SØNDAGSSTRIK OG WEEKENDFRYD…

Lige om lidt er søndagen brugt og weekendens sidste gøremål bliver den evig husmor-runde inden sengetid.
Den hvor puderne i sofaen rystes og klappes, hvor tæpperne foldes og der sættes nye lys i stagerne.
Hvor aviser, blade og bøger lægges på plads og stolene skubbes ind under bordet og de sidste spor af dagens aktiviteter slettes.

Strikketøjet lægges i stofposer, der kattesikres, så Otto ikke fornøjer sig med det i løbet af natten og de sidste efterladenskaber af pigernes lægges ud på trappen.
Kopper vaskes af og der tænkes tanker om morgendagens beklædning og gøremål.

Hos os hedder det husmor-runden og jeg ta’r den med lige stor fornøjelse hver dag, jeg lukker stuerne ned og tænker dagen igennem.
Og elsker at vide, at jeg står op til “glattede” rum næste morgen.

I dag kan jeg tænke tanker om en dejlig dejlig weekend med masser af samvær med gode mennesker, med tid til grin i flok og tid til stille væren i egne gemakker, med tid til luft i håret og tid til at få skrevet og ordnet post, indbetalingskort, bestillinger og få tjekket op på aftaler.

En weekend med gode måltider sammen med mine piger og også en enkelt håndholdt burger på en jysk motorvejsmågerestaurant.
Lidt af hvert og meget af det gode…

Søndagen har budt på rillestrik, masser af riller, på krop og ærmer og bærestykke. Der er strikket og der er trævlet op, for jeg er ude i et eksperiment og med den slags går det sjældent uden lidt justeringer og “baglæns-strik”.
Jeg strikker på en Hugo, en lille børnetrøje stærkt inspireret af én båret af hovedpersonen i Martin Scorseses smukke film om forældreløse Hugo, der bor på Gare du Nord i Paris.

Der er fantastisk regi i den film, skønne afdæmpede farver og en stor detaljerigdom og så er der noget ganske særligt over det “stille” tøj, som hovedpersonerne bære.
Jeg blev meget optaget af den enkle rillestrikkede trøje med knapper langs skuldersømmen og jeg vidste, at jeg blev nødt til at forsøge mig.

Så det er jeg i gang med nu. At forsøge.
I dobbelt Blackhill på p.4. Ingen opskrift men strik-på-fornemmelsen. I størrelse 4-6 mdr agtigt.

Jeg har en god fornemmelse med det lille stykke strik, tænker at det er en model, der skal brygges og bygges på, så alle os, der er vilde med det bløde højlandsgarn kan iføre vores poder i mange størrelse og også os selv i en stribet Hugo.

Min fornemmelse er så god, at der allerede er fundet garn frem til projekt nummer to, hvor jeg vil være endnu mere skarp på at tælle og måle, så det bliver muligt at dele på et tidspunkt.

Projekt to i farver, der læner sig meget op ad filmens trøje, men med havregrød i stedet for camel, det holder jeg mere af.

Jeg holder af havregrød og jeg holder af weekend, især en weekend som denne, hvor den ene gode oplevelse har afløst den anden.
Jeg holder af og jeg bliver brugt.

Men ryster den sidste energi sammen og tager husmor-runden.
NU –
for Hugo kan også strikkes i morgen.

Med mere lys og friskere tænke-hjerne…