Garn, Gode sites, Strik, Strikkeopskrifter

FØRSTE UDGAVE…

13/01/2013



Den første lille Hugo er færdig.
Monteret und alles.

Og den er fin, er den.

MEN:
Ærmerne skal ha’ en anden facon.
Halsudskæringen mere åben.
Knaphulsstykket skal integreres i forstykket og ikke strikkes på bagefter.

ERGO:
Jeg starter forfra.
Jeg ER startet forfra og nyder, at der nu er noget mere konkret at tage udgangspunkt i end bare et par billeder fra en film, der flimrede hurtigt forbi…

Jeg er helt sikker på, at dette lille strikkeeksperiment ender med at blive rigtigt rigtigt godt, kombinationen af retriller og striber er en ren vinder og med raglan oveni, ja så er jeg bare helt på, 3 ting som jeg elsker og når materialet så er den evigt skønne Blackhill, ja så er det ingen sag at skulle strikke sig igennem 2-3 modeller mere, før den er helt som jeg drømmer om.

Jeg skal nok komme i mål, jeg er stædig som bare fa****, når det gælder, og det gør det!
Det går ikke at kaste en vinder i skammekrogen, det ville være synd for alle de fine riller, som en perfekt Hugo kunne inspirere til.

Så tak søndag, fordi du kommer med strikketid og mulighed for fordybelse i ind- og udtagninger.
Jeg er klar, bevæbnet til tænderne med kilometervis af garn og kilovis af tålmodighed.

Sæt i gang…

You Might Also Like

16 Kommentarer

  • Reply unikarina 13/01/2013 at 10:59

    Den er så fin – og håber at justeringerne falder på plads. Jeg kender en lækkermås, som godt kunne bruge en Hugo…

    • Reply Anne 13/01/2013 at 15:11

      De skal såmænd nok falde på plads, Karina, nu har jeg jo prøvet det, som ikke var helt godt 😉

  • Reply Liselotte 13/01/2013 at 11:42

    Rigtig god fornøjelse med den lille Hugo, for konkret er godt og du skal sagtens nå i mål 🙂

    • Reply Anne 13/01/2013 at 15:12

      Det satser jeg stærkt på, Liselotte, og jeg har Amanda til at puste mig i nakken og hviske: Størrelse M størrelse M størrelse M…

  • Reply Susanne 13/01/2013 at 11:48

    Skøn lille Hugo som bliver supergod, for du har lige alle de rigtige ideer til pasformen kan jeg se.

    • Reply Anne 13/01/2013 at 15:12

      Det håber jeg da, Susanne, men er åben for gode idéer og tanker…

  • Reply Helle D 13/01/2013 at 12:35

    Den er TOP NICE!

    • Reply Anne 13/01/2013 at 15:12

      Det kan være, at du skal strikke dig sådan en i størrelse Helle D, søde Helle…

      • Reply Helle D 13/01/2013 at 16:31

        HA! – den er god med dig – HÅBLØST projekt! Men jeg ville bestemt gerne eje en!

  • Reply Gitte 13/01/2013 at 14:48

    Hvor er den lækker,og garnvalget og farverne gør den ikke mindre lækker,mon også den kan laves til en Hugoline ?

    • Reply Anne 13/01/2013 at 15:13

      Alle kan bruge en Hugo, Gitte, jeg tænker den egentlig meget som en basis-trøje med mulighed for vild variation 🙂

  • Reply Sidsel 13/01/2013 at 17:02

    Den er lækker;-) smukke farver. En anelse smallere ærmer i bunden. Måske en rib i 1 ret og 1 vrang. Og drejet. Spændt på den næste. Virkelig fin.

    • Reply Anne 13/01/2013 at 17:55

      Tak for forslag, Sidsel.
      Men:
      Ærmerne har den rette bredde forneden, det er for oven, at de skal være en lille smule bredere, det er en børnetrøje og den skal være let at få barnet i.
      1 x 1 rib synes jeg ikke passer her, jeg har med vilje valgt 3×3 for at få det løsere look.
      Og drejet rib vil ikke få den store effekt i så tykt garn.

      Men tak alligevel 🙂

  • Reply Marianne 13/01/2013 at 17:38

    Uhh hvor det er spændende – farverne vidunderlige og som du siger ret, striber og raglan – skønt.
    Jeg følger med i den videre strikning ag Hugo 🙂

    Dejlig søndag aften

    • Reply Marianne 13/01/2013 at 17:38

      Og rigtig god bedring – puha den er vist ret voldsom den influenza 🙁

    • Reply Anne 13/01/2013 at 17:56

      Ja den ender godt, denne her, Marianne, det kan jeg bare mærke.
      Og tak for bedringsønsker til den “lille”, hun er noget hårdt ramt af ond hoste…

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.