Her skulle egentlig ha’ været et indlæg med dejlig sommermad.
Ikke fordi at det er sommer, men fordi vi trængte til at det var og derfor lod som om.
Med græske retter, vin, varme rum med sollys.
Vi kunne næsten se det blå blå Middelhav, høre det klukke under klipperne ved restauranten.
Maden var lige som den skulle være.
Letlavet, enkel og fuld af smag…
Men billederne af den?!
AK OG VE –
og pislort.
Et eller andet teknisk uheld har ramt stort set alle billederne, der ser ud som om, at de er taget i et rum fuld af røg og med en god gang rystesyge på hænderne.
Hvorfor?
Aner det ikke!
Kun et enkelt billede stod næsten skarpt og i omegnen af i orden, så det får i her.
Et billede af nogle af ingredienserne til den tzaziki, som vi møffede op med et godt brød.
Der er rester og dem skal jeg ha’ i morgen og inden jeg hopper ombord i dem, så vil jeg forsøge at få stillet skarpt og få styr på kameraet, der måske er ved at lægge sig med influenza.
Men tag bare mine ord for, at det smagte rigtigt dejligt meget af sol, sommer og ferie mod syd…
5 Kommentarer
Altså.. .personligt synes jeg det der billede, sammen med dine ord, er fantastisk til at få tænderne til at løbe i vand, og tankerne på langfart mod sol og blå himmel 🙂
Jeg håber kamerarets slørede udsyn er forbigående.
Jamen så går det jo nok, Pernille, hvis du er taget på ferie i tankerne, så er missionen lykkedes 🙂
Hmmmm måske al den lakrids i din lakrids-forvildelse OGSÅ er endt på linsen? Så kan jeg nemlig godt forstå, at det strejker 😉 😉 😉 Ellers tjek at der ikke sidder et kæmpe Otto-hår inde bag optikken i huset…;-)
Det er sgu da det, Helle, det er lakrids 😉
🙂