Garn, Gode sites

G(ULD) OG ANDRE FERIESTRIKKERIER…

17/07/2014

g(uld)...

Vintage pinde...

Hengemt projekt...

Alpaca sky....

Blandet tyndt uld...

Det er ikke svært for mig at pakke tøj og den slags til ferier.
Bikini, solcreme, toiletgrej, underhylere, 2 sæt tøj og et par Birkenstock, så er jeg kørende.
Okay – måske lige en lille cardigan med det vejr, som det franske har budt på i år, men så heller ikke mere.

Meget værre er det for mig, når jeg skal bestemme mig for bøger og garn.
Det er SKRÆKKELIGT, hvis man får det forkerte med!
Okay – bøgerne kan man selvfølgelig lynhurtigt hente som e-bøger på både Saxo og e-reolen, hvis det bliver nødvendigt.

Men altså garn og pinde og egne udvalgte opskrifter, det må bare være på plads.
Jeg nægter at sidde og skumle på en ellers dejlige ferie, fordi jeg ikke har det garn med, som jeg har lyst til at strikke af, jeg nægter!
Mit strikketøj må være af den gode slags, totalt lystbetonet og ikke bare det mindste pligt eller sur forpligtelse, så derfor tænkes der nøje over, hvad der lægges i tasken…

“Ta’ nu bare rigeligt med!” kunne nogen nok fristes til at sige. Og de kan være rolige, jeg rejser ikke let, når det kommer til den slags, men der er dog alligevel grænser, når man skal være 4 kvinder/piger i en C4.
Især hvis man også gerne vil ha’ lidt med fra grænsen og det er der nogen, der vil.
Så rigtigt som i virkelig rigeligt kommer der ikke med.

Og det behøvede jo egentlig ikke at være et problem, hvis man nu var særligt hooked på ét bestemt projekt eller to.
Som f.eks. en Kashmir eller en islænder mere.
Eller et stribet hæklet tæppe.
Men sådan er det ikke, jeg er sådan lidt en ubeslutsom og troløs strikker for tiden.

Et par pinde hist og et par pinde pist.
Lidt på en børnetrøje.
Lidt på en Høstjakke til Laura.
Lidt på nogle sekskanter til et tæppe.
Lidt på et par klassiske ribundertrøjer til bebs.
Bare lidt af det hele og ikke rigtigt noget alligevel…

Jeg har bladret mine opskrifter igennem, både dem af papir og de elektroniske. Jeg har afsøgt Ravelry og luret på andres projekter på Instagram og blogs og der er stadig ikke rigtigt noget, som får mig til at kaste armene i vejret og garn på pindene.

Så nu bliver der pakkket gear til Mormor-kassen.
Sådan en kasse, hvor en strikkende mor, der en dag bliver mormor til mange søde unger, kan begynde at bygge lager.
Tæpper, djævlehuer, sokker, undertrøjer, cardigans, barnevognsbukser, luffer og den slags livsnødvendigheder.

Ikke for at lægge pres på nogen men en eller anden dag så bliver jeg da vel mormor.
Med 3 børneglade døtre så er der da ligesom god mulighed for det…

Så jeg lægger tyndt uld frem i bløde neutrale nuancer.
Og pinde i 3-3.5-4 mm, både lange og strømepinde, små hæklenåle og maskeholdere.
Og jeg tjekker, at min iPad er godt fyldt op med de mønstre, som jeg holder af, når det gælder småbørnsstrik.
Dem er der mange af.

I uldbunken ligger et stort fed blødt g(uld) farvet med birk af Anne og Louise, de plantefarvende guldpiger.
Jeg har haft garnet liggende siden de slog døren op til deres webshop, jeg skyndte mig at trykke køb, for jeg havde længe haft lyst til at strikke af deres garn, men var aldrig stødt på dem i levende live på strikkefestivals eller andre gode steder.

Jeg ville egentlig gerne ha’ haft noget uld farvet med indigo/valnød, men det var der også andre, der ville, og jeg endte derfor med birk, men det er nu også smuktsmukt og meget let at bygge andet op omkring.
For det er faktisk det jeg har gjort, taget g(uld) frem og en cone med Alpaca Sky fra landets allerbedste garndealer og så ellers været på fangst i restekasserne efter noget, der kunne spille sammen med de to første.
Det var ikke svært at finde og nu er der så et par kilo garn, som kan forvandles til baby-stuff.

Og hvis jeg ikke gider det alligevel, så er der også pakket dæmpede orange/røde/lilla farver til hæklede sekskanter, der skal rammes ind i lyseblåt.
Til et tæppe.
Til en perron.
Et sted i Jylland.
Næste år.

Men først g(uld) og andre feriestrikkerier…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Irene 17/07/2014 at 18:47

    Her i huset kørers der blondehækling på nål 0.60/0,75/1.00 mm – lige ud af hovedet og bare for sjov … Bomuldtrådsnøglerne er ganske små og transportable og der er jo nærmest kilometervis af tråd i sådan et nøgle – så tør, det løber man ikke bare lige. Sir’ det bare! 😉

    Hav en fed ferie med hvad du end finder på, for finder på, det gør du og det med garanti! Flot og lækkert bliver det også! 🙂

  • Reply Britt 17/07/2014 at 19:23

    Jeg var så heldig at møde g-uld IRL til middelaldermarked i weekenden. Det var svært at vælge for det er nogle skønne farver, de har. Valget faldt på to nøgler indigo og ham der ekspederede sagde, at jeg ikke var den første der købte det. Jeg glæder mig til at se hvad du får ud af dit garn. Rigtig god ferie!

  • Reply Monica 17/07/2014 at 21:04

    Og ind til du bliver mormor, er jeg gerne aftager (betalende, selvfølgelig) af noget strik til mini me. Sådan str. 3-6 måneder 🙂 Nyd ferien med dine piger og gode venner!

  • Reply diana rose 17/07/2014 at 21:24

    Nej, nogle søde strikkepinde, Anne – er det nogle du har haft, fra du var barn?
    Jeg har nemlig et helt sæt med Pinochio og bare een med en af de 7 dværge.
    Rigtig god tur og god fornøjelse med strikkepindende i det franske fra Diana

  • Reply Sylvia 18/07/2014 at 11:30

    Jeg tror….hvis du raker opp for garn og ideer, så har du jo Liselotte du kan ” låne” av på din ferie.
    God ferie!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.