GUILTY PLEASURES…

Mon ikke vi alle har en eller anden lidenskab eller last, som vi ikke flasher ret ofte?!

Noget, som måske ikke er så “politisk korrekt” eller acceptabelt i lige præcis den sociale klan, som man færdes i.

Min hemmelige last er countrymusik  –  love it  –  ikke forstået på den måde, at jeg har cd’er med den slags herhjemme eller at jeg drømmer om at komme til koncerter eller deltage i festivals rundt omkring klædt ud i boots med frynser og Stetson på krøllerne. Bare sådan et blødt punkt for den twang, som sangene synges med, og den drivende sentimentalitet, som ofte præger det genre.

I bilen skråles der ufatteligt højt, hvis Joleen strømmer fra radioen. Rigtigt meget ufatteligt højt og det er lige før, at jeg gror Dolly boobs og touperet hår under sangen, det forsvinder da heldigvis som dug for solen i det øjeblik nummeret slutter.

Amanda har det ligesom jeg og vi kunne hurtigt blive enige om, at Gwyneth Paltrows gæsteoptræden i Glee  –  som er Amandas ABSOLUT yndlingsserie  – var lige til knuselske.

En coverversion af Dixie Chicks’ coverversion af det gamle Stevie Nicks Landslide.

Fantastisk…

I går spurgte jeg på min egen FB profil, hvad der mon gemte sig af guilty pleasures i min vennekreds, og vi kom så ud i noget med Otto Brandenburg, Mokai, Pommes Frites med is og ikke mindste Gustav Winkler.

Skøn samling!!

Jeg får lyst til at høre og vide mere, det er da et studie værd, for det spejler så tydeligt, hvor forskellige normer der er i de forskellige “klaner”. Ingen i min ville f.eks. erklære sig som tilhængere af majs og ærter, men lur mig om der ikke ryger en dåse gule søde korn med i maden engang imellem, andre vil hellere piskes med den ni-halede end at indrømme, at de ser “De unge mødre”.

Jeg kan bedre li’ det engelske udtryk guilty pleasures end hemmelige laster, for de behøver jo ikke være hemmelige, bare sådan lidt “personligt værnede”.

Måske er dagen i dag, denne kolde blæsende juni søndag, dagen hvor vi springer ud og deler alle vores særlige fornøjelser?!

Vi kan jo lade som ingenting i morgen og også næste gang vi ser hinanden.

Mens I tænker, om I er klar til at lukke op for godteposen, så kan I jo lige høre Norah Jones synge Long way home…