DEN DOVNESTE SØNDAG I 100 ÅR…

Planerne for vores søndag var egentlig noget med nedpakning af haven, så den kunne være klar til den vinter, som venter om hjørnet.
Og så noget med vasketøj.
Og afkalkning af badeværelse.
Og måske noget med at få sat nogle print i rammer.

Planerne døde!

Og i stedet tøffer vi hver især og alle 4 rundt i slowmotion og gør kun lige præcis det, som vi gider og ikke en døjt mere.
Bortset fra Amanda, der må tage sig af nogle lektier, men jeg kan se, at der bliver set en del tv samtidig.

Jeg husker nærmest ikke en søndag i nyere tid, hvor der er sket så usandsynligt lidt og hvor føles det bare helt og aldeles fantastisk…

Sophie og jeg har travet efterårsskoven tynd med Huxi, som var i galop mellem de dalende blade, vi har haft ham med til søen til et lille dyp og nu ligger han varm og let dampende her ved mine fødder og trækker vejret meget tungt.
Vi har spist klarsammenmadder og Menuchips og så skyllet efter med gode kopper kaffe af den slags med rigeligt mælk og varme.

Jeg elsker, at jeg på en dag som i dag har udsyn til de 3 mennesker i verden, som jeg elsker allermest, jeg kan se dem, høre dem og mærke dem. De snakker og griner og er søstre, når søstre er bedst, det er en rigdom uden lige og intet i verden kunne få mig til at tænke, at der var vigtigere ting i livet end at nyde sine børn.
De er så kort til låns.

Og heldigvis til låns i dag i samme tempo som mit eget.
Dovendyrstempo…

Jeg har hevet en stak monteringsklart strikketøj i på spisebordet, ene gode sager til mormorkassen, som jeg får strikket flittigt til, det kniber mere med monteringen, den er lettere kedelig og ensformig, men nu rykker jeg på den, i alle tilfælde lige i en times tid og så må jeg nå det, som jeg kan.

Jeg synes, at der er kommet SÅ mange fine strikkebøger til de små i de sidste par år.
Susie Haumanns bøger og Lene Holme Samsøes, jeg strikker mig igennem dem med stor glæde og med lutter af garner fra skufferne, hvor der ligger så rigeligt.

I dag har jeg strikket en lille Agda hue fra Warm Knits for cool kids, den var hurtigt strikket, 1 tråd Blackhill højlandsuld og 1 tråd silk-mohair og så ellers afsted med en lang rundpind og magic loop…

På toppen af huen sidder der nu en pompon og vipper og jeg valgte at sætte en koralfarve tråd ind sammen med de to fra huen, syntes det blev for “fesent”, hvis det hele var lidt sukkersødtlyserødt.
Jeg måtte på Youtube og tjekke pompon’eriet ud, kunne ikke huske hvordan, men det er jo enkelt og ligetil og efter en tur over en dampende el-kedel, ja så er dutten nu fluffy og fimrende.

Når jeg har hæftet lidt ender på alle de små mormor-strikkerier, så tror jeg lige, at jeg snupper en Agda mere, i lys turkis eller sådan, det kunne være fint. Bare fordi.

Og det bliver i sofaen med mine smukke trio og måske også med en snorkende hund på lårene.
Søndag er vidunderlig.
Jeg be’r ikke om mer’!

Det skulle da så lige være maden bragt til døren…