Den smukke teak-skænk, som jeg købte i foråret, må videre ud i verden.
Jeg synes, at den er vidunderlig, men dobbelt op på teak i spisestuen holder ikke for mig.
Skænk.
Bord.
En af tingene må afsted og valget er faldet på skænken.
Bordet har fået en helt særlig betydning for mig og er så superfunktionelt i vores liv her, at det bare må blive.
Havde jeg et større hus/lejlighed, så ville jeg ikke skille mig af med skænken, men sådan som jeg bo lige nu, så er her ikke plads…
Der har været overvejelser om at slæbe den op på første salen, for den kunne faktisk godt stå på Amandas værelse for en tid, men alene tanken om at skulle bugsere den derop uden at skramme den er nok til, at jeg har besluttet mig for, at den vil være bedre tjent med at blive løftet forsigtigt ud af fordøren og blive transporteret til et nyt hjem, hvor den kan få lov at flashe sin lækkerhed.
Tænker du, at det kunne være hos dig, ja så er den at finde lige her i DBA.
Og jeg lover, at de salte tårer, som jeg har grædt i beslutningsfasen, vil være nysseligt tørret bort med blød klud…
14 Kommentarer
Jeg ville ønske den kunne stå hjemme hos mig. Men her vil kæresten nedlægge veto… Jeg håber at den finder sig et nyt og godt hjem…
Det skal den nok gøre, Karina, jeg har tid til at vente på den, der gider. Og med en kæreste, som også gør 😉
Den der skænk er lige præcis sådan en, der stod i mit barndomshjem og sådan en som min datter ønsker sig brændende. Og sjovt nok, uden nogensinde at have set den i mit barndomshjem. Så hvis ikke Silkeborg var så langt fra Helsingør var jeg fluks klar til køb og gavegiveri til ældsteprinsessen, der netop er flyttet hjemmefra. Smuk er den i hvert fald
Jeg har ingen idé om, hvad det ville koste med en fragtmand til Helsingør, Moster Tulle, men sikkert mere end en femmer…
Det tror jeg desværre også, så det er nok lettere at lede på denne side af bæltet i stedet 🙂
Åh, hvis jeg havde bedre plads, eller kunne komme af med min egen så skulle den bo her.
Den ville få det godt hos dig, Malene, det ved jeg…
Hvorfor er det så at både datter og mand er væk i dag, det her er jo hvad jeg tror, min datter drømmer om. Jeg må væbne mig med tålmodighed 🙂
Nu har jeg snakket med den unge dame, og hun har fundet en lille skænk, som passer til minilejligheden 🙂
Pøj Pøj med at få den solgt, den er bare smuk.
Den havde nok også været voldsom til en minilejlighed, Lene, godt at hun fandt en, der passede.
Og mon ikke at denne her lige pludselig bor et andet sted, det satser jeg på…
Gid jeg kunne få den hjem til mig, men det er en anelse for besværligt
Det har du fuldstændig ret i, Dorthe, meget meget besværligt…
Åh som den er fin. Og solgt?
Ja det er jeg ret sikker på, Ida, der er aftalt afhentning lørdag og jeg vil blive meget forbavset, hvis det glipper…