Om sommeren pelargonier og måske en rose.
Om efteråret lyng og kål.
Om vinteren gran, buksbom og hyacinter.
Og kogler.
Og lys.
Og rigtigt gerne også sne…
I dag er lyng og andet gået på pension.
Det er røget om i gårdhaven, hvor jeg kan se det fra køkkenvinduet og nyde det lidt endnu.
Og på trappen ved hoveddøren bor nu i stedet et lille bitte grantræ, der måske kan bære en enkelt kugle i december.
Der er hyacinter i flok og masser af kogler og så en stor krukke med buksbom, der lugter lidt af tis.
Ja altså ikke fordi, at nogen faktisk har tisset på det, men det lugter sådan, synes jeg.
Men heldigvis mest når det er vådt eller hvis nogen rører ved det.
Pænt er det, lugt eller ej…
Egentlig var der også nogle små lærkegrene med masser af kogler.
De er der ikke mer’, de blev ædt af en hund mens jeg plantede krukkerne til.
Jeg burde ha’ været mistænksom med den stilhed, der sænkede sig bag mig.
Men jeg var optaget af andet, af at gøre det fint og indbydende derude.
For os selv, så vi kan glæde os over at gå op til hoveddøren hver dag.
For de, som kommer her på besøg, så de kan fornemme os allerede før de kommer ind, se at de er ventet, når lysene brænder for dem.
Og såmænd også de, der har deres daglige eller mere sporadiske gang på vores vej, de fortjener vel også lidt pænt og hyggeligt at kigge på.
Jeg nyder i alle tilfælde selv, når jeg kommer forbi hjem, der ikke kun har fået omsorg ind men faktisk helt ud på fortrappen.
Vinter er det.
Nu også med grantop og varme lys…
18 Kommentarer
Hvor ser det fint ud
Ja det er da ret nysseligt, Britt, jeg elsker at komme hjem til en pæn trappe…
Hvor er det en god idé med koglerne og hyacinterne sammen, det bliver rigtigt fint på den måde 🙂
Ja det er et godt match, Nielsdottir…
Nøj, det er blevet fint og stemningsfuldt – også uden lærkegrene 😉 Her holder lyngen, yngstes græskarlygte og mellemstes kastanjekrans med perler for lidt endnu. Men jeg begynder at glæde mig til hyacinterne.
For mig er det at pusle rundt med pynt ude og inde ren terapi, Kirsten, jeg nyder at forny og forandre…
Ser dejligt ud – en god måde at byde velkommen 🙂
Jeg vil gerne, at gæster føler sig ventet og velkomne, Marianne…
Hvor ser det hyggeligt ud. Og du har ret, man kan godt nyde at komme forbi en “hyggelig fordør”.
Og kigge ind i hyggelige stuer ude fra mørket, Eva, jeg kan ikke lade være, når jeg går afsted derude med hunden…
Du er så dygtig til “lige” at sætte noget i en potte og så ligner det en million. Jeg vil prøve at lade mig inspirere til at få sat noget ved min dør. Det plejer at være Lasse som pynter her og der, men i år skulle jeg måske lige overraske ham 🙂
Måske skulle du, Helle, hvis du kan få lov at træde ind på det, der plejer at være hans domæne…
Det var veldig fint! Men klarer hyacintene seg når det blir frost? Eller blir det ikke så kaldt hos dere..?
De kan godt tåle lidt frost, Tora, ikke mange dage med hård frost men det skal vi heller ikke ha’ endnu…
Så fint! Trur eg må ut i skogen i helga og samle saman kvist og mose til inngangspartiet vårt…
God tur derud, Haust, jeg er sikker på, at du får lavet et smukt indgangsparti…
Zarco havde også fødselsdag i går. 3 år og nu ejer af en ny tennisbold. Ingen orkede at så meget som rokke med ørerne, og ingen havde lyst til mere mad af nogen som helst art, så han måtte vente til i dag med fødselsdagsmenuen. Stakkels hund – omvendt tvivler jeg stærkt på, han har den mindste anelse om, at han er blevet et år ældre så det går nok… Mens vi har festet i byen, tror jeg kaninen har festet herhjemme! I vært fald var han langt væk i drømmeland i aftes. Så langt væk at jeg måtte hen og skubbe til ham, for at se om der var liv… Sårene heler fint og det varer ikke mange dage før han kan komme ud til sine piger igen.
Slut af med at strække lidt boulliontråd i guld over dekorationene. Man kan også spraye lidt glimmer på.