Masser af smårifter på hænder og fødder.
Ind imellem høje skrig af forskrækkelse og AV, fordi man pludselig og uventet bliver overfaldet af en lille baggårdstiger.
Brag fordi der vælter ting og sager.
Galop over gulvet i hælene på Nugga, der forsøger at undgå alt for meget tummel med pelskuglen.
Otto er Otto, fuld af energi og narrestreger og vi har sørme fået vores erindringer om Viggos første tid her genopfrisket.
Bare i syvende potens for Otto har flere gear end Viggo.
Også af den slags som i korte momenter er ved at tage pippet fra os…
Men er vi vilde med ham, meget endda, for lige så fuld af fart han er lige så blid og kælen er han også og kommer altid daffende for at finde et blødt lår at tage en powernap på.
Han får lov, gør han, at ligge der på det bløde og spinde og snorke, men ind imellem vipper vi ham også ned, for han er som et hedt varmeapparat og hans lille bløde bare mave kan næsten være for varm at have mod et letpåklædt ben.
Og når han så ligger der og snuer, ja så kan det lykkes os at tage billeder af ham, billeder der oser af ro og katteselvfedhed, resten af tiden er det umuligt at fange andet end en rystet skygge af noget, der suser forbi med 120 i timen.
Skønne Otto, bløde søde hurtige Otto – tak for den første måned.
Vi hygger os med dig –
meeeeennn vi glæder os nu til du har været her 3-4 måneder mere.
For så kan vi vel være sammen uden riv og kratterier…
12 Kommentarer
Hvor er det skøn læsning. Elsker den lille ny nårmden kommer i familien, men glædes dybere over den årstiden er petros der er lidt mere ro over feltet. Men en kat , nej uden sådan en er et hjem ikke helt 🙂
Fortsat rigtig god fornøjelse med den skønne Otto 🙂
– når der med tiden falder lidt mere ro over feltet –
Sæt ovenstående ind der hvor det passer bedst ;0)
Du havde vist travlt ved tasterne der, Marianne, men jeg forstod godt budskabet 😉
Dyrebørn er bare herlige, men de holder helt bestemt også deres mennesker til ilden hehe. Otto er bare dejlig, og så tilgiver man nemt de små rifter. Her hos mig er det jo lillekanin Fister som sørger for at jeg ikke går i frø. NOJ, hvor er der mange krummer i sådan en størrelse. Han er en kanin ja.. men har også sider der minder om både hund og kat, hans fantasi kender ingen grænser og jeg griner hver eneste dag over hans hittepåsomhed når han leger 🙂
Ingen tvivl om at dyr i hjemmet er en stor glæde.
Tak for deling af Otto go god søndag
Vh Henriette 🙂
Kæledyr er hyggelige, Henriette, og så må mulighed og kærlighed afgøre hvilken en slags, der er tilpas for hver familie.
Også god søndag til dig…
Han er i hvert fald lækker på billeder.
Det er han nu også i levende live, Eva, især når han sover 😉
Nåh, hvor er den sød. For mange år siden, da vores perser blanding var lillebitte og med på ferie hos mine forældre, ville den op til min mor som læste avis ved spisebordet. Den tog bare den lige vej og klatrede op ad hendes ben – der var bare det at hun sad med bare ben…. AV AV AV. Hun elskede dog dyr, så den blev med det samme tilgivet 🙂
Den slags klatring i bare ben er også prøvet her! Eller et lille spring uden tilstrækkelig kraft, så han ikke kommer helt op på skødet men hænger i siden af lårbasserne. Avs avs…
Forstår slet ikke dine ord om Otto, – han ligner en lille sød og blød uskyldighed, som han ligger der…
Men der siges vel også et og andet om “skindet der bedrager”…
Her er der familieforøgelse i vente – på missesiden, altså! En lille rød/hvid langhåret pelsklump på 331 gram, giver Svend selskab om et par måneder. Så skulle han være beskæftiget… (Hvilket han nu ellers er så rigeligt, efter det er blevet sæson for fluer)
Vild med Otto!! For syv Søren, han er lækker.
Haha..Benklatning er en vanvittig ting…. Det gør så ondt.
Mine er Læsø-katte nu. Med tæger og nye udfordringer….Fluefangst og legen i græsset.
Miller er stadig lige skræmt men sød til natten. Rommer vil ind i iscafeen… Han sidder og bræger udenfor døren..Han sniger sig ind, hvis man glemmer at lukke døren:-))
Er det ikke nærmest en umulighed ikke at elske sådan en uldtot? Jeg ved i hvert fald, jeg ville 🙂