Ind imellem bliver jeg så frygteligt fristet, når jeg suser rundt derude i www.
På Pinterest. På Etsy.
På Amazon. På blogs. På Instagram.
Alle steder er der ting, som lokker og blinker, og det er så svært at sige nej.
Men oftest gør jeg det. Langt de fleste gange tænker jeg, at det går så ganske udemærket uden og at der er andre ting, som kræver valuta. Husholdningen f.eks. Og efterskoleopholdet. Og teenagebehovene. Og en kommende lille ferie.
Så jeg takker nej inden i og klapper mig selv på skulderen.
For det er jo for pokker ikke let at sige nej til det, som man tænker kunne passe så fint ind i ens eget hjem…
Måske siger jeg ind imellem også nej tak, fordi jeg bliver lidt mat i betrækket. Sådan af at se det samme alle steder.
På blogs. På Insta. I magasinerne.
Megamussel. Retrodåser. Kähler. Plexikasser. Bøllingænder. Finsdottirvaser. Haybakker. Same same.
Jeg mister ind imelem orienteringen og aner ikke i hvis hjem jeg lurer ind, for nogen steder ser det ret ens ud.
Det er vidunderligt at blive inspireret af hinanden, det er det uden tvivl, og jeg bliver da meget inspireret på mine ture rundt.
Men jeg har ingen længsel efter at klone eller copy paste, jeg har brug for, at mit hjem virkelig afspejler os, vores smag, vores lyster, vores idé om, hvad der gør et hjem til et hjem, vores ferieminder, vores barndomsdutter.
Nyt, gammel, dyrt, billigt, genbrug og arvestykker i en skøn forvirring, sådan elsker jeg det…
Jeg tænker ofte på, hvad der får folk til at indrette sig, som de gør, hvad er vigtigt for én, hvor kigger man hen for at finde inspiration, er man bevidst om sin smag eller svajer man lidt for vinden og strømningerne. Kan man skabe et unikt hjem ved at kigge i Alt eller andet og så købe det, som er vist der, eller kræver det mere at komme dertil, hvor det er tydeligt at det er et helt personligt “udstyrsstykke”?
Smag som sådan kan vel ikke diskuteres, man har smag, alle har smag af en slags, forskellig eller samme, men at sætte sig til dommer over god eller dårlig, det går vel ikke.
Hvad er vigtigt for dig i dit hjem?
Hvor går du hen, når du trænger til nye idéer?
Hvad synes du gør et hjem til noget helt særligt?
Gider du dele dine tanker med os andre?
Hvis ja, så er det super, hvis ikke, så er det selvfølgelig også i orden…
Lige meget hvad, så fandt jeg i alle tilfælde forleden noget, som jeg bare ikke kunne lade være med at måtte have.
En lille bjørn med strutskønt.
Lavet af dygtige Camilla, som boltrer sig lige her på Strups.
2 bjørne blev bestilt, én til mig og én til en af mine læsere. Købt og betalt af mine egne penge, sådan havde jeg lyst til at det skulle være.
Min bjørn er forlængst klippet og monteret og hænger nu og pynter inde ved siden af Sylvesters faldne engel, de klæder hinanden, synes jeg.
Lige sådan en bjørn var det, som jeg trængte til at pynte mit februar hjem med, den ser ud som om den har boet her altid.
Kunne du tænke dig, at den anden bjørn skulle hjem til dig, så skriv en kommentar til indlægget her.
Måske gider du skrive om dine boligovervejelser, måske vil du gi’ os andre et fif om et særligt sted, hvor man kan finde dejligt bolig tilbehør, som ikke er fabrikeret i tusindevis.
Måske gider du ikke det, men vil gerne ha’ en bjørn, og så lægger du bare dit navn og et hej, det er helt i orden.
I skal ikke linke eller like eller dele eller noget som helst.
I skal bare være spændte, det må i gerne.
Lige indtil mandag aften, hvor jeg lader Random hjælpe mig med at finde et nyt hjem til en sprællende ballerina med pels og tyl…
57 Kommentarer
Kære Anne. Tak at du deler ud på din side, jeg nyder at følge med i det stille. Denne lille bjørn er for kær til at jeg kan tie stille, dog. Jeg må være med i konkurrencen 🙂 Ha en dejlig aften!
Hep! Den Bjørn må gerne flytte ind hos mig 🙂
Den er da bare så underskøn – og det turkise strutskørt passer jo lige hjem til mig:-)
Knuzer fra Sus
Jeg tænkte først, at den ikke var noget for mig, men efter et par kig er jeg helt overbevist om at den vil bo rigtig fint hos mig
Hu Hej når jeg det? :0)
Sjovt at du skriver dette samme dag, som jeg kigegde mig omkring i vores stue og tænkte, at her er hyggeligt – og at en del andre nok mere ser tilfældigt rod-sammen end hygge / pænhed. Her er ingen koordineret sofa/sofabord/reol/spisebord, men møbler der har valgt os i løbet af de år, vi har haft et fælles hjem. Her er det store skab fra svigermors barndomshjem – 100 år gammelt næste år, Wegner-sofaen købt brugt og ombetrukket, en gamel sofa, jeg selv har syet betræk til, min fars gamle bord fra før han mødte min mor, konsolbordet købt da vi boede i udlandet, en væg plastret til med stigeroeler – behovet for bøger overstiger øjensynligt altid behovet for ny reol (og pakket godt ind i bøger ses den næsten ikke 😉 ). Her er Kähler, dansk og udenlandsk grafik, en fransk bedestol, hjembragt fra et loppemarked, da vi boede dernede, en hjemmehæklet pude, etc., etc. Alt sammen dele af en helhed der for os giver mening, vækker minder og samler vores historie. Og som er skønt og hyggeligt for os – også selv om det hverken ligner de gængse blogboligbilleder, du refererer til, eller en møbeludstilling.
En veninde sagde, da hun besøgte os første gang “Det er bare så meget dig, man kan virkelig se, det er dig, der bor her”, og det tog jeg som en stor kompliment 🙂
Inspiration: den henter jeg i blade, bøger, blogs, andres hjem – f.eks. inspirerede min svigerindes hjem mig i weekenden til at rykke lidt rundt i en vindueskarm. Tilsvarende nyde rjeg altid dine billeder af vindueskarmene hos jer.
K.h. Kirsten
En hilsen fra én, der bor i en blanding af arvede møbler/ting, enkelte nyere købte møbler, enkelte hjemmegjorte møbler, mange bøger, mange farver, hjemmegjort “skrot-kunst” & malerier… og lidt for mange gemte sager, der skal sorteres & udryddes i i løbet af de næste måneder…for jeg regner med at skulle flytte til noget mindre og billigere, når den sidste unge flyver frareden til sommer.
Bjørnen er skøn og vil passe fint ind i mit menageri, hvor der også bor andre væsener som fx “kedel-dyret” og “tids-tyven.”