Eller noget der omkring i alle tilfælde!
Her er stille på bloggen men drøntravlt i livet. Nærmest sådan snubletravlt.
Men vi klarer det med tungen lige i munden og udsigt til stille dage lige om lidt.
Pigerne er hængt op på skoleliv, for meget transport i øst og vest, undervisning på fridage og så den slags udfordringer, som altid er i spil, når man er på vej fra barn til voksen.
Vi er heldigvis tæt på hinanden og det giver mulighed for gode snakke, der kan løsne op og skabe klarsyn og nyt mod.
Og når der så er ro på det for en tid, så kalder andet på vores opmærksomhed.
I dag er jeg hjemme. Mit gamle slidte skrog har råbt på opmærksomhed i nogle dage og i dag var der ikke længere en vej udenom, døvheden overfor det måtte vige for realiteterne, der smålo, da jeg ikke kunne få benene ud over sengekanten fordi ryggen var låst.
Jeg grinede ikke så meget og selv om der er låst op nu, så går jeg med stille gammelkoneskridt over gulvene og ligger mest udstrakt på sofaen.
Stille…
Og mens jeg for lidt siden lå der med ingenting i hovedet og ro på kroppen, ja så kom jeg på den geniale idé – hosthost – at kigge i min kamerataske efter mine opladere. Og sørme om der ikke var gevinst. Det geniale sted var i den taske, som jeg aldrig bruge. Så meget for totalt ulogisk tænkning på pakkedagen. Og også så langt så godt.
For bagefter blev det lidt skidt igen.
Nu var det store batteri til mit spejlrefleks nemlig borte. Pist.
Idiot tænkte jeg om mig selv. Fokus fortalte jeg mig selv.
Og kiggede så i den skuffe, hvor opladeren plejer at bo, og der var så et batteri.
Frida siger, at jeg forsøger at tænke og huske på for mange ting på én gang. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret.
Jeg vil forsøge noget andet i de næste par timer.
Kun tænke på sofa, film, tæppe, te, hund, hygge, kat.
Er det mon for meget på én gang?
Jeg satser på, at det går…
25 Kommentarer
godt du fandt det savnede – nu skal du bare finde dig selv med ryg der du`r igen.. god bedring
Jeg leder stadig, Charlotte, altså efter den gode ryg 😉
Håber du går restitueret i dag og at der snart bliver mulighed for at sætte tempoet ned, kender det godt selv, nogle gange er vores kroppe nødt til at minde os om vi ikke super helte, men bare mennesker.
Kroppen lever stadig et liv, som jeg ikke bryder mig om, Gitte, den gør opmærksom på sig selv på en ret irriterende måde, men jeg satser på, at jeg nu har hvilet mig så meget, at der bare er en lille bedring under opsejling…
Det lyder som en god ide, Anne. God bedring med krop og sind. 🙂
Tak Erika <3
Du reducerer bare til kæledyr, bløde varme sager og film. Så er det kun tre ting, og du har alligevel det hele med. God bedring.
Perfekt Laura!!
God bedring, Anne! Og ta godt vare på deg, det er mange som vil ha en bit av den deilige kaka!
Lyder som en god ide Anne 🙂
Jeg gør mig bedste, Tora, næsten…
Rigtig god bedring 🙂
Tak skal du ha’ Dorthe…
Rigtig god bedring, Anne. Tøm hovedet og nyd filmen(e) 🙂
Tak Liselotte, jeg har tømt og kigget og kigget og nydt alt det, som der er adgang til i disse moderne tider 🙂
Der er intet, som ikke er godt for noget… Selvom det er rigtig øv med ryggen, så var der jo nok en mening med at du skulle ligge stille – og finde oplader OG batteri :o)
God bedring – pas på dig selv
Ja mon ikke der trods alt er en mening med galskaben, Karina, det satser jeg på…
Øv da. Anne. Men det er jo på sin vis godt, at kroppen fortæller dig, at du må geare ned. Men jo svært med alt det du SKAL nå. Håber det går stille fremad:-)
Krammer til dig.
Ja de der skal-ting, de forsvinder ikke bare, Sidsel, de er her og tripper utålmodigt, mens jeg ligger på langs og forsøger at blive god igen…
..og det er ikke så ringe endda at ligge dér! Jeg gør det også i øjeblikket men springer forhåbentlig snart op og brænder et par ovnfuld mere….hver ting til sin tid!
Ja hver ting til sin tid, men bare irriterende, når man ikke selv har indflydelse på, hvad der kommer hvornår, Helle.
Glæder mig til at se, hvad du hiver ud af ovnen…
God bedring Anne 🙂
Tak skal du ha’ Lea…
Håber du har fundet tid til at få dig selv samlet op. Det lyder som om du løber alt for stærkt og jeg håber det er noget godt du har at løbe efter.
Det med aldrig at kunne hitte noget fordi man har lagt det er smart sted kender jeg kun alt for godt. AK. Jeg mangler nu på tredie år ledingen til min lækre printer så vi må nøjes med den grimt udskrivende og for længst kasteringsmodne der står på sønnens værelse.
Jeg løber tit for stærkt, Marina, jeg ved det og jeg øver mig virkelig i at sætte tempoet ned. Synes også, at jeg er blevet meget bedre til at sige stop, men jeg har stadig meget at lære.
Mon ikke, at du kan købe en ny ledning til printeren? Det er jeg da næsten sikker på, prøv at gå i f.eks. Elgiganten med oplysninger om mærke og model på printeren…