De her hverdage har det da med at røve døgnets timer.
Jeg slår øjnene op og inden jeg når at blinke 5 gange, ja så er det aften igen og tid til at lukke dagen ned.
Jeg får arbejdet og jeg får passet mit hjem, min have, mine piger og min hund.
Og så ikke ret meget mere.
Starter dagen før solen for alvor er oppe og går i seng en times tid før midnat og jeg synes, at jeg er i gang det meste af tiden.
I gang og travl, ikke for travl, bare travl og med ikke så meget tid til bare at være…
Men sådan ser det vel ud for de fleste af os.
En evig balanceren mellem pligter og pleje, mellem aktivitet og hvile på både det fysiske og mentale plan.
Afsted afsted.
Heldigvis er jeg blevet så meget bedre til at skabe lommer med ro i løbet af de travle dage.
5 minutter ved mit skrivebord på jobbet, 5 minutter med lukkede ører mod kontorets summen, med en frisk kop te og en tanke om ingenting.
5 minutter i haven med lukkede øjne og dybe åndedrag, 5 minutter hvor hunden kan grave og spurte uden min indblanding.
Små lommer i køkkenet med blikket rettet mod aftenhimmelen, små lommer i mit eget stille selskab.
Bare 5 minutter og så er der tanket op til et par timer mere med gøremål og åbne ører for pigernes tanker, ønsker og reflektioner.
Ud og hjem, frem og tilbage mellem job og familie, tanker om alt og intet og en hel masse at gøre.
Hverdagen er god og tryg og meningsfyldt men også en tidsrøver…
4 Kommentarer
Kæreste Anne – du rammer lige ind i den følelse jeg ræser afsted med – jeg vil nu gribe din tilgang med de 5 minutters lommer – istedet for at bruge lommerne på at blive frustreret og irriteret over ræset – jeg glæder mig allerede til mine 5 her og der;-) god travl dag til dig:-)
Ææælsker din blog!
Følger stadig med på sidelinjen .
Kh. Mette.
Dine 5 minutters lommer er fantastiske, de er givet godt ud. (En er har diagnosen kronisk stress og kronisk udbrændt).
Jeg har i dag flere lommer – Mindfullness + 60 min egen tid.
Hvor er det fint skrevet! Jeg kender mig selv meget præcist i det. Forleden fik jeg helt ondt af mig selv, fordi jeg hele tiden er i gang og kan gå i timer og glæde mig til en kop te om eftermiddagen, som jeg ikke når at få taget før om aftenen. Og så skrev jeg noget ned, som pludselig gik op for mig: “Selverkendelse: Jeg har det rigtig godt med at være i gang – med pauser”. Så var det slut med at have så ondt af mig selv – for det er også dejligt at være i gang, hjælpe børn med lektier, køre, handle, lave mad, ordne hus og have osv. osv. Slut med selvmedlidenhed – og fokus på at huske pauserne/lommerne. 🙂 Mange gode hilsner til dig