber i søndagspåklædningen…
16 Kommentarer
Flamegarn stormer frem overalt,så du er med på beatet 🙂 god fridag.
Det er okay for mig at være med på beatet, Lise, Anne S nu i flamé 😉
Flamé garnet vækker minder. Jeg har også strikket meget i det i firserne, da de to første drenge var små. Jeg har en pose med mange stærke farver liggende. Jeg er gået uden om den, hver gang der har været oprydning, jeg nænner ikke at skille mig af med den. En dag kommer det nok til ære og værdighed. God Kristi Himmelfartsferie.
Måske kommer det ud af poserne en dag, Ellen, måske er det bare noget af det, som bliver ved med at ligge, fordi det på en eller anden måde bare ikke er helt rigtigt, sådan går det ind imellem, synes jeg.
Også god ferie til dig…
Vi ELSKER striber! 🙂
Det gør vi nemlig, Liselotte, jo flere jo bedre…
begge modeller ser superlækre ud og begge idéer giver plads til megen fortolkning. ang dit sidste indlæg: knuuuuus! er vel det eneste jeg kan sende der vil göre gavn, og alle mine bedste önsker.
kh.fra Island
Frida
Fortolkning efter eget hoved er altid godt, Frida, især hvis det lykkes 🙂
Og tak for knus, måske får jeg mulighed for at give dig et tilbage i levende live, for det ser ud som om, at jeg skal arbejde på Island i den sidste uge af september…
Søde Anne – du er alt for hurtig på de pinde… Nu er det jo svært at gøre en stribet cardigan efter. I min indkøbsspand landede der jo lige præcis samme farver som dine. Min skal også være stribet med en gul kant… Min cardigan kommer desværre ikke så hurtig til verden, da jeg kun strikker slow-strik i øjeblikket.
Vi følges jo ikke ad hver dag, Karina, så mon ikke at vi kan iklæde os striber i de samme farver uden at nogen opdager det.
Og slow-mo kommer over os alle ind imellem, hvis kroppen i vil strikke i det tempo, som vi gerne vil, her har der virkelig også været trukket i håndbremsen en tid.
Du kommer stærkt tilbage, det er jeg sikker på…
Flotte striber:-) Du er da vildt hurtigt. Smart med den gule kontrastkant.
Mit første strik var en hvid flame-trøje med gul, grøn, blå, pink striber. Sådan lidt sailoragtig:-))
Sailoragtig og så med stumpejeans – måske fra Ball – og så et par loafers…
Elsker også striber, har strikket adskillige stribede trøjer til mine drenge, ikke helt så mange til mig selv, ved egentlig ikke hvorfor, for jeg elsker jo striber, de næste par trøjer jeg har planer om at strikke tl mig selv er også ensfarvet, men så kommer der en stribet, håber jeg.
Mon ikke der gør, Gitte, striber er næsten ikke til at komme uden om for øjeblikket.
Og så er der jo også os, der bare striber uanset hvad moden siger 🙂
Der er noget magisk ved at strikke striber, jeg er også forfalden til dem i øjeblikket og har været det længe. Dine er fine både de store og de små.
Jeg bliver aldrig træt af striber, Susanne, aldrig, den ene ta’r ligesom den anden og så går det ellers bare ud over stepperne…