EFTERSKOLESTRIBER…

Knap er den ene endelig kommet hjem i reden igen før den næste flyver ud i verden.

Det ser ud som om, at det bliver denne mors lod at savne og undvære.

Men det klarer hun, for hendes piger tager nogle gode valg for sig selv, valg der modner og udvider horisonter og det under hun dem af hele sit hjerte.

11.5 måneder i USA for Laura afløses nu af 10 måneder i Århus for Amanda, der lige om lidt starter et forhåbentligt herligt efterskoleår med mulighed for at fordybe sig i det, som hun brænder allermest for, nemlig Science fagene, som altid har været hendes største interesse.

Det vil tage tid at vænne mig til, at hun ikke lige er her i mit hverdagsliv, det har været et intenst år for hende og jeg alene her i den lille lejlighed, der senere fik vokseværk.

Vi har været tæt på flere plan og det vil kunne mærkes, at der bliver afstand.

Men hvor har det bare været en gave at få lov at kunne være så meget til rådighed for bare ét barn. Et privilegium at få denne mulighed på et tidspunkt i Amandas liv, hvor en mor almindeligvis ville være på vej ud på et sidespor i barnets verdensorden.

Nu bliver det Lauras tur til at være ene kylling i kurven og lad mig bare sige det sådan:

Hun lægger voldsomt op til storforkælelse, hun er ret bevidst om at der kan være mange fordele i bare at være én om mor, og det skal hun få lov at nyde.

Jeg vil nyde det og jeg vil også nyde de aftener, weekender og ferier, hvor der er hele tre skønne børn herhjemme…

Laura fik et tæppe med sig ud i verden og Sophie fik ét med hjem og jeg ved, at de begge har brugt de kulørte lapper flittigt. Tæpperne er ikke store jeglæggermigogsovertilmiddagunderdig-tæpper men jeg har hørt at de er hyggelige at smide over benene i sofaen eller have om skuldrene, når man sidder og daser.

Og der er endda blevet pippet om, at de har indbygget mor-duft, den er nok ikke langtidsholdbar men morvarmen vil altid være deri.

Amanda blev selvfølgelig også tilbudt et tæppe, da jeg var i gang med de andres, hun takkede venligt men bestemt nej, ikke noget stikke-uld til hende og desuden var de også ALT for spraglede til hendes mere nedtonede smag.

Hun ønskede sig tyk bomuld i bløde farver og det sagde jeg Ja til.

Dengang  –  for ca et års tid siden  –  og så blev det sådan set ved det!

Der har været flere tiltag til garn- og farvevalg, flere snakke om, at nu skulle det vist til at være.

Og så er der ikke sket mere!

Indtil i går…

Jeg kunne begynde at mærke et vist pres, mest fra mig selv, og tænkte at kombi’en OL, ferie, regnvejr og matte børn var helt perfekt til tæppehækling.

Og heldigere end heldigt havde én af de lokale garnbutikker sat alt sit Eco Algodon ned til 20.- pr nøgle! Hvor skønt var det lige?!

Så garnvalget traf egentlig sig selv og farverne var heller ikke svære at udtage, for langt de fleste i det garn er bløde og dæmpede, lige som Amanda kan li’ dem, og jeg valgte bare de mere “rappe” fra.

Jeg købte for 300.- kr blandet og er i gang med at hækle den første halve meter, så jeg kan få regnet lidt på, hvor meget mere jeg skal købe. Måske en halv portion mere.

Garnet er så blødt og let at hækle i, det deler sig ikke og glider nemt over pinden og det betyder en hel del for en hækleklovn som jeg.

Opskriften er fra Drops og det bliver vel ikke ret meget mere enkelt end det. Størrelsen afpasser jeg efter de to andres tæpper, for de har været godt tilfredse med den og som altid “If it ain’t broken don’t fix it!” så Amandas bliver altså i omegnen af det samme.

Så derud af går det i blødt bomuld i bløde farver og jeg er nået dobbelt så langt, som på billederne her fra i går, jeg når det, det er jeg faktisk ret sikker på.

Og så er jeg i mål med tæpper til døtre.

Måske burde der komme tæppe til mor efterfølgende  –  jeg er i alle tilfælde ret lun på Amandas striber…