INDEN PINSEN SLUKKER OG LUKKER…

Jeg er hjemme.
Hjemme hos dem, som gør mig allermest glad.

Ude var der godt, spændende, lærerigt, oplevelsespakket og energigivende.
Men det er her, lige her, hjemme, at jeg runder pinsen af med et smil i hjertet og en pæn portion træthed i kroppen.

Ord er der mange af, om læringen, koncerten, en særlig restaurant, reflektioner over levevis og også lidt om en ny frisure.
Men de vælter over hinanden, ordene, og vil ikke komme ud i en rækkefølge, der er logisk og letlæselig, så derfor får de lov at hvile sammen med mig, der om et ganske lille øjeblik vil kaste mig i de kolde dyner i mit eget skønne værelse med duften af forår, syrener og græs bølgende ind…

Dagen i dag har været den eneste fridag for mig i denne pinse, måske burde jeg ha’ arrangeret mig med en feriedag i morgen, men så kvik var jeg ikke og jobkalenderen er nu fuld af aftaler, som ikke skal ændres, jeg skal op og afsted og i gang.

Så det blev vigtigt for mig at prioritere timerne på denne 2. pinsedag og lade det, som giver allermest energi, fylde alle timerne.
Samvær med mine piger, alle tre, ikke på samme tid, for sådan kunne deres gøremål ikke afstemmes, men gode gode timer på skift med den ene og den anden og sørme også den tredie.

Sen morgenmad med Sophie.
Picnic med te og kage med Amanda i Aarhus.
Aftensmad med Laura.

Gode snakke og varme knus, indforståede fjogede vittigheder og kærlige drillerier, planlægning af sommer og også lidt verandaliv med ompotning af stiklinger og så lidt tv med orangutanger, der trak vand i øjnene på mere end en enkelt af os.

Dejlige dejlige timer med dem, som er mit livs lys og lykke.
Jeg er en meget meget heldig mor.

En træt en af slagsen, som i morgen forhåbentlig er mere energifyldt og klar til at fortælle om både Langer og Jamie, 2 gode mænd, der på hver deres måde gav gode oplevelser i Amsterdam…