Krea, Pensel-leg

SOMMERHUSKVADRATER…

14/07/2012

Amanda og jeg har været nogle dage i nissehuset i Blåvand. Sommerferie i noget vejr, der allermest minder om aprils omskiftelige dage. Men trods alt ferie. I fred og ro ved hav og klit, med tyskere og nordmænd om ørerne og med glad hund i bølgerne.

Nissehuset er lillebitte og vi har levet tæt OG godt. Nærmest siddet lårene af hinanden i alkoven med tæpper og blus i brændeovnen, vi har læst, set Lost, snikket og snakket og spist en forfærdelig mængde søde sager.

 

Og så har én Sim’set mens en anden har klattet med akryl.

På petitkvadrater, der ikke levner plads til ret store armbevægelser, en noget anderledes oplevelse efter sidste uges meterbrede lærreder. Men det var hvad der kunne stuves ind imellem alle de andre fornødenheder og hund og kat, da Panda’en skulle pakkes til Tour de Sommerland…

 

Der ligger mange mange timers, dages og ugers øvelse foran mig, jeg er en ren amatørklatter men jeg har ligesom forstået, at man må klø på og give det tid, selv Jorn startede vel et sted?!

Jeg har ikke mulighed for de store investeringer lige nu men ind imellem er det også sjovt nok at grave i det, der er tilgængeligt, og så tage den derfra. Sådan lykkes det mig ind imellem også at gøre med strikkerierne og det er der kommet godt ud af.

Så ingen lækre nye farver, ingen gode bløde pensler, ikke en eneste milliliter flydende tusch, intet stort og lækkert lærred men hva’ fa’en jeg hyggede mig og jeg øvede mig og synes egentlig godt, at jeg kan være bekendt at sige okay tilfreds med mine forsøge i uge 2 af mit liv som penselfører…

 

 

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Ellen 14/07/2012 at 11:20

    De ser fine ud herfra- og den limegrønne med et skvæt rød/orange til gør noget fint ved det hele. De små billeder er der jo også bedre plads til at hænge op- og så kan man jo nemmere rykke rundt med dem- så de må da være et fint minde om en indendørs tøseferie m alkove 🙂

    • Reply Anne 14/07/2012 at 13:48

      Jeg vil nok altid være mest forelsket i de store flader, Ellen, men nød lærer nøgen kvinde, du ved 🙂

  • Reply Britt 14/07/2012 at 11:56

    Jeg ville ikke have noget mod at have kig til dine malerier. Personligt synes jeg det er meget udviklende at man engang imellem begrænser sig selv, det giver ligesom tingene omkring en et nyt perspektiv.

    • Reply Anne 14/07/2012 at 13:49

      Jeg er sgu nok bare ikke god til at begrænse mig, Britt, på nogen som helst måde 😉

  • Reply Anne 14/07/2012 at 12:02

    Det ser godt ud Anne..og uanset..så har du haft gode timer med processen..og det er vel det vigtigste?
    Og ferie i små rum er indimellem det bedste…prøvede jeg i Møllestien 49, Aarhus denne sommer

    • Reply Anne 14/07/2012 at 13:50

      Okay, Anne, jeg ved godt, at det med processen er et vigtigt element, men jeg vil jo også helst ende op med noget, der er til at holde ud at være i nærheden af.
      Men jeg bliver vel bedre…

  • Reply Malene 14/07/2012 at 12:14

    Jeg synes, du er vanvittigt sej, Anne. Og hvis det her er starten, glæder jeg mig til at se resten 🙂

    • Reply Anne 14/07/2012 at 13:51

      Lige præcis det her synes jeg bestemt ikke, at jeg er sej til, Malene, men tak!
      Jeg er sej i et køkken, jeg er også sej til at rydde op og passe blomster, men sej til at male, der er vist RIGTIGT lang vej endnu….

  • Reply Helle D 14/07/2012 at 13:33

    Det at skabe handler ikke om at have en masse fine farver og dermed muligheder…Jorn brugte også det, han lige havde ved hånden….og du kan købe dig fattig i de fineste farver, lærreder og diverser tilbehør – det er bare ikke DÈT, der partout giver de gode billeder – selvfølgelig er det dejligt at lade sig inspirere af nogle nye dejlige farver ex. men den inspiration kan man hente så mange andre steder… og ofte er det det mest simple, der bliver det fineste…og der hvor du bliver udfordret med få midler, som du skal få det bedste ud af – se DET er udviklende…ubegrænsede midler kan også være en blokering…
    Jeg tror på, at det har været de hyggelige omgivelser og oplevelser, der har givet dig lysten til at prøve til igen…og ikke mindst lækre Otto! ha ha – bliv ved – Rom blev ikke bygget på en dag og der skal TÅLMODIGHED til….ggrr.. den tålmodighed…

    • Reply Anne 14/07/2012 at 13:53

      Jeg klarede mig med det, der var, Helle, og jeg hyggede mig og jeg giver ikke op, jeg har mod på meget meget mere.
      Og tålmodigheden skal jeg nok stampe op for jeg er heldigvis meget bevidst om at jeg er en giga amatør, der bare gerne vil blive bedre og det bliver man jo ved at øve sig.

      Meeeen derfor gad jeg da godt at fyre en månedsløn af på lækkert grej 😉

      • Reply Helle D 14/07/2012 at 15:25

        Også mig!

        • Reply Helle D 14/07/2012 at 15:27

          “Også JEG” er vist mere rigtigt…hi hi….

          • Anne 14/07/2012 at 15:29

            Jeg ved hvem du mener, Helle 😉

  • Reply Eva 14/07/2012 at 13:38

    Jeg er lidt imponeret, – over at du gør, og at du kan, og at du får så fine billeder ud af det.
    Fortsæt du bare med det her i regnen ?

    • Reply Anne 14/07/2012 at 13:53

      Jeg gør i alle tilfælde, resten er vist mere bob-bob 😀

  • Reply Anne-Mette 14/07/2012 at 14:56

    Anne i denne omgang fyrede du pengene af på kurset – så må remedierne – de der rigtigt lækre af slagsen 🙂 – dukke op lidt efterhånden. Jeg kan rigtig godt lide dét med de mange tynde lag, at noget dukker op hist og her, at der både er nogle dæmpede områder men også nogle med glad kulør og knald på…. selv skal jeg øve mig rigtig meget i at det ikke bliver “for pænt” Et kursus ved “de to damer i Silkeborg” er føjet til ønskesedlen 🙂 🙂 Fortsat go ferie og fornøjelse med at lege videre.

    • Reply Anne 15/07/2012 at 10:26

      Du bør virkelig unde dig selv et kursus der, Anne-Mette, de er SÅ søde og SÅ dygtige, jeg er vild med dem!

      Og ja, kommer tid kommer råd. Til både det ene og det andet…

  • Reply Pernille 20/07/2012 at 10:41

    Det er muligt de er små, men jeg synes de ser spændende ud 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.