EN SKRUPSAK OG EN KAFFETÅR…

Mandag eftermiddag kan være særligt sløv, synes jeg. Sådan mest gearet til kaffe, sofa, strik og hvile.
Og når det så oven i købet føles som om, at efteråret har lagt sig over byen på lige denne mandag, ja så er det da en anelse udfordrende at svinge sig op til haveliv eller gulvvask.

Så jeg har plantet mig ved spisebordet, der for øvrigt kunne trænge til en ordentlig omgang olie, med kaffekop, blok, strikketøj og et lille frugtudvalg, der skal afholde mig fra at kaste mig ned i knækbrødsposen.

Huxi er ikke så vild med min beslutning om stillesidning og jeg kan mærke, at når kaffen er drukket, så er det gummistøvler og snor og så afsted.
Men først når kaffen er drukket, jeg må kvikkes op, det føles lidt som om, at min krop er på vej i vinter-hi…

Mens jeg kaffer den, så arbejder jeg på listerne til Vrads Station, er du da vimmer der er mange ting, som skal planlægges, anskaffes, afskaffes, gennemtænkes, fintænkes, endevendes, bestilles, beslutte og kom ikke her.

Det bliver så godt, det ved jeg bare, og jeg må stadig knibe mig lidt i armen for at forstå, at det faktisk er virkelighed.
Jeg er i gang med at lægge arrangementer i kalenderen for sommeren 2015 og jeg glæder mig sådan til at kunne dele dem med jer, når først de er arbejdet helt på plads. Men jeg tør i alle tilfælde godt at sige, at det spænder vidt og der vil være noget for alle. Store og små.
For dem med hang til nykogt krebs og for dem, som bare drømmer om at danse i sommerkjoler på perronen i en lun juniaften.

Der bliver fester og der bliver fredelige dage. Der bliver 1000 kager at smage og lækre frokostretter at nyde. Der bliver middage i privaten og morgenkaffe ved søen til pinse.

Men det er ikke nu, i dag er det bare mandag og jeg nøjes med lister på det lyserøde papir…

Og ind imellem kaffe-sip og en enkelt note, så strikker jeg et par pinde på en Skrupsak.
Den fineste lille vest fra Signe Strømgaards nye bog Strik til Banditter.

Jeg er helt vild med den lille vest, med striberne og rillerne og den måtte bare på pindene. Jeg havde ikke det “rigtige” garn på lager men er i virkeligheden også gladere for at strikke i højlandsulden, så sådan blev det og jeg har fået det til at passe fint med strikkefastheden.

Mit farvevalg er måske en anelse kedeligt, striberne er ikke i stor kontrast til bundfarven, men vesten strikkes med bestemt aftager for øje og der ved jeg, at det fungerer bedst, hvis det er mere roligt at se på.
Så det bliver det.
Og så kan jeg strikke en vild Skrupsak bagefter. Og nogle af de andre fine ting i bogen, jeg har flere bestillinger inde fra pigerne, som jo kender små raske drenge og piger.

Og nu ud med gummistøvler på –
den store hvide nægter at vente længere, kan jeg mærke…