1 KONFERENCE – 1.5 STRIKKET ÆRME – 1 BRYLLUP. TJEK TJEK TJEK…

Eller på vej til tjek i alle tilfælde.

For brylluppet er først i morgen og der behøves lidt mere tid i køkkenet, før jeg kan sætte flueben ved alle mine to-do’es i den anledning.

Mine “underboere” skal giftes og tænkte, at det kunne være fint med min assistance på madfronten og det synes jeg da var en udemærket tanke.

Og derfor står jeg i dag med hænderne godt begravet i festforberedelser og en røget laks om halsen. Pladsen er trang, en opvaskemaskine er virkelig en manglevare og varmen i det 7 kvm lille køkken er tropisk, men maden bliver god og arbejdet med den skrider frem uden forhindringer.

Skøn travl uge med konferencer og køkkensjov, jeg holder af begge dele, især når jeg kan gøre det på forskellige dage…

Evidenskonferencen i Nyborg var en god faglig oplevelse, spændende workshops og gode debatter og selvfølgelig også et skønt samvær med kolleger fra hele landet, de der brænder for det samme som jeg og som lægger masser af kræfter i at forandre, udfordre og støtte.

Jeg har masser af stof til videre bearbejdning med hjem, nye vinkler på velkendt stof men også en ro i at ha’ oplevet, at den vej, som jeg træder hver dag sammen med de borgere, som jeg er i kontakt med, er en vej, som giver mening for rigtigt mange.

Onsdag morgen ruskede skuespiller Jens Arentzen godt og grundigt i os, der deltog, voldsomt og til tider angstprovokerende for enkelt gamle spøgelser inden i, men så meget i orden i forhold til at sætte tanker i gang i behandlingssystemet.

Jeg har været i hans “kløer” en enkelt gang tidligere og vidste, hvad der ville komme på bordet, men alligevel sidder jeg med tilbageholdt åndedræt og en klump i halsen, når han selv og vi andre tripper ned mod barndommen og de oplevelser derfra, som stadig rumler i os.

Det tager tid at træde ud af det rum, som han får skabt, hvis han engang er i din nærhed, så giv dig selv den gave at opleve ham…

Konferencer og foredrag kalder på et godt strikketøj og jeg forkælede mig selv med et nyt et af slagsen.

En Isager model, som jeg ikke vidste at jeg gad eje, før jeg så den strikket op hos Tøndering Strik for et par uger siden.

Fineste bløde grå cardigan i en facon, der passer lige til mig, ikke alt for lang i livet og ikke alt for “telt agtig”, jeg prøvede den på og var egentlig parat til at smadre det stramme budget med indkøb af både det “rigtige” garn og opskriften.

Men det var slet slet ikke nødvendigt, for den fine cardi var såmænd Isagers Relief, som jeg hastigt havde bladret forbi i den seneste udgave af Strik a la Carte, ikke et øjeblik havde jeg dvælet ved den, ikke et lille glimt af uhm havde strejfet mig, men der i butikken, i den fine grå som jeg elsker og med lille rullekant i stedet for krave med flipper, da blev jeg bare så forelsket.

Bogen står her hos mig, garn er der rigeligt af i skabe og skuffer, så det var en billig fornøjelse at være i Tøndering, at resten af turen Aarhus rundt så strammede lidt på kortet, det lader vi være med at dvæle ved…

Jeg nåede halvandet ærme i Nyborg, i fine striber af perlestrik og rib, og når vi rammer søndag vil jeg sætte mig i et blødt hjørne af min sofa og strikke det sidste halve, før jeg er klar til krop.

Målet er alt blive færdig inden d.23.

Hvorfor?

Fordi der skal jeg også på tur og det udløser jo et nyt strikketøj.

På tur til Island  –  hjemlandet for alle fede sweatre, så det bliver der, at indkøb til nyt skal gøres.

Men først et bryllup.

Og en rengøring af et hjem, der har passet sig selv lige i overkanten.

Og en lugning af en lille lavendelhæk, der må strides om pladsen derude foran med totter af ukrudt og en påtrængende akeleje.

Og bagefter så sofa, ærmestrik, Islandsdrømme og hvile til en krop, der gør mig opmærksom på dens eksistens.

God weekend derude  –

vi ses på den anden side af brudekjole, skåltaler og rosenmarengs…

Og bagefter