JEG STÅR I PARATSTILLING MED MULD OG POTTER…

Jeg har intet problem med vinter, frost, sne i driver, indeliv i sofa og mørke dage med stearinlys i stager og mulighed for langsomt liv.
Intet problem overhovedet.
Faktisk bor der en lille eskimo inden i mig, som jubler stort når det drysser hvidt fra oven.

Men altså –
når jeg først har mærket en lun forårsbrise på kinden og set de første små løgplanter piple op, så vil jeg ud. Ud og i gang med haveliv, luft i krøllerne, blomster, spirer og grønt på grene.
Så kan jeg næsten ikke vente.

Jeg bliver som en travhest i startbåsen, utålmodig og sitrende, og har næsten hver eneste dag en lille pose frø, en dahliaknold eller andet haverelateret med hjem.

Nu må det gerne blive nu…

Selv om jeg bor til leje nærmest midt i byen, så har jeg adgang til en dejlig lille have med gamle frugttræer og mulighed for blomster i hundredevis. Jeg har min veranda, som kan rumme både daybed, krukker og et lille bord. Jeg har forhave til roser og lavendel, her er pærer og æbler i sensommeren og så mange blommer at vi aldrig vil kunne spise os igennem dem.

Jeg må mosle, plante og flytte rundt i haven, som jeg vil, jeg slår græsset og trimmer de vilde vækster, der ikke har fået pleje i de sidste 10 år og i år er jeg SÅ klar til at komme derud.

Jeg glæder mig til jord under neglene og kviste i håret, til græs mellem tæerne og pjaskende fugle i det gamle skæve fuglebad.

Øjnene er åbne og på udkig efter et drivhus, der er til at betale, og efter flere havemøbler end dem, som jeg fik med hertil.
Nu vil jeg ud ud ud…

Jeg har fået frosset de første forårsstruttende hortensier ihjel. Utålmodigheden løb af med mig.
Sådan går det.

Men i weekenden, der kommer om nogle dage, der vil jeg på planteskolen og hente hornvioler og stedmødre med rynkede blade, jeg vil stå på spring, når de åbner deres døre og jeg vil lade det løbe af med mig, jeg vil hamstre.

10.april, stadig nattefrost og mulighed for snedrys på udsatte steder.
Jeg er færdig med den slags for denne gang, nu vil jeg det andet.

Hvis du ser en lille krøllet kvinde i let foroverbøjet stilling med en planteskovl i hånden stå og skrave utålmodigt i jorden, så er det bare mig.

Nu er det forår.
Basta…