STRIB-O-MANIA…

Jeg er besat.
Af striber.
Hæklede striber.

Jeg må bare lige ha’ én stribe mere og én mere og pludselig er den halve nat gået.
En halv nat, hvor mit restelager af tyndt uld stille og roligt svinder.

Meter efter meter hækles op og bliver til de fineste striber i et tæppe, som skal lune os i sofaen, når vinteren lægger sig over landet.
Jeg arbejder med striberne, som var kulden lige om hjørnet, det håber jeg ikke, at den er, jeg vil bare gerne lege med striber…

Jeg har længe ønsket mig et hæklet tæppe til sofaen. Længe.
Har hæklet spraglede uldne bedstemorfirkanter, som Sophie og Laura har fået tæpper af og et stribet i mere rolige farver i bomuld til Amanda, som ikke er så glad for uld.

Men som det går med så mange andre ting, som man drømmer om til og for sig selv, så er det hjemmehæklede tæppe til Anne bare aldrig rigtigt kommet i gang.

Jeg er forelsket i Lutter Idyls vesterhavs-inspirerede tæppe, det er så vidunderligt smukt.
Jeg er også meget lun på Rosas grå hexagon tæppe, det er så roligt og fint, synes jeg.

Og så er der jo også lige det store finske tæppe med uld-krydserne, som jeg har hæklet i barnevognsstørrelse til Theo i bomuld og turkis/grå/gule nuancer. Det er aldrig nået herom på siden, tror jeg, men mon ikke det kan finde vej, hvis jeg kan grave et par fotos frem fra gemmeren.

Fællesnævneren for disse 3 tæpper er en stram farvekoordination, smukt synes jeg, men jeg var så usikker på, om jeg mon ville nå i mål med det store tæppe til mig selv, at aftalen blev (med mig selv altså) at der skulle bruges garn fra lager, kun lager og INGEN indkøb…

Så derfor striber jeg der ud af på hæklenål 5 mm i alle mulige og umulige rester af Blackhill, Holst, Isager, Duo og andre rester af helt ubestemmelig oprindelse.
Garnet er lagt dobbelt og der er vist kun ganske få striber i samme nuance, for jeg hiver bare op af kurven og snupper et par farver, som ligger tæt, og så får den et par gange frem og tilbage og måske igen.

Smalle og brede striber i én skøn forvirring, jeg høvler afsted.
Jeg har ingen anelse om, hvor mange masker der er der hen ad, men tæppet er ca 115 cm bredt og skal ende med at være ca 175 langt.
Om det kommer kant på til sidst, det må tiden vise, men jeg tror det, for jeg holder af det mere færdige udtryk, som sådan en kant kan give.

Jeg har lavet skrappe aftaler med mig selv om at hækle min 2 rækker om dagen og det er gået mere end godt med det.
Forleden var jeg oppe på 5.7 rækker i snit og den kadence har jeg vist holdt så rigeligt siden.
Fortsætter jeg, ja så er der tæppe klar om en pæn uges tid og det ville jo ikke være værst.

Ikke fordi at jeg håber, at vejret er til uldne tæpper til den tid, men fordi at jeg så kan komme i gang med næste projekt.
Et af de andre hæklede tæpper.

Og med mange mange kilometers ophæklet garn i dette tæppe, ja så er der vel basis for at købe ind til det næste.
Nyt og friskt garn valgt lige præcis til det projekt.
Det bliver en fest…