I går var der energi og hopla på kontoen.
Den lille veranda blev klædt i sommertøj, jeg var i gang med hiv og sving og genbrugsplads og det hele spillede.
I dag er her bare stille.
Mat og træt og kvalm efter en mega migræne ligger jeg brak og nøjes med at kigge derude, hvor jeg godt kunne ha’ lyst til at plante mig med strikketøj og te.
Jeg har selskab af en tung og snorkende kat, der følger mig overalt, til vands, til lands og i luften får jeg lyst til at skrive, for hvor jeg er, der er Otto. Lige nu gjorde det ikke så meget, hvis han fandt sig et andet sted at crashe end på mit bryst, men man nænner jo næsten heller ikke at puffe ham ned.
Jeg havde regnet med en dag med mulighed for job og derefter udeliv.
Jeg havde lavet en regnefejl.
Men heldigvis kommer der andre dage, hvor der er bedre mulighed for alt det gode, faktisk venter der en lang weekend uden nærmest en eneste plan.
Lige i dag står bare på overgivelse.
Men sådan må der være forskel på dage og det går vel også…
12 Kommentarer
Ja, og de er sket ikke til at planlægge. Synd, rigtig god bedring – håber solen skinner i morgen igen 🙂
I dag er solen mild og venlig, Nola, og jeg nyder en ekstra fridag med stille hygge og samvær med pigerne, livet er skønt…
sikke en fin ugle-pude.
god bedring, anne.
Ja den passer lige til det kulørte udeliv på verandaen, Mette…
Migræne er noget møg!!!!!!!!!!!
Virkelig noget møg, Susanne, faktisk noget helvedes møg…
Rigtig god bedring!..
Tak, Marianne, nu er jeg heldigvis på højkant igen…
Migræne…puha…
Det har jeg haft én gang, og det var frygteligt.
God bedring til dig !
Jeg har opgivet at tælle, Sanne, det ville være alt for deprimerende. Jeg håber sådan, at mine piger slipper, det er spild af godt liv når man ligger der…
God bedring til dig 🙂
Tak Margith…