Egentlig startede den meget godt og aktivt ud denne gode sollune søndag.
Tidligt op, lidt rengøring og indkøb og en runde på bagagerumsmarked. Senere en tur om en af byens smukke søer med en dejlig veninde, der også gad at hænge ud i haven med kolde drikke, kager og en balje kaffe.
Verden blev vendt, uduelige hundehoveder hudflettet og dejlige livselementer hyldet.
Jeg har hæklet, jeg har foldet traner, jeg har aet min hund og min frække kat, jeg har foldet vasketøj og nippet blomster.
Men alt sammen inden kl 15.
Siden da er der ikke sket en hujende fis…
Gassen gik af ballonen og glansen af Skt Gertrud og jeg har halet torsk i land på sofaen og stirret tomt på nogle gymnaster, der havde svært ved at få deres “nedslag” til at spille.
Jeg blev træt og endnu mere træt og helt slatten i min krop. Føltes faktisk som en lille influenza. Ikke passende på nuværende tidspunkt, synes jeg.
Måske er det bare helt almindelig søndagsløvsind eller en blå følelse fordi ferien er ved at være brugt og hverdagen hvisker Kom.
Måske er det en sommerforkølelse eller et mat hjerte, der siger Stille nu.
Jeg lægger mig lige under et blødt tæppe med en ulden kat på maven og mærker efter.
Og så håber jeg på, at aftensmaden kan findes et sted i nærheden, et sted som ikke hedder Mors køkken.
Også selv om mor’en har fået nye fine dybe tallerkener nede i den genåbnede Retrogarage, der nu er udstyret med flotte hylder og meget mere luft…
Ups da – nu hvor indlægget ligger på siden opdager jeg, at tæppebilledet vender på hovedet. Det får det lige lov til at blive ved med, sådan vender livet også ind imellem…
17 Kommentarer
Sød betragtning med det tæppebillede der vender på hovedet … og god bedring, Anne – enten det nu er slut-ferie-blues eller noget længerevarende, der banker på …
Vi kan nok ikke få alt til at vende rigtigt, et cetera, og så fred være med det.
Kroppen har det bedre, mon ikke den er helt frisk, når vi rammer slutningen af ugen…
Håber ikke du er ramt af andet end søndagssløvhed.
Det føles i alle tilfælde som om, at sløvheden er røget med ind i tirsdagen så, Sonnie 🙂
Sånn er vel også noen dager, eller? Håper du klarer å hygge i slow motion, og ellers hadde du sikkert noen gode rester i kjøleskapet som dugde til aftensmat. For øvrig fikk jeg akkurat nå akutt lyst på en ny tur ned til deg. Min tro om vi ikke skal få til noe i løpet av høsten..
Jeg er god til slowmotion, Tora, det ved du 😉
Og ja, lad os ses inden længe, pigerne og jeg holder fri i uge 42, måske kunne vi sejle op til jer…
Det hadde vært så hyggelig, Anne!
Sjovt kan genkende det fra mig selv, nåede også en del, man da jeg kom hjem fra en tur i Bilka ca. kl. 15, så var luften også gået af ballonen her, det eneste jeg ellers har fået udrettet i dag er en lasagne. Jeg vil nu finde sofaen igen, et strikketøj og så kunne man jo håbe på en god film. Håber ikke du er ved at blive syg.
Håber du er gasset op igen, Gitte…
Jeg tror man skal unde sig selv en dag på sofaen i ny og næ – selvom det føles som spild af god søndag. Og du har sikkert en masse der lige skal lægge sig. Kineserne siger jo at det tager 14 dage at få sjælen med når man er på en rejse. Og sådan tror jeg også det er med andre oplevelser – de skal lige lande. Håber du havde en dejlig søndag 🙂
Jeg tror, at du har fuldstændig ret, Betina, jeg samler mig…
Du nåede da også så meget inden kl 15 at du måske bare sletnikke nåde at opdage hvor træt du var.
Man skal være god ved sig selv – hvem er nærmere.
Håber det ser bedre ud fra din side i dag.
Marianne
Åh det var sådan det var, Marianne, puha hvor bliver jeg træt igen 😉
Kan godt lide din kommentar i ft. tæppe-billedet 🙂 🙂 Det er bare så fuldstændig rigtigt… håber du kom stille igang med mandagens arbejde Anne.
Jeg havde heldigvis fri i går, Anne-Mette, havde planlagt stille start og kort uge, rigtigt smart træk og nu er jeg dejligt i gang igen…
Sådan skal en søndag være… Slappedag, det er en skøn ting. (og jeg ser frem til at kunne hvile, bare en dag…)
Håber ikke der er noget efter dig, Anne
Det er ikke let at være restauratør på en sommerø, Sidsel, så er der nok først hvile i oktober…