Lynhistorier

LYNHISTORIE-ARRANGEMENT I SILKEBORG…

19/03/2014

Den by altså...

Lynhistorier, Kunst og Chili Con Carne.
Det er jo hele 3 ting.
På samme tid endda.

What’s not to like?!
Ikke ret meget, hvis du spørger mig!

Hvornår? Torsdag d.15.maj
Hvad tid? Fra kl 17 og så til ca. kl 21
Hvor? Linked ink, Nygade 22 B, 8600 Silkeborg

Den aften får du mulighed for både at fortælle og lytte til historier fra det virkelige liv. Gode historier, rørende historier, skræmmende historier, varme historier, dragende historier, historier fortalt af gode almindelige mennesker som dig selv.

Du skal ikke foreberede noget, for Lynhistorier er historier skabt på stedet og Chili’en laver jeg på forhånd.
Du skal bare læne dig tilbage og lade dig gribe af historierne, maden og kunsten…

Vi skyder aftenen i gang med at åbne æsken med de fine Lynhistoriekort.
Spillet er skabt for at lokke historier frem, vi er allesammen fulde af dem, nogle gange skal de bare hjælpes lidt på vej og Pernille Jacobsen fra Lynhistorier vil sørge for sætte rammen og guide os godt igennem.

Du kommer højst til at fortælle til 3 mennesker af gangen, en lille sluttet flok, som er kommet af samme grund som du, for at fortælle og for at lytte og for at gå hjem med nye historier, tanker og smil i hjertet…

Når fortællingerne har flydt i rummet i et par timer vil der blive serveret rygende hot Chili con Carne hjemme fra mit køkken.
Der er vin at købe, kaffe at sippe og forhåbentlig smuk forsommersol at nyde igennem vinduerne, måske dukker der flere historier op og der er også mulighed for at gå på opdagelse i Tanja Eijgendaal og Sidsel Brix´ værker, der er udstillet i galleriet.

Alle disse herligheder samlet i ét arrangementet koster bare 75 gode danske kroner, det samme som en bio billet og her får du endda mere end bare popcorn og flad cola med i prisen, her får du faktisk ægte historier fra ægte mennesker og så en grydefuld chili…

Lige om lidt er det muligt at tilmelde sig via bloggens Facebook side, som du finder lige her.
Er du ikke på Facebook, så kan du sende mig en mail, men ellers er det der at tilmeldingen foregår, så vi kan bevare en eller anden form for køligt overblik.

Vi glæder os bare sådan og mærker allerede, at det bliver en skøn skøn aften.
Ses vi?
Det håber jeg…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Jill 19/03/2014 at 17:49

    Sikken en fantastisk ide
    Hilsen jill

    • Reply Anne 22/03/2014 at 11:15

      Jeg håber, at vi ses, Jill…

  • Reply Lisbeth Vissing 19/03/2014 at 23:08

    Det lyder som en super god ide. Det frister mig meget.
    Knus fra mig.

    • Reply Anne 22/03/2014 at 11:16

      Du skal være så velkommen, Lisbeth, du er garanteret fuld af gode historier…

  • Reply Michelle 20/03/2014 at 11:36

    Øv at Silkeborg ikke lige ligger i baghaven, jeg er sikker på det bliver en fantastisk aften!

    • Reply Anne 22/03/2014 at 11:16

      Du kan tage på en lille forlænget weekend her i byen, Michelle, her er rigtigt dejligt og meget at se og opleve…

  • Reply sidsel 20/03/2014 at 12:50

    Det vil jeg SÅ gerne. Er midt i jobsøgning som spl på Læsø…. Men kan jeg få fri, så kommer jeg!!! Fedeste ide, Anne

    • Reply Anne 22/03/2014 at 11:17

      Der er plads til dig i kollektivet, Sidsel, jeg er sikker på, at en af pigerne gerne overlader deres værelse til dig, så kom nu kom nu, vi drikker også G&T…

  • Reply Joan 21/03/2014 at 09:58

    Gid jeg dog boede lidt tættere på, så kom jeg….
    God weekend!

    • Reply Anne 22/03/2014 at 11:17

      Kom nu bare alligevel, Joan 🙂

  • Reply Ingelise 21/03/2014 at 21:44

    Det lyder virkelig spændende – ærgerligt at Silkeborg er langt væk for mig – måske en turne?

    • Reply Anne 22/03/2014 at 11:18

      Det kunne være spændende, Ingelise, men også nok for stort og tidskrævende en opgave.
      Så tag du hellere turen herover, her er rigtigt dejligt…

  • Reply sidsel 22/03/2014 at 18:12

    Prøver… må se om jeg får jobbet… haha, det er jo ikke sikkert. Men kan det lade sig gøre, så kommer jeg altså!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.