Torsdag-eftermiddags-sidned ved spisebordet.
Hammam te med mynte og varme mælke og en Jane Faeber kokosmakron on the side.
Kobberkarton, washi tape og en skarp saks.
Neon tråd og en strimmel prikker.
Jeg klipper påskepjank til et par pennevenner, tænker stille tanker om min arbejdsdag, der var anderledes end den plejer at være og som efterlod mig varm, fyldt, glad men også fuld af eftertænksomhed og en lille snert af suk. Ind imellem kan det ikke undgåes at man kommer i kontakt med egne sårbarheder, når man sidder i terapien og hører om andres.
Det er okay, det er menneskeligt, lige i dag kan jeg bare konstatere, at det var en tid siden sidst og at jeg er blevet ramt i noget, som tidligere ikke har været et issue.
Måske er det fint nok at det er fredag i morgen…
5 Kommentarer
Lige netop, vi rammes … Men vores indsigt i folk og deres sårbarhed er god, vi kan hjælpe…. Vi falder i, fordi vi har empati… Det er vores styrke og vores svaghed… Sådan tænker jeg. Jeg ‘får’ patienter omvendt. Dem, hvor andre er gået i stå.. Og det… Er mt hjerteblod. Keep up the good work <3
Det høres ut som en fin måte å bearbeide dagen på – langsomt og kreativt og stille.
Det koster sikkert krefter når det treffer – og særlig når det er uventet – men mon tro om det ikke også bringer en litt videre? Altså om en så tar seg tid til litt påskepjank etterpå?
Dejligt beskrevet. Så enkelt og så kompliceret. God arbejdslyst, både med det ene og det andet, og god weekend.
Hvad mon det er for en lækker lille sund haps, vi ser ved siden af Mano-koppen.. – noget hjemmelavet?
Så nydelige ord 🙂 Jeg ble nesten litt bløt om hjertet da jeg leste de….
Håper d står godt til med deg
Vakre tanker fra K@ri*