Hvem kender ikke det der med, at man bare lige skal et eller andet, før man kan komme til det, som egentlig var planen.
Bare lige 5 minutter af noget andet.
Bare lige hente. Bare lige finde. Bare lige hvile. Bare lige ringe. Bare lige.
Og min bare.
Jeg når egentlig rigtigt meget af det der bare lige, men når så ikke ret meget af det, som jeg egentlig ville.
For jeg ville jo gerne blogge. Det havde jeg ligesom lovet mig selv. At jeg skulle blive bedre. Flittigere. Vågen.
For jeg holder jo af det. Meget endda.
Men så var der jo lige den der skønne unge, der kom hjem fra efterskolen. Og den anden herlige unge, der skulle bringes og hentes. Og til fest. Og nogen skulle ha’ nyt tøj. Og andre ha’ lidt moralsk opbakning. Og nogen skulle skrives til og andre skulle ringes til.
Boller skulle bages. Og madpakker smøres. Hund skulle luftes og kat skulle tumles. Og nogens fødselsdag skulle fejres. Og ind imellem var vi også nogen, som trængte til mad.
Sådan er der jo så meget.
Så meget, som man bare lige skal.
Gode ting. Vigtige ting. Det meste af tiden altså…
Nu er en ny uge skudt i gang og jeg er helt sikker på, at den også vil fyldes af små og store ting, som hapser af tiden.
Nogen af dem kender jeg allerede til og andre vil opstå hen ad vejen. Stort og småt, der tilsammen bliver livet.
Når arbejdsugen slutter klappes der en flok staffelier ud her hos mig, spisestuen ryddes og gulve og vægge pakkes ind så de er klar til at huse mig og 4 dejlige kvinder fra sommerens malerkursus hos Linked Ink.
Vi har sat hinanden stævne med lærreder og pensler og hele weekenden skal vi hænge ud her i hinandens gode og inspirerende selskab.
Maling, mad, snik og snak, hjertevarme og gode grin, vino og søde sager, hemmelig snak og ind imellem også lidt søvn for at hvile krop og kreativitet.
Jeg glæder mig simpelthen sådan. Vildt og inderligt.
Både til selskabet og til at få gang i et stort lærred og de store armbevægelser.
Jeg har også et par mindre lærreder, der trænger til en færdiggørelse, men ind imellem så lokker opstart af nyt jo mere, og jeg vil lade mig lokke, endda uden at finde på en undskyldning. Bare fordi.
Men først skal jeg nå hen til fredagen og det kommer nok ikke til at ske uden svinkærinder…
18 Kommentarer
Hva var da også livet uten? Nyt dine svinkærinder (fantastisk ord, jeg vet ikke riktig hva vi kaller det på norsk..), du kommer nok fram tidsnok. Og så høres det ut som en deilig helg dere skal ha. For noen heldige damer..
Ja, Tora, vi når nok det hele. Med tiden 🙂
Jeg glæder mig når du er her 🙂 og tænker t du sikkert har en masse andet – når du ikke er her.
Lyder som en helt igennem fantastisk weekend du kommer til – kan godt forstå du glæder dig.
Jeg har rigtigt meget andet, Marianne, et fuldt og herligt liv, der fylder en masse. Men jeg nyder jo også stunderne her, med ord og billeder og god udveksling med dejlige mennesker…
Det er skønt at komme på afveje, når bare man kommer tilbage til hovedvejen igen. Det er ofte på afvejen at man får de bedste oplevelser, nok mest fordi de ikke er ventet. Nogle gange oplever man måske lidt for mange skuffelser på hovedvejen for nogle gange lever turen der ikke helt op til de store forventninger vi har. Håber du får en skøn uge med mange afstikkere fra hovedvejen.
God betragtning, Gitte, jeg tænker, at mit liv i det hele taget har været fuldt af afveje og at det er ude på dem, at jeg rigtigt ser og mærker.
Ugen er ikke engang halvbrugt men allerede skøn, håber at din er det samme…
Det lyder altsammen meget genkendeligt.
Og at du elsker at blogge, er vist intet at regne for, hvor meget jeg elsker at læse din blog.
Tak for, at du også får tid engang imellem til det og deler så inspiration ud til os herude.
Hav en god uge på både hovedvej, omfaldsvej, omvej, genvej, ringvej og alle de andre veje du skal ud på.
Tak for gode varme ord, Dorthe, fra dig der bor hvor sneen allerede hvirvel…
Jeg kom til at tænke på Alfons Åbergs far, som hele tiden siger “Jeg skal lige…”. Og han lægger isen på hattehylden og andre ulykker.
Jeg ønsker dig en god uge uden ulykker, men med mange afstikkerer.
Haha ja Eva, han skal også hele tiden bare lige. Men jeg tænker nu, at han er noget mere distræt end jeg er 🙂
Ja men summen af alt vi lige skal gør jo livet godt. Rigtig god weekend lyder bare dejligt.
Nemlig, Jonna, så lad os endelig bare lige…
Jeg kan se at Otto hjælper dig med bare lige… Nyd du bare dine svinkærinder og det lyder som en fantastik weekend du ser frem til.
Han hjælper ind imellem lige i overkanten meget, Karina, han er ikke til at styre, skal have snuden og poterne i alt og er hele tiden lige i halen på os. Men det er okay, han er en skøn følgesvend…
Uh hvor jeg kender det…men jeg tror jeg er kommet dertil at man jo kun kan gøre en ting af gangen og så må det være sådan det er…bloggeriet holder jeg også rigtig meget af , men nogen gange snupper det der jeg skal bare lige alt den overskydende tid…Herlig weekend du har at se frem til…
Ja der er jo lige det med døgnets timer, Kirsten, de rækker kun så langt som de gør.
Vi må få det bedste ud af det…
Dejligt, når du er her 🙂 Og når du ikke er, så oplever du måske noget, du deler bagefter 🙂 Ha’ en rigtig dejlig weekend.
Ja jeg deler da bestemt gerne, Dorthe, jeg skal bare lige –
finde tiden til det 😉