Søndag er udnævnt til St. Knokle-dag i haven og jeg har fundet de store muskler og de voldsomme redskaber frem.
Haven her, hvor jeg bor til leje, har ikke været passet i de sidste mange år og selv om jeg nåede en lille bid sidste år med ny lavendelhæk og sirlige roser, ja så er der stadig langt endnu før jeg synes, at haven er så jeg kan nyde den.
Jeg har været lidt langsom til at komme i gang dette forår, det har været for koldt og samtidig har der været for meget andet på programmet, men nu er det nu og her står poser med nye dahliaknolde, der skal forkæle os med bunker af blomster i sensommeren, og også en masse små frøposer, der skal spredes så vi også kan plukke ind af morgenfruer, tallerkensmækkere, stolte kavalerer og andet godt til buketter.
Havelivet er sparket i gang. Nu er jeg klar…
Jeg startede ud på forsiden af huset med at trimme de vintertrykkede lavendler og fik samlet alle de blade, der havde hobet sig under dem i løbet af de sidste måneder, jeg fik beskåret en forsythia, som jeg allermest havde lyst til at myrde helt og så fik jeg kigget lidt på de trætte stauder, der nu kunne befries for gammelt løv og tørre stilke.
Men solen var ikke deromme og jeg småfrøs på trods af aktivitet og det gad jeg ikke, jeg vil ha’ sol på næsetippen og varme på mine kinder.
Så forhaven blev forladt og den store have bagved indtaget med kaffekop og sav i hånd.
Og kigger man derud nu, ja så ligger der et halvt blommetræ på græsplænen ligesom en død gammel vin også er blevet flået ned af en mur. Kæmpe bunker ligger derude og jeg skal ha’ mig allieret med en trailer…
Udeliv og knokleri giver god og fornuftig sult og jeg har lige holdt en lille frokost pause.
Og endda spise lidt af det, som jeg har mødt derude i alt det spirende grønne.
Nemlig nyhøstede skvalderkålsblade, sprøde og aromatiske, blandet med blommetomater og sød peber og så dryppet af lidt olie og hyldeblomsteddike.
Det smagte himmelske, friskt og energigivende og med en lille grillet pitasandwich til, så er maven fuld på den gode måde og jeg er klar til endnu en omgang derude.
I pitabrødet kom jeg friskost med hvidløg, skinke og pesta og så et par skiver almindelig ost.
Godt og sprødt tilbehør til den gode salat…
Der er så meget skvalderkål derude, at det aldrig ville kunne lade sig gøre at spise sig igennem det, ej heller at få det udryddet, men heldigvis er det ikke i de bede, som jeg gravede sidste sommer, men mest inde under blommertræet og de store syrener og der laver det faktisk bare et fint grønt tæppe. Engang imellem giver jeg det en tur med plæneklipperen og nyder så den lidt skarpe duft, som stiger op fra alt skvalderet.
Jeg hopper ud igen, med friskbrygget kaffe i kop og de lange gummistøvler på.
Måske skulle jeg skrubbe vores hængekøje og få den monteret?!
Man kunne vel godt nyde en halv time under et tæppe i den, når der var sat et par knolde og luget ved roserne…
5 Kommentarer
Det lyder skønt 🙂 Jeg har også været i haven denne weekend, den tidligere ejer her var bestemt ikke havemenneske men stille og roligt får vi styr på haven. I denne weekend nede ved skellet hvor der har været en milliard sten begravet under ukrudt og bjørneklo sammen med alt muligt og umuligt affald. Men nu er der styr på det, gravet ud til bålsted og sået græs. Skønt! Vi har også rigtig meget skvalderkål langs hækken, jeg tager det også med plæneklipperen 😉
Pricernes fiskelasagne med skvalderkålspesto er godt.
Herudover fungerer det godt i frikadeller.
Jeg anede ikke man kunne spise skvalderkål……..mon man kan sælge det……det kunne være min chance for at blive millionær 😉
Åh jeg ville ønske jeg havde din lyst til havearbejde, jeg har kæmpe haven men mangler absolut lysten.
Uhm fra jord til bord. Det ser lækkert ud…. Her holder vi mynten nede ved at drikke mojitos . . . . Det er altså noget sjovere end skvalderkåls pesto…
Mums for en skøn frokost, og lækre billeder der er en kogebog værdig!
🙂