Det er hverken Amanda eller Otto, der har været taget til fange og er kommet på fri fod igen.
Det er såmænd bare Amandas lange hår, der i dagens anledning hænger løst om ansigtet på hende.
Hun er blevet klippet – 6-8 cm vel – og frisøren spurgte, om hun skulle give krøllerne et ordentligt boost eller om Amanda for én gangs skyld ville prøve at være en glat udgave af sig selv.
“Du bestemmer!” sagde den unge mø, der vist i virkeligheden helst havde været fri for både det ene og det andet.
Og man behøver jo ikke at se ret mange sekunder på disse billeder, før man har luret, hvad frisøren valgte.
Glattejern på overarbejde og pludselig en helt fremmed Amanda…
Hun går aldrig med udslået hår, hun børster det og strammer det rigtigt godt til en en hestehale, der så bliver snoet op i en stram lærerindeknold. Også fint til hende, men jeg ønsker sådan, at hun bare engang imellem lod de brune lokker leve deres eget krøllede liv.
For her er krøller, mange krøller, proptrækker nogen af slagsen, ikke helt så stramme som Lauras, men efterhånden tæt på.
Jeg fik allernådigst lov at fotografere
“Helst med Otto” bad hun, men det blev også nikket ja til et enkelt eller to uden.
Ved godt det der med en so og egne grise.
Men denne her grisling, hun er da pænt lavet.
Med og uden krøller.
Og også med det spirende bygkorn, som hun selv er vældigt generet af i både øjet og synet af det på billedet her.
Smukke barn med det rød-brune hår og de smuttende øjne…
32 Kommentarer
Aj hvor har hun noget utroligt flot hår 🙂 Det er nu en skam hun ikke viser det oftere, i sin fulde længde. Men jeg kender det fra poden min…. her er også altid en knold. Det er pænt, men jeg kan nu godt lide det lange løse.
Måske kan alle de postive kommentarer, som hun fået, blive starten på noget løssluppet, Tina 😉
Men et glattejern skal vi i alle tilfælde IKKE købe, siger hun…
åh lille menneskebarn – hvor er du smuk.
Ung men allerede med megen visdom i dine mørke øjne – et ægte og godt menneske
Det er hun, Kate, ægte, god og meget blid…
So og egne grise…..Hvis ikke man som mor, må være stolt af sit afkom, hvem må så?! 🙂 Smuk pige, smukt hår!
Det er jo det, Heidi, men det kan også blive lige i overkanten ind imellem 😉
Krøller eller ej, hun ser dejlig ud 🙂
Krøller eller ej – vi elsker vores børn.
Brune øjne eller ej…
Er det ikke sådan den er, den gamle Seebach sang, Jette?
Smuk med udslået hår og smuk og praktisk med opsat hår – sådan et langt hår er varmt og hænger i alle vegne – kan godt forstå hvis hun gerne vil ha det sat. 🙂
Marianne
Det forstår jeg egentlig også, Marianne, men måske bare udslået en enkelt dag om måneden…
Det må være en meget underlig oplevelse at gå fra krøllet til glat hår.
Tror det føles næsten lige så mærkeligt som den dag jeg (endelig) igen fik kort hår efter at have forsøgt mig med langt hår i en periode.
Jeg er og bliver en korthårs-person, og mon ikke din datters hår igen ender i en knold – for det er sikkert sådan hun har det bedst med sig selv.
Selv om det godtnok er noget flot, langt hår, når det er ude i friheden!
(Jeg får næsten helt lyst til at lade mit gro igen… Hm… Må hellere skynde mig væk, før den tanke bundfælder sig!)
~ Karina
At være anderledes på hovedet er altid en spøjs oplevelse (I hovedet er hverdag for flere af os 😉 )
Nu er det krøllet og i knold igen, helt som det skal være.
Jeg har jo kun set dig med kort og synes det er flotflot, kan nærmest ikke forestille mig dig med længere lokker.
Jeg har aldrig lagt mig fast på noget, jeg har skiftet mellem langt og kort, nu er det vist medium og det får det lov til at være, jeg er for gammel til langt og for rund til kort, hvis du forstår…
Hold nu op, som hun pludselig ligner dig. Og sin søstre. Og ser meget ældre ud. Og jeg kan slet ikke kende hende. Altså. Hun er så smuk. Som altid 🙂
Vores søde sundhedsplejerske sagde engang “Du må ha’ ret dominante gener, Anne”
Måske?!
Der er i alle tilfælde rigtigt mange fællestræk hos os alle…
Så smuk en pige med et skønt hår.
Sådan tænker jeg også, Janne…
Smuk, smuk, smuk 🙂
Det bliver hun glad glad glad for at læse…
Du laver godt nok nogle smukke tøser! Og hvor er hun dog pludselig blevet stor og voksen at se på. En lækker ung pige med lækkert hår!
Jeg er også godt tilfreds, Birgitte, for de her heldigvis lige så smukke inden i som udenpå, og det er godt…
Jeg kjente henne nesten ikke igjen, med det glatte håret! Men så flott hun er.
Jeg har en datter med like krøllete langt hår. Hun hater det, og gjør slik din datter gjør.
Og det er hår andre ville betalt tusener for!!!!
God weekend, med glatt hår(må det endelig ikke komme noe regn…..)
Amanda hader ikke sit hår, og det gør Laura faktisk slet slet ikke selvom hun har mange flere krøller, men det er jo sjovt bare lige at se det glat en enkelt gang.
Vi ejer ikke et glattejern og ingen af pigerne synes, at vi skal have et, så her lever krøllerne det frie liv.
HUn har regnet på det glatte med bruseren, så nu ligner hun sig selv igen.
Også god weekend til dig, Sylvia…
Usædvanlig smuk grisling og misling:-)
Nemlig, Sidsel, dobbelt op…
Hvor er de fine begge to 🙂
Og højt elskede, Dorthe, den ene dog mere end den anden 😉
Smukke, smukke barn, som ligner sin mor så meget
Ja hende kan jeg vist ikke løbe fra, Laila, tæt på en klon er hun, bortset fra de lange lemmer, den har jeg ikke…
Flot og fin :0) og skøn Otto
De to bliver uadskillelige, Gitte, det er dejligt at se…
Ja flot er hun jo altid, og det blev ikke værre med glat hår… utrolig køn pige…
Jeg håber sådan, at hun får lyst til at slå det lidt mere ud, også gerne i krøllet udgave…