MED EN LILLE REST AF DET LYSEBLÅ…

Jeg slæbte en lille teakstol med nappa-sæde hjem fra en genbrugs forleden.
50 kroner.
Jeg havde en plan og nu er det klaret.
En eftermiddag i lunt april vejr, en malerplads på verandaen, den sidste lille sjat af malingen fra det lyseblå skab og så lidt malertape.

Et voila –
ét stk sid-ned til en gæst.
Fint og herligt og ganske let og billigt, synes jeg…

Vi er ikke i hus med alle de store, som skal ende med at være omkring spisebordet, pengene er ikke til det, vi har fået samlet 5 sorte forskellige, som kan huse vores bagdele til hverdag, men kommer der ret meget mere end en enkelt gæst – og det gør der tit – så er vi ude i taburetter, Kevistole og bænke.

Så den nymalede er velkommen og når den er rigtig tør i morgen engang, så er en gæst til den også velkommen.

Idéen med det malede rygstykke er ikke min, endnu engang er inspirationen hentet ude i cyber, denne gang hos Herligheder. Jeg følger hende på Instagram men kan jo godt se nu, hvor jeg skal linke til bloggen, at jeg hellere må få den lagt i min reader.

Tak for inspiration, Denise, den er skøn, også selvom den ikke har fået fine kulørte strømper som originalen.
Jeg valgte at trække farven lidt ned på “rygpindene”, det passede bedre hertil, tænkte jeg…

Tænk engang så meget smil inden i for bare en flad 50’er og en halv times arbejde.
Det er ikke ret svært at være glad på sådan en smuk og lun april mandag som i dag.

Jeg er faktisk så glad, at jeg ikke engang hidser mig op over, at jeg efter halvandet år her i jomfruburet endnu ikke har fået banket nogle ledningsclips i antenneledningen, der ligger der hen over gulvet under stolen.

Jeg er faktisk også så glad, at jeg sagtens kan klare, at nogen helt sikkert får lyst til at skrive, om det er Otto, der ligger fladmast der på stolen.
Det er det ikke-nikke-nej, vi klarer ikke flere flade katten, men gerne mere økologisk lammeskind for det er det, som man kan få lov at lune rumpen på her.

Glad, glad og glad, det er hele tre ting og det er går virkelig godt…