Måske ikke lastværk men så i alle tilfælde en evig kilde til overraskelser af alle slags.
Mere om det om et lille øjeblik.
For først er jeg altså lige nødt til at dele den store lettelse det er overhovedet at kunne skrive dette indlæg.
I fredags mistede jeg kontakten til min Mac, den stod og så ud ganske som den plejede, men ikke om den gad at lege.
Helt afvist blev jeg bare, ikke et eneste program kunne jeg komme i kontakt med og jeg både småtudede, bandede og gøs på samme tid.
For hvad med alle billederne?
Hvad med alle dokumenterne?
Hvad med økonomien, der ikke ville kunne tillade anskaffelse af en ny?
Hvad med den tæt på analfabet-agtige tilgang, som jeg har til den slags, kunne jeg overhovedet gøre noget selv?
Hvad hvis nu ingen anden ville hjælpe?
Jeg var i panik!
Sådan helt ærligt og uden omsvøb så var jeg det, i virkelig panik, og både sved og tårer sprang…
Jeg havde ikke tiden til at forfølge alle de skræmmende scenarier, jeg måtte lade det hele blive derhjemme og så ellers drage sydover til fest og fejring og synnejysk hjertevarme og tryghed.
Derned til det, der engang var hjemme og til nogle af dem, som har kendt mig siden, at jeg var en vild teen.
Nogen, der har kendt mig meget meget kortere, bød ind med deres hjælp til computeren, inden jeg tog afsted. Jeg bliver igen og igen så forbløffet og glad og taknemmelig for, hvordan det netværk, som er omkring bloggeriet, bare træder til når lokummet brænder.
Og med deres tilbud kunne jeg roligt ta’ afsted, altså lidt roligt, for ingen vidste jo helt, om der kunne ydes tilstrækkelig førstehjælp til genoplivning eller om vi måtte ud nyinvestering.
Søndag eftermiddag blevet der puslet, genstartet, afinstalleret, geninstalleret, forklaret, spurgt og pulset lidt igen.
Og sørme om der ikke nu igen er kontakt.
Til billederne.
Til bloggen.
Til alt det, som jeg så nødigt vil undvære.
Jeg skylder mere end de flasker vin, som var med i tasken, jeg skylder STORE svulstige kager, gulvvask og roomservice.
Tak tak tak til jer…
Lettet og helt ovenpå med en fungerende computer på skrivebordet igen havde jeg i dag overskud til at tage mig en kæmpe griner over den “plakat”, som landede i min postkasse i dag.
Jeg bestilte den i lynets hast forleden dag, helt optændt af iver for at få den til at hænge her hos mig, hvor jeg synes, at den passer så fint.
Hastværk kan være lastværk.
Hastværk var lastværk denne gang.
På overraskelsesmåden altså.
For jeg havde fået bildt mig selv ind, at jeg havde bestilt en stor plakat og havde spejdet efter et plakatrør fra USA og i dag lå der så en lille tyk kuvert i postkassen.
Jeg er nu den lykkelige ejer af et fint lille tryk i størrelse IPad.
Men hva’ fa’en, fin er den og nu bliver indkøbet af ramme både nemmere og billigere.
Og uanset størrelse så smiler jeg til budskabet
People who love to eat are always the best people…
8 Kommentarer
Jeg ville også gå i panik. Engang var det andre ting der fik kuldegysninger til at løbe over rygraden. I dag er det elektronikken. Hver eneste gang et eller andet står af herhjemme, ikke vil starte, siger mærkelige lyde, eller bare opfører sig mærkeligt, kan jeg mærke en snigende panikfølelse. Og en slumrende undren over hvor afhængige vi er af netop det.
Så er det altså dejligt med hjælp. Jeg glæder mig over at der trædes til, og glæder mig også over at du ikke forsvandt for evigt… eller i hvert fald for alt for længe 🙂
SKØNT at du var så heldig trods skrækken! Det er også sådanne situationer hvor jeg kan gå fuldstændig ned på, det skal altså bare virke!!!
Flot platkat du fik, også selvom den ikke var den forventede størrelse – Herlig er den.
God dag 🙂
Puuuuuust ud!
Jeg ville også være endt i panik. Koldtsvedende, hændervridende og rastløst vandrende.
Godt at der var en lykkelig udgang – og godt at vide, at jeg tilhører den bedste del af folket ifølge din nye “plakat. ;o)
~ Karina
Jeg kan virkelig anbefale Dropbox, så undgår du den panikangst i fremtiden.
Mvh Louise
Computernedbrud er simpelthen noget fanden har skabt!! Det er skræmmende, at vi er så afhængige af det lort, men der ligger jo simpelthen bare så meget liv og minder på den! Det irriterer mig, at det skal være sådan, men man kan vel lige så godt vænne sig til det!? (ja jeg forsøger ihærdigt at kæmpe udenom, men digitale billeder SKAL jo ligesom ligge et sted…)
Jeg har gjort nøjagtig det samme som dig Anne – et par gange – og har grint vældigt i skægget efterfølgende – det KAN altså være svært at gennemskue størrelsesforhold på nettet….;-)
Jeg prøvede nøjagtig det samme for lidt over et år siden! Glemmer aldrig den dag – og de efterfølgende 10 dage, hvor min kære mac var på værksted for at blive reddet – 1.hjælp var ikke nok – det var forfærdeligt! Nu har jeg ALT i dropbox – det koster sølle 500 kr. om året, og jeg sover bedre om natten nu ; )
Strømmen gik dagen før, da jeg forsøgte at få vores ovn op på max.-temperatur.. det var åbenbart ikke noget den kunne li’!
: )
PS! Alt indhold blev forøvrigt reddet – pyh-ha!
Takk for tips om plakat – måtte bestille den sporenstreks! Nå skal kjøkkenet pyntes.
Godt at computeren din ble vekket til live!
Hvor er den plakat lækker, selv i størrelse small. 😉
Du skylder lige præcist ingenting, selvom vi altid gerne spiser kager og tager mod indretningsfif. Det er bare dejligt, når vi kan hjælpe hinanden, og helt selvisk nyder jeg jo, at du er tilbage her på kanalen med dine sprøde hverdagsglimt.