Familieliv, For hjerte og sjæl, Hjemme, Husdyr

OTTOMANIA…

26/08/2012

 

 

Lige om lidt har Otto boet her hos os i 3 måneder.

Han er skøn og bliver kønnere og kønnere for hver uge. Mere og mere en rigtig baggårdstiger med manke og attitude.

 

Det har været svært ikke at sammenligne ham med blide Viggo og ind imellem er der også blevet bandet over de angreb, som han sætter ind på hænder, bare fødder og bløde lår, men alt i alt er han bare elsket, forkælet og feteret.

Der er mange gode grin og fin underholdning i en kattekilling også selvom den ligner en fuldvoksen kat…

 

Det var ikke let for Amanda at efterlade ham her hos vi andre, han er jo allermest hendes kat, og gensynsglæden har været stor for dem begge i denne weekend, hvor Amanda har hvilet ud herhjemme efter de første par uger på efterskole.

 

Til hverdag følger han mig rundt som en lille trofast hund, ligger på mine fødder, når jeg sidder her og skriver, ligger vagt ved bruseforhænget, når jeg bader og sidder tæt op ad mine ben, når jeg er i køkkenet.

En lille grå skygge, der vokser med lynets hast og som optræder med en selvsikkerhed uden lige…

 

Han er ikke så let at fotografere med det store kamera, enten spurter han rundt med 120 i timen eller også snorker han med lukkede øjne, så de allerfleste fotos af ham er snuppet med min IPhone. Der ligger en kæmpe stak på Instagram, hvis nogen synes, at de ser for lidt til ham her.

 

Men i dag lå han der i vindueskarmen og hold øje med hvad der foregik ude i verden og jeg nåede at hente kameraet og knipse ham, inden han som sædvanligt rullede om på siden og tog sig en lækkerlur.

En lækkerlur med lyd på, for man er vel en stor og prægtig kat, der også gør opmærksom på sig selv når man sover.

Med mandhaftige snorkelyde.

 

Vi elsker ham.

Ottomania  –  en ny diagnose i vores lille familie…

You Might Also Like

30 Kommentarer

  • Reply kirstenk 26/08/2012 at 15:44

    Jamen han er da også en rigtig sød baggårdstiger…god søndag til jer!

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:49

      Han er en ægte tigermis, Kirsten, farlig med store tænder 🙂

  • Reply Helma 26/08/2012 at 16:47

    Så sød … og med sans for detaljen, når man så’n ligger sig i “skjul” under Kubus 🙂

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:49

      Han har sans for kvalitet, Helma, ligger også helst i friskluftede dyner…

  • Reply Tante T 26/08/2012 at 18:00

    Attitude, – lige det rette ord til den kat…

  • Reply Letten 26/08/2012 at 18:13

    Han er bare skøn. Og meget fotogen.

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:50

      Ja hvis man ellers kan få ham til at ligge stille, Letten, så gør han sig da ret godt på billeder…

  • Reply Fie 26/08/2012 at 19:01

    Jeg elsker alle de billeder du lægger på instagram af Otto. Ottomania indeed, han er så lækker.

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:50

      Instagram er fantastisk, Fie, jeg elsker det og nyder hurtigheden i det…

  • Reply Charlotte Thaarup 26/08/2012 at 19:31

    Han er vildt flot! Selvbevidstheden stråler ud af ham – lækkermis.

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:51

      King of the Castle, Charlotte, og han ved det…

  • Reply Helle D 26/08/2012 at 20:04

    Du godeste hvor ser han pludselig voksen og bevidst ud! 🙂

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:51

      Ja og egentlig er han jo bare en bette splint på 5 mdr, Helle…

  • Reply Pernille 27/08/2012 at 00:01

    Det ville jeg også lide af, hvis jeg havde en kat … også selvom den ikke lige skulle ligne Otto 🙂

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:52

      Katte er skønne, Pernille, det er svært ikke at forelske sig…

  • Reply Tora 27/08/2012 at 07:25

    Diger nå, og så typete! Håper han fortsetter å være like selskapelig, han har en herlig personlighet! (eller kan man i det hele tatt si det om en katt? Som ikke er en person..?)

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:53

      Han er meget meget selskabelig, Tora, ligger helst på mine fødder hele tiden, ikke så let, når man går frem og tilbage i køkkenet 🙂
      Og jo jeg synes da godt, at man kan sige personlighed, kattelighed lyder fjollet 😉

  • Reply Marianne 27/08/2012 at 09:04

    Hold da op hvor er han blevet stor og skøn – og attitude det har han da helt sikkert .
    Krammelækkerkæmpebaggårdstigerkat – heldige jer .

    Marianne

    • Reply Anne 31/08/2012 at 14:53

      Vi er bare heldige, Marianne, men det er han da faktisk også, sådan at bo lige her, hvor han er den eneste ene og allermest forkælede…

  • Reply Dorthe H 27/08/2012 at 12:31

    Han er helt vild dejlig 🙂

    • Reply Anne 31/08/2012 at 15:15

      Meget meget dejlig, Dorthe, og han ved det 😉

  • Reply unikarina 27/08/2012 at 16:28

    Hvor er han rålækker…

    • Reply Anne 31/08/2012 at 15:15

      Du må hellere snart kommer herned igen, Karina, inden han bliver for stor til at du kan løfte ham 😉

  • Reply Sidsel 27/08/2012 at 20:11

    Åh, han er skøn. Og er vokset meget. Han har virkelig attitude. ‘Jeg bestemmer her’.
    Det dejlige ved Maine Coon, er at de er Hang Arounds. Er altid lige en meter væk. Miller tog et spring ind af wc-vinduet. Og røg derefter i toilettet:-)) gosh, det så sjovt ud. Det tog kun et splitsekund…

    • Reply Anne 31/08/2012 at 15:16

      Ærgerligt at en eller anden ikke lige stod og filmede, men det gør man selvfølgelig ikke så ofte på badeværelset 😀

  • Reply Randi Krog Belseth 28/08/2012 at 16:43

    Otto er et skønt navn. Det hedder min yngste dreng også. 🙂

    • Reply Anne 31/08/2012 at 15:17

      Otto er et dejligt navn, jeg kender flere raske drenge, der hedder det, og så selvfølgelig også en kat…

  • Reply Jette 31/08/2012 at 11:32

    Man smelter lige lidt…

    • Reply Anne 31/08/2012 at 15:17

      Bare lige lidt, Jette…

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.