Dagene tilta’r.
Det ved jeg, men synes ikke at det er let at mærke, det er stadig mørkt, når jeg tager afsted, og mørkt, når jeg kommer hjem igen.
Mørkt og det meste af tiden også gråt.
Men det er bare udenfor, for herinde varmer og stråler både mange levende lys og også lamper med bløde pærer i.
Jeg har brug for at de mørke hjørner lyses op og jeg kommer dårligt af overtøjet, før jeg begynder at tænde. Går nærmest den samme runde hver eftermiddag, klik-kli-klik på kontakterne og så duften og lyden af tændstikker, der stryges.
Lys i stuerne, lys i køkkenet og for en stund har den store kulørte julestjerne fra Tyrkiet fået lov at bo i soveværelset…
I et hjørne af spisestuen har jeg hængt en ny lampe op, en stor rund Lotus fra Bungalow, der nok er tænkt som julebelysning, men som her godt kan få lov at hænge i denne mørke måned.
Jeg synes, at den er så smuk, kæmpestor og bare så fin i sin rene hvide farve og sin runde form.
Den giver ikke det samme direkte lys, som den bordlampe, der stod på reolen i det hjørne før, og det savner jeg lidt, men jeg kan leve med meget for at få lov at nyde de runde plissé’er. I alle tilfælde for en tid.
For øjnene er på stilke i de genbrugser, som jeg besøger, jeg har en idé om en ny lampe med et lidt råt værkstedsudtryk, som kan passe til de gamle sorte pendler, der hænger vores spisebord.
Men indtil jeg finder den og den mig, så vil jeg sukke lidt mere over den smukke Lotus…
Arbejdsdagen er slut for i dag, har jeg bestemt, for egentlig ligger der en rapport og venter på at blive skrevet, men jeg har brug for at være skarp i mine formuleringer, når jeg skal sætte det projekt i gang, og meget kan man sige om mig på denne tredie dag i januar, men skarp er jeg ikke.
Jeg er vist mest til sofasump, strikketøj, nuldring af kat og hund og så bare stille væren.
Slap torsdag og jeg har et smil i hjertet, når jeg tænker på, at det allerede i morgen er ugens bedste dag.
Slap torsdag og jeg glæder mig over, at mine stuer er fyldt med bløde lys af smukkeste slags…
10 Kommentarer
Hvor er den fin lampen med det plisserede lys.
Og å hvor man trænger til lys her i årets første tid men det går jo kun langsomt fremad indtil omkring jævndøgn.
Godt nytår.
Den er forrygende fin, Marina, jeg kan slet ikke nænne at pakke den ned igen. Det må i alle tilfælde lige vente lidt endnu.
Også rigtigt godt nytår til dig…
Lys må der til, og din nye lamper ser rigtig dejlig ud. Her er det juletræet, der stadig giver mig små glædeslys i stuen 🙂
Men nu er det snart slut med det, Lene, så må du ha’ gang i lyshuse og andet godt…
dejlig plisseret lampe, det er godt med alt det hyggelys lige nu. Jeg har stadig stjerne med lys i køkkenet, den får lov at blive et stykke tid endnu.
Der er nok en grund til, at vi nordboere er så glade for levende lys og bløde pærer, tænk hvis vores vintermørke kun blev oplyst af kolde lysstofrør. Goddag nedtur!
Lad os bare beholde stjerner og plissé, Lone…
Ja, det er jo lige så mørkt i januar som i december – bare uden julelys og pynt – jeg har heller ikke pakket julelysene væk endnu – vi har jo BRUG for lys – ikke mindst til sjælen. Og nulre hund og kat er en af de meste meningsfyldte beskæftigelser, vi kan give os til. Spørg bare hunden og katten 🙂 Go’ januar – i februar kan man se, at det lysner udenfor. Men først der.
vh/Karen
Vi har brug for lys, Karen, ingen tvivl om det. Og nogen af os mere end andre. Derfor holder jeg også så meget af sne, jeg er nemlig meget lyskrævende, ellers visner jeg…
Åh ja, det bløde lys i mørket er fantastisk. Og den store runde lotus er intet mindre end fantastisk 🙂
Jeg kan mærke det lysner. Jeg kan også mærke, at jeg vågner lidt fra vinterdvalen. Det er en god fornemmelse.
Ja Pernille vi vågner, langsomt, for vinteren kan let komme til at vare længe endnu og der er lange udsigter til badutspring i sommertøj…