Jeg er i gang med at ordne Lauras værelse oppe ovenpå.
Flyttekasser pakkes ud, tøj lægges på plads, bøger sorteres og sættes i skab og små opstillinger af gammelt og nyt forenes på hyggelig vis.
Jeg går deroppe og smiler stort, bare det at bevæge mig i det rum, hvor hun snart skal bo, gør mig varm og rolig. Snart er hun her og jeg glæder mig så usigeligt meget.
Her skal være fint og særligt, når hun lander, hun skal kunne genkende og falde til ro i de nye rammer, som hun indtil nu kun har set på Skype.
Det er så vigtigt for mig, at hun kan se, at hun er ventet og at det hun kommer til er lige så meget hendes, som det er vi andres…
Hun har givet små pip om, hvad hun ønsker og ikke ønsker, og også fortalt, at det er svært at finde ud af, om hun skal kigge på forhånd eller helt lade sig overraske, når hun træder ind deroppe ved aftentide d.26. juli.
Helt afklaret med det er hun vist ikke, så i dag bliver det bare til en lille sprække på en udvalgt del af væggen.
Måske kan der komme mere senere.
Men lige meget hvad, så hygger jeg mig mere end meget med at hænge op og pille ned og flytte rundt og flytte tilbage.
Det ender godt, det er jeg sikker på, og allerbedst bliver det, når der kommer varmt og levende og krøllet og smilende fyld ind i værelset…
19 Kommentarer
Det må være helt ubeskriveligt, efter et helt år, at vente Laura hjem så “lige om lidt”, Anne – det sitrer ganske i mit eget “moderhjerte” ved tanken. At gøre de nye fysiske rammer “hendes” er sikkert ikke nogen helt lille udfordring, men jeg kan allerede se kærligheden i den unikke detalje, du viser – så mon ikke det bliver en lykkelig velkomst af de helt store … jeg tror det 🙂
Vi satser, et cetera, på lykke og tilfredshed. Og hygger os vældigt med projektet…
Ih hvor lyder det hyggeligt, og hvor bliver det dejligt for hende at komme hjem til, det bliver jo bare skønt når I får hende hjem igen, tiden er alligevel gået hurtigt, synes lige hun er taget afsted…
Ja det er gået hurtigt, Susanne, men hvor har jeg dog manglet hende her…
Jeg er slet ikke i tivivl om at I alle hjemme i jomfruburet får hende til at føle sig hjemme hurtigt, og at hun har været savnet er vi læsere i hvert fald ikke i tvivl om.
Det ved hun vist også selv, Gitte, og driller ind imellem med at droppe Skype eller udsætte hjemrejse. Den skarnsunge…
Åh, som jeg fornemmer din glæde og længsel. Lige om et øjeblik…
Det bliver fantastisk!
Lige om et øjeblik, Liselotte <3
At hun kommer til å føle seg som hjemme er jeg ikke et øyeblikk i tvil om. Det er tross alt sammen med deg og Amanda hun skal bo.. Og det er et godt rom. Jeg kan se du er nesten sprekkeferdig..
Tak søde Tora!
Og du fik jo lov til at være den første, der overhovedet sov på hendes værelse og jeg regner med at din gode karma flyder deroppe…
Det bliver ubeskriveligt godt for jer alle. Hun kan se i detaljerne at du har lagt din sjæl i det!! Og hun ved hun er elsket og ventet med længsel. Det bliver godt for jer :-))
Det bliver SÅ godt for os, Sidsel, på så mange måder…
De er bare SÅ flotte!
Ja de er da vist ikke så ringe endda, Trine, jeg får lyst til at lave mere af samme slags…
Uh det bliver så dejligt. Vi er der jo nu og det er bare helt fantastisk at kunne snuse til sin unge igen 🙂
Uha som i er heldige, Pollyanna, vi tæller stadig ned. 26…
Sikke skønne gule prikker 🙂
Det må være dejligt at kunne bruge tid til at forberede en længe ventet hjemkomst 🙂
Vi har ferie og oceaner af tid til det, Pernille, måske endda lidt for meget…
[…] er et par af dem kommet ud. Inspireret af Anne og Hanne og senest Christina har jeg givet dem lidt kulør med Posca tuschen, og måske kan jeg […]