Bagværk

SMÅ MÅNEBIDDER…

20/11/2013

Sprøde lækkerier...

Mandelmåner...

Der blev bagt i vildskab i går.
Noget der ligner femtenhundrede småkager på 2.5 time.

Plader blev hevet ud og ind af ovnene og koncentrationen var stor og produktionen nærmest fabriksagtig.
Det var vildt og det var fedt.
Bum bum bum og så var der julesmåkager.

Langsommelighed, fordybelse og omhu er også dejligt, men lige i går var det skønt at det gik der ud a’ og kagebjergene voksede sig store på lyntid.
Vi trængte mere til sid-ned, suppe og stille sludder, som ventede bagefter, men selvfølgelig var der hygge og snik-snak og kaffetår og bandeord, når håndryggen kom for tæt på overkanten af ovnen, undervejs…

Der blev bagt brunkager, Meretes chokoladekager og kokoskranse.
Og Blomsterbergs citronspecier.
Og Grigos lakrids og tranebær småkager.
Og så de små buede mandelmåner, som jeg havde lagt dej til.

Opskriften får du lige her og den rækker til ca 100 fine stk.

600 gram blød smør (og jeg anbefaler SMØR ikke et eller andet blandingsprodukt)
200 gram flormelis
700 gram øko hvedemel
200 gram tipo 00
1/2 tsk bagepulver
75 gram hakkede mandler
200 gram smuttede fintblendede mandler
Revet skal af 1 ubehandlet citron
Kornene af en fed vanille stang

Rør smør og flormelis grundigt sammen, rør til det er lyst og helt ensartet.
Rør resten af ingredienserne i og stil dejen på køl i et par timer.

Rul dejen ud i lange stænger i tommelfingertykkelse og skær så stængerne i små bidder. Ca 2.5 cm.
Rul med let hånd så enderne bliver lidt smallere og form så halvmåneformede kager, der lægges på plader med bagepapir.

Bag dem i 8-10 min ved 170 grader. Hold øje undervejs, ingen ovne er ens, og bliver kagerne for mørke bliver de også for tørre.
De skal bare være fint lysebrune på kanterne.

Drys evt med tyndt tyndt lag flormelis ved servering.
Uhmmmmm.

Kagerne opbevares i lufttæt dåse.
Og sæt den LANGT væk, hvis du ikke har lyst til at alle forsvinder på meget kort tid.

Har du lyst til at bladre i alle de andre bageopskrifter på bloggen, så find kategorien Bagværk ude i højre sidebar.
Der er masser at kaste sig ud i, både julet og ikke-julet…

You Might Also Like

22 Kommentarer

  • Reply Anne 20/11/2013 at 16:59

    Uhmmm… 🙂

    • Reply Anne 20/11/2013 at 20:27

      Lige præcis, Anne…

  • Reply Simone 20/11/2013 at 17:34

    Mmm, de lyder lækre 🙂

    • Reply Anne 20/11/2013 at 20:27

      Der er så gode, Simone, prøv dem…

  • Reply Bodil 20/11/2013 at 17:36

    Tak for opskriften, Anne ????

    • Reply Anne 20/11/2013 at 20:28

      Det var da så lidt, Bodil, men hvad er det med alle de spørgsmålstegn der…

  • Reply K-V 20/11/2013 at 18:24

    Hej med dig!
    Når jeg prikker på dine småkager ude th.,bliver der skrevet “siden ikke fundet&
    Hvorfor mon?

    • Reply Anne 20/11/2013 at 20:30

      K-V jeg tror, at du er på vildspor. Først fattede jeg ikke en brik af, hvad du skrev, men måske mener du, at når du trykker på billedet af småkagerne, så sker der ikke noget?!
      Og det har du ret i, for billederne er jo mine fra Instagram 🙂

      Når jeg skriver i kategorien bagning, så skal du kigger der, hvor der står “Det handler om”/category ude i sidebaren, når du trykker der, så kommer der en masse forskellige kategorier op og så trykker du på bagning…

  • Reply Vestlandet 20/11/2013 at 18:44

    Skulle så gjerne prøvd dine månebiter, men hva i all verden er tipo OO?

    • Reply Anne 20/11/2013 at 20:31

      Har du prøvet at google Vestlandet?
      Det er italiensk hvedemel, men kan du ikke finde det i en butik nær dig, så brug bare almindeligt hvedemel…

  • Reply Marianne 20/11/2013 at 20:08

    ‘Måske skal der alligevel ikke kun bages brunkager ;0))
    Elsker forøvrigt fedtekager !

    • Reply Anne 20/11/2013 at 20:32

      Måske ikke Marianne 🙂

      Mener du sønderjyske fedtkager eller fedtebrød af den slags med glasur på?
      Jeg elsker begge dele…

  • Reply Annelie 20/11/2013 at 22:36

    Fantastiskt! Vilken bra idé. Men en fråga från en oinvigd, vad är tipo 00?

    Kram!

  • Reply Annelie 20/11/2013 at 22:37

    Woops! Glöm min fråga, missade Vestlandets fråga och ditt svar.

  • Reply Lone Holst 20/11/2013 at 23:02

    Det lyder som en herlig julebagning, med fart og bandeord 🙂 Der er også noget ved at få det produceret. Og hvor det frister! Glæder mig til jeg skal bage.

  • Reply Sidse 21/11/2013 at 08:50

    Du giver lysten videre til at sætte tænder og lægge hofter til ekstra cm. Godt ser det ud.

  • Reply Nola 21/11/2013 at 09:11

    hold da op en produktion 🙂 Det ser overlækkert ud! Og hjertelig tak for opskriften.
    God dag til dig i kulden 🙂

  • Reply Julie 21/11/2013 at 19:49

    Er du sunshine, hvor ser de lækre ud ????
    De skal klart på julesmåkage-listen!

  • Reply Lene 21/11/2013 at 19:52

    Jeg ville elske at kunne samle kvinder til hygge og bagning. Skøn ide, og dine småkager skal vist prøves i weekenden 🙂

  • Reply GitteG 22/11/2013 at 08:53

    Tak fordi du deler opskrift 🙂 dem må jeg prøve, og de bliver garanteret lige så stort et hit som dine andre opskrifter jeg har forsøgt mig med, du er en stjerne til god mad. 1000 tak herfra.

  • Reply Julie 22/11/2013 at 11:53

    Hmmm, jeg er alså ikke herre over alle de spørgsmålstegn, som mine sidste kommentar indeholder – der må være nisser på spil ;0)

  • Reply KirstenLN 26/11/2013 at 13:32

    Uh, de ser fristende ud. Måske de kunne laves med lidt orangeblomstvand i dejen?

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.