Faktaboks, Strik, Strikkeopskrifter, Tosserier

VASKEBLADE…

22/05/2012

Imellem stribestrik i flere størrelse og bittesmå undertrøjer og barnevognstæppe er der også dukket et par små grønne vaskeklude op i kurven, der langsomt men sikkert fyldes af hjemmestrik til en sensommerbaby.

Jeg kom forbi de strikkede blade på Pinterest forleden og rejste mig straks for at hente garn og pinde og et øjeblik efter var klud nummer et færdig og et andet øjeblik senere klud nummer to.

 

Vaskekludene er strikket i en rest blød bomuld fra Grønhøj. Et levn fra den tid, hvor jeg strikkede dukketøj til Babyborn og andre skrighalse, der blev klædt af og på af deres små mødre. Siden da er det ikke blevet til meget bomuldsstrik, jeg strikker hellere i uld, men det er nok ikke rart at blive vasket med.

 

Og nu videre med striberne, 2 pjattede klude er vist hvad jeg holder til…

 

Faktaboks

Mønster Leafy Washcloth fra Tricksy Knitter

Garn 30 g blød bomuld nr. 8 – jeg har strikket med dobbelt garn – og et par gram Safran

Pinde Addi Turbo 4.5 og 3 mm

Egne krumspring  De mørkegrønne stilke er ikke en del af opskriften, men jeg synes, at de ensfarvede blade kaldte på en lille kontrast. Og det fik de så af et par gram Safran.

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Fríða 22/05/2012 at 21:29

    sikke dog en söd og sjov idé, og hvorfor skulle vaskeklude egentlig være firkantede?
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Gitte k 22/05/2012 at 22:06

    Hvor er de fine, har aldrig set sådanne vaskeklude før, sikke en heldig baby og ikke mindst forældre.

  • Reply Lykke 22/05/2012 at 22:08

    Hvor du dygtig, du kan da bare hele tiden finde på. Du er utrolig inspirerende for os andre med alt hvad du foretager dig. Kh Lykke

  • Reply Jette 22/05/2012 at 23:47

    Så forleden på en blog en som havde hæklet “vatrondeller” – rigtig god idé synes jeg – de var så fine i forskellige farver og så lige en anden farve i kanten…
    : )

  • Reply Kirsten 22/05/2012 at 23:47

    Sikke nogle fine blade og en god idé til rester 🙂

  • Reply Eva 23/05/2012 at 04:38

    Det var en sød idé til pæne vaskeklude.

  • Reply Pernille 23/05/2012 at 06:45

    Hvor er de skønne 🙂

  • Reply anne - den anden af slagsen 23/05/2012 at 07:18

    Helt vidunderlige sommerblade. Babystrik intet slår den slags. Jeg hopper med på vognen, og strikker til et decemberbarn……

  • Reply Trine H 25/05/2012 at 14:35

    Skønne blade, tænker at lave nogle og bruge dem som grydelapper 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.