SØNDAGSNYDNING…

For første gang i umindelige timer har vi en weekend uden planer.
Vi skal ingenting –
I-N-G-E-N-T-I-N-G!

Ikke andet en lige præcis det, som falder os ind og som vi tænker, at vi gider.
Og hvor gør det bare godt.

Vi dasker rundt, lægger os og rejser os, drikker kaffe, smører os en mad, går ud i haven og ind igen.
Ser lidt film og tv og lytter lidt radio.
Vasker lidt tøj og bage en brunsviger.
Og laver ingenting.

Der strikkes, hækles, læses, skrives engelsk-opgave, facebook’es og læses nyheder.
Jeg flytter lidt rundt på lysestager og andet småt og skriver mål ned til de rammer, som jeg mangler for at få hængt nogle af de fine tryk op, de ligger bare her og ligger og det er da ærgerligt.

Listerne til Vrads får et gennemsyn og nyt kommer på.
Der svarer på en enkelt mail mens andre får lov til at sidde over til mandag.
Intet SKAL er på programmet og får man startet noget, som man alligevel ikke helt gider, så lader man det bare ligge.

Og laver ingenting…

Jeg er gået i gang med den sorte Kashmir og fornemmer allerde nu, at det vil blive et stykke meget brugt strik.
Lige så brugt som min blålige udgave, der nærmest har hængt på mig siden sidste maske blev lukket.

Egentlig er jeg ikke så vild med de lidt hårde meleringer, der nemt opstår, når man har enten en meget lys eller mørk bundfarve og så sætter noget kontrastfyldt til, jeg holder allermest af tone i tone og ikke for meget afvigelse, så det at strikke med sort som bundfarve er lidt af en øvelse – måske endda prøvelse – men jeg ser også, at når meleringerne kommer op i stor skala som her på Kashmir, så kan det godt finde nåde for mine øjne.

Så mens vi laver ingenting, så vokser Kashmir stille og let og næsten lidt kedeligt.
Retrille efter retrille.
Pind efter pind.

Men gentagelserne og de automatiserede vendemasker er med til at holde mig fast i følelsen af intet af være forpligtet af og på.
Og det er vel sådan at en weekend fuld af ingenting skal føles.

Pind efter pind.
Time efter time.
Ro på.
Uden på og inden i.

Vi trænger og vi nyder og hiver alt det bedste ud af det…