Det er ikke mange uger siden, at jeg klippede mine pelargonier ned, pottede dem om og gav dem et spark gødning.
De vokser fint og står allerede halvstore og struttende med krasgrønne blade og masser af vilje til at fylde karmene her sommeren over.
Der er enkelte hvide og også et par Ingrid’er men allermest elsker jeg Prins Nikolaj med de sart sart rosa blomster.
Og i denne uge foldede årets første blomster sig ud.
Endnu en forårslykke…
Jeg har altid haft pelargonier, også dengang at det bare var alt for mormor og alle andre havde spanske margueritter i potterne udenfor.
I mine stod der pelargonier og de fleste af dem var de almindelige “opretstående” men også slyngende fik plads.
Ude har jeg gået mere amok i stærke farve mens det inde altid har været pastellerne, der har fået lov at fylde karmene.
Hvert år de samme blomster sommeren over.
Faktisk de samme på den måde, at det er helt de samme planter, som har overlevet og er blevet forynget og fordelt og formeret.
De ældste har jeg haft så længe, at jeg ikke længere husker hvor længe. Men rigtigt længe altså.
Samme procedure år efter år –
op i kølige rum fra efteråret og til engang i marts, hvor de hentes ned til frisk muld, skarp saks og gødning.
Og jeg kan se, at tidspunktet for første blomstring ligger på præcis samme tid i år som sidste år og sikkert også årerne før…
Ude er der stadig alt for koldt til sommerblomster og kun stedmødre er plantet, de må holde skansen indtil lunere nætter og det gør de også så vældigt fint.
Men inde – der har vi skudt sommeren i gang og lukker helt øjnene for, at der stadig er nattefrost på spil og nøgne grene på de fleste træer.
Og mens vi beundrer og glædes over de første prinser i pastel, ja der fortsætter vi vores planlægning af bede og drivhus, laver lister og skitser og beslutter, hvad der skal ryge, hvad der skal flyttes og hvad der skal findes.
Måske er det i år, at der skal sættes kartofler?
Og såes ruccola?
Men det er ikke endnu.
I dag er det bare stadig marts, det er søndag og indedag har vi bestemt.
Med moccaéclairs til at forsøde eftermiddagen med og dejlig lun sofa at flyde i…
4 Kommentarer
De er så smukke… Elsker også de sarte rosa.
Jeg har også altid haft dem. Som de eneste… (andet tager jeg livet af..) Jeg har ligeledes fremavlet dem. Desværre har de ikke overlevet alt mit flytten rundt 🙁 Har nu kun 2.
I Skagen har de altid været populære. De står i alles vinduer og gerne i de gamle rødstensurtepotter.
Ganske rigtigt de er smukke og mormoragtige. Jeg har dem ikke inde i stuen, jeg bryder mig ikke om lugten af dem. Den lugt som er så tydelig, når de klippes/knibes ned.
Jeg har også haft Dronning Ingrid år efter år efter år rigtigt længe. Dog ofte med nyindkøbte eksemplarer, da jeg indtil for et par år siden ikke har haft mulighed for at overvintre planterne. Det kan jeg nu, og jeg nyder at hente dem frem – og særligt at se hvor hurtigt og villigt de skyder ige!Her i huset har de altid selskab af en duftgeranium eller fem – de klarer vinteren i et varmt hus bedre og er derfor ældre og mere krogede. I år suppleres de med en krukke i mere viltre farver på terrassen – resultatet af et besøg hos en veninde sidste sommer 🙂
Jeg må på udkig efter en prins i år 🙂
Jeg er lige så mormor lig som du, pelargonier har altid en plads på altanen, og den kommer også på plads i 2014 😉
Hvor meget og hvordan det bliver i 2014 bestemmer vejret, humøret på det givende tidspunkt. Skal nemlig ud at rejse i vandingsæsonen.