Om lidt.
Om 11 dage.
Kort eller lang tid – følelsen skifter lidt.
Men logikken siger kort.
Så er der 2 sovende skønheder at stryger over det sovevarme og krøllede hår.
Det bliver vidunderligt –
helt og aldeles vidunderligt!
De er gået lidt op i størrelse siden den julidag for 6 år siden, hvor de havde sneget sig til sommerferiesøvn i forældrenes kølige seng.
De er store nu, godt på vej mod voksne, men alligevel bare og for altid mine små. 2 ud af 3 herligheder.
Og der findes ikke ret mange øjeblikke, hvor jeg mærker en større ro og lykke, end lige der, hvor jeg står tæt på de helt afslappede, trygge og sovende børn. Mine børn…
Snart sover Laura igen inden for rækkevidde og jeg vil nyde at luske op og kigge på hende og bare fryde mig over, at det igen er her hos mig hun er.
Amanda mener, at alle bestemt skal sove i den samme seng den første nat. ALLE.
Jeg er tilbøjelig til at give hende ret og er faktisk temmelig sikker på, at der ikke skal meget overtalelse til, før Sophie også smider sig i dynerne her hos os.
Jeg er et heldigt og lykkeligt menneske.
Mor til 3 stærke sunde nærværende raske piger.
Jeg sætter uendeligt meget pris på det hver eneste dag.
For intet er givet og alt er på spil…
14 Kommentarer
Ja det bliver helt fantastisk at få Laura indefor rækkevidde….
Det bliver så vidunderligt, Susanne, jeg kan altså næsten ikke vente længere…
Kjære Anne, jeg håper andre halvdel av søndagen har stelt bedre med deg enn den første. 11 dager er ingenting, det kommer til å gå lynfort, og så er dere jo også flere til å glede dere sammen! Nyt brødet, kaken eller hva du nå endte opp med. God søndagskveld til deg og Amanda, og tvil aldri på at din attityde er ok. Du er bunnsolid!
Søndagen blev fin og god, Tora, der skal mere til at ødelægge mine dage.
Og nej, 11 dage er ingenting, når man tænker på, at hun har været væk i mere end 300(!!!), men uhhhh hvor jeg glæder mig.
Og tak, jeg gider virkelig godt at være bunnsolid…
Jeg har samme varme og stolte følelse, når jeg ser på mine 2 store drenge og jeg føler mig også fuldstændig lykkelig, når jeg ser hvor godt de har det sammen.
Og den modbydelige mail du har fået tidligere i dag, skal du bare glemme så hurtigt du kan. Jeg har det sådan, at jeg altid bliver så glad og meget ofte inspireret, når jeg læser din blog (har i dag lavet Rosengelè)
Jeg har også lige været i sommerhus og malet. Jeg havde taget min store maletaske med, og jeg mente da bestemt, at der lå et par små lærreder i den – men det gjorde der så bare ikke. Så jeg gik i gang med at male gamle træbøjler, og det var faktisk rigtigt sjovt.
Ork, Hanne, den er såmænd glemt, jeg synes bare lige, at den fortjente at blive luftet her på siden, for den var da af helt særlig karakter 🙂
Det er forførende, det der maleri, man bliver hooked, kan jeg mærke…
Åh Anne, jeg forstår virkelig din glæde ved dine børn. At have dem. At elske dem. Og stryge dem over håret og indsnuse dem!!
Det bliver topdollar, at putte sammen i en stor seng:-))) nu kun 10 dage:-))
Jeg skal kramme hende så meget, at det næsten bliver for meget for hende, men kun næsten.
Topdollar, det bliver det sgu, Sidsel…
Det bliver så skønt for jer alle sammen. 🙂
Og mht sure opstød, så er livet da for kort til at bruge tid og energi på den slags mennesker. HVis man ved med sig selv, man er et ordentligt menneske og man kan se sig selv i øjnene, så lad andres trakasserier gå ind af det ene øre og ud af det andet i en fart. Sure opstød er nemlig deres problem – ikke mit! Det prøver jeg at gøre til min livsfilosofi. Håber din søndag blev bedre op ad dagen.
MIn søndag var fin og dejlig, Pollyanna, og det sure løg fik ikke lov at fylde, det blev klaret fint med at skrive lidt om hende.
Det er godt at ha’ sådan en livsfilosofi, min ligger tæt op ad 🙂
Jeg kan virkelig godt forstå at du glæder dig, Anne. Det må blive så dejligt at give hende et kæmpe kram når hun lander i danmark igen.
Kæmpekæmpekæmpe krammer, Therese, men Amanda har advaret mig, hun vil løbe hurtigere end mig, når hun får øje på Laura…
Jeg kan næsten mærke glæden og savnet og gensynsløfterne 🙂
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, Pernille, jeg længes sådan…