Der er mange skønne ting ved vores hjem.
De gamle gulve, de store vinduer i stuerne, de hyggelige lyde af gammelt hus, der gi’r sig og sukker, fordelingen af unge og halvgammel på hver sin etage, haven, søerne tæt på og bylivet lige om hjørnet.
Men noget af det bedste er nu alligevel verandaen.
Et ekstra leverum lige ved mit værelse.
Med lænestol og en seng at slænge på.
Med masser af pelargonier i sarte farve.
Med tomater og frøkenhatte på vej.
Med bord og sid-ned-og-skriv-mulighed.
Med tag over hovedet og læ for både vind og regn.
Med kulørte kludetæpper på gulvet og et kig ud til et blomstrende æbletræ og en hoppende kanin…
Jeg er vild med det hele og elsker at være derude.
Snart bliver der mulighed for at lade kattene indtage verandaen som udkigspost til havens fugle og brumbasser.
Jeg har nemlig fået lovning på et netdør derud til og den glæder jeg mig rigtigt meget til at få monteret, for lige nu går Otto balalajka bag ruderne, når jeg sidder derude, han tåler ikke at der er glas imellem os.
Og jeg tåler ikke at tænke på, at han kunne smutte fra mig, hvis jeg inviterede ham ud.
Ind imellem kommer han med i sele og snor, men det er nu lidt bøvlet, når han meget hurtigt har været på rundtur om samtlige møbler og så for øvrigt også hellere vil ind igen.
Så netdør er vejen frem.
Både for folk og for fæ.
Inden længe bliver det vel varmt nok til også at slænge sig derude efter mørkets frembrud.
Med bog, tæppe, levende lys og vino.
Hørte du det, sommer?! Inden længe.
Og indtil da –
ja der er der kaffepause derude hver dag.
Som i hver eneste dag.
Verandaliv er godt liv…
8 Kommentarer
Vi har en altan med markise, inden jeg flyttede ind synes jeg den var overflødig men nu elsker jeg den. Når den er slået ud er altanen som et ekstra rum, der er meget mere intimt og hyggeligt med tag over.
Her glæder jeg mig også til de lange sommeraftner med hvidvin i glasset.
Jep, Britt, lad os få de sommeraftener, gerne NU, så vi kan få gang i markiserne og verandaen…
Hvor ser det skønt ud, man får næsten sommerhus eller kolonihavehus fornemmelser, med andre ord ren afslapning:-)
Sådan har jeg det også, Gitte, jeg føler mig altid lidt på ferie, når jeg sidder derude…
Jeg er misundelig på din veranda – altså på den gode måde 🙂 Nu hvor regnen siler ned, ville det være skønt at sidde der med trommen på taget og kig til den grønne have 🙂
Du får så lov, Helle, når det er på den gode måde, det andet vil vi ikke ha’.
Og lige netop i regnvejr er det helt fantastisk at ligge derude under et tæppe og glo op i alt det grønne…
Det er altså også en skøn veranda du har. Sådan en, der kalder på misundelse.
Jeg er glad for min altan, men hvor gad jeg godt, der ind imellem også var mulighed for overdækning 🙂
Det er overdækningen, der gør hele forskellen, Pernille, men en altan er bedre end ingenting, bare det at kunne komme ud er skønt…