Jeg nyder feriens mulighed for lange ture i skoven lige når solen står op.
Huxi nyder spæne-mulighederne, som til hverdag ikke rigtigt er der før om eftermiddagen.
Vi kører i skoven med morgenhår og krøllet hud og går så der og vågner og tænker tanker om dagen og andet godt.
Ikke et øje har vi mødt de sidste mange dage og det gør ikke noget, for på en eller anden måde ville det bryde de rolige øjeblikke, hvis jeg skulle forholde mig til andre mennesker eller hoppende hunde…
Der er ikke ryddet op i skovene her efter Bodils besøg, så ind imellem må vi klatre over og snige under, men det går og giver bare lidt ekstra spark i blodomløbet, som også øges, når vi ta’r en spurter på stierne.
Men det hele falder så lidt til ro igen, når vi slutter morgenturen af med klikker og kommandoer som sit, plads og bliv.
Huxi er lærenem og ret vaks og meget meget opmærksom på både mig og så de godbidder, som han ved ligger i jakkelommen.
Snart kalder hverdagen igen og de lange morgenture forvises til weekenden, sådan er det, hverdagsmorgenluftning er i snor igennem kvarteret.
Men indtil mandag kan vi nå to gange mere med højt hår og søvnige øjne.
Det skal nydes…
2 Kommentarer
Nej hvor lyder der bare fantastisk at gå tur fra morgenstunden. Det er da nærmest en drøm, og så må alle de andre godt vente lidt med at dukke op 😉
Det lyder som nogle super dejlige ture, men en hverdags gåtur i villa kvarteret er nu heller ikke så ringe.