MANDAG MED SMIL I HJERTET…

Det er ikke svært at klæde ansigtet i store smil og glade øjne, når man d.7.oktober kan slå græs med bare arme.
Plukke friske buketter i bedene og sippe belønnings-kaffen i de sidste eftermiddagsstråler under æbletræet.

Jeg klarede jobdag og vaccination af hurlumhejdyret inden 16 og har siden været i haven iklædt gummistøvler og plæneklipper, vind i håret, byens lyde af fyraften som lydtapet og hyggelige besøg af pigerne, der sørger for hundepasning, mens jeg passer haven.

Den lille have, der lignede et meget omsorgssvigtet og traumatiseret væsen, da vi flyttede ind; den lille have, som er en luksus her midt i byen; den lille have, der uden overtalelse får mig til at betale en klækkelig husleje for den gamle knirkende lejlighed, for jeg må ha’ luft til næsen og græs mellem tæerne for at trives og så hellere være flad og uden opvaskemaskine.

Udeliv er liv for mig.
Jord, blomster, himmel, drivhus, insekter, vind, plæneklipning, lugning, knokleri, sved, rifter og små øjeblikke på ryggen i græsset med næsen lige op i himlen.
Og langsomt sætter min glæde ved udelivet også sine spor derude, de nye bede, de mange blomster, udraderingen af gamle underlige objekter og grimme stauder. Der bliver godt derude, ude i den have, som jo ikke er min, men som jeg elsker at passe…

Snart skal haven pakkes sammen for denne gang, møbler, hængekøjer og parasoller slæbes i skuret og sommerblomsterne hives op af krukkerne.
Drivhuset skal tømmes og gøres klar til huse det, som vil ha’ godt at en overvintring under tag og alle redskaber skal samler og pakkes ordentligt væk.

Og så er der et fældningsprojekt, som jeg venter på hjælp til, et sygt blommetræ må lade livet, for jeg gider ikke glide i flere klamme blommer og ha’ syge blade dryssende om ørerne, når jeg ligger i hængekøjen.
Jeg kan klare meget selv, synes jeg, men lige det der med at lægge et stort træ ned, det vil jeg gerne ha’ hjælp til, så det får jeg.

Og når nu saven alligevel er fremme, så er der også lige et par andre steder, som trænger til studsning, så vi kan få solen helt ned på aftensmadspladsen.

Mandag med smil i hjertet, med grøn hund som havehjælper og dejlige tanker om alt det, som jeg skal lege med i haven næste forår.
Og så lige et Ups for de tulipanløg, som jeg glemte i Bilka, da jeg havde købt dem…