Jeg elsker december!
Det gør jeg virkelig, sådan helt for alvor.
Pynten, småkagebagningen, konfekttrilningen, sammenkomsterne, skrivning af de mange kort til mennesker, som jeg holder af. Indkøb af gaver og lækkerier til at forsøde dagene med.
Portvin bliver slæbt hjem, små nye stykker julepynt bliver foldet og limet, julekalenderen bliver set sammen med pigerne, der stadig holder fast i traditionen med at samles i stuen og se det i fællesskab og der lægges planer for, hvem der skal besøges hvornår og hvad de stille adventssøndage skal bruges til.
Jeg elsker det hele, sådan for alvor, men i år er der bare ikke timer nok i dagene, for lige på den anden side af nytårsraketterne står der et nyt arbejdsliv og banker på og der er rigtigt mange ting at forholde sig til. Og det gør jeg så. Jonglerer og løber spurt og prøver at nå det hele på den halve tid.
Sådan må det være denne december og jeg undværer gerne et par timers søvn for at nå både de sædvanlige ting og så de nye, som dukker op i flok…
Vi pyntede vores stuer i dagene inden den første søndag i advent, sådan er traditionen her hos os, at når lys nummer 1 tændes i kransen, så er det meste af pynten på plads. Hvert år i nye opstillinger og sammensætninger og jeg nyder det. Nyder at løfte lågene af kasserne og kigge ned i silkepapiret og de små papæsker, glædes over alle de gode fine ting, som gemmer sig dernede og som er samlet og fremstillet over mange år.
Men jeg har opdaget, at der altså er enkelte ting, som mangler, og jeg har en fornemmelse af, at jeg har lagt dem i en lille ekstra kasse, som er blev sat et andet sted end resten af julepynten. Jeg må på jagt.
Efter en snedækket bil med træ på taget og en hvidlakeret hest med gevir og rød glimmertud. Og også et par vise mænd på crack.
For de må på plads, op i karmene sammen med alle de andre velkendte decemberpynterier og så holder vi vejret og satser på, at både killing og hoppehund kan lade dem stå.
Indtil videre har kun en emkelt fæl og langlemmet nisse mistet hovedet og det er da billigt sluppet, synes jeg. Men nu har vi selvfølgelig heller ikke monteret et juletræ i stuerne endnu, for man ser jo næsten for sig, hvordan sådan en grøn klatrevæg med glimtende dinglede pynt vil indbyde til formel 1 galop for en rød lille kat og en stor hvid hund. Måske alle os på 2 ben bare skal sætte os ned og vente på, at dem på 4 får træet til at rotere.
Måske er det i virkeligheden sådan en gang stillesidning vi vil trænge til, når vi rammer d.24. i fuld galop…
4 Kommentarer
åh en fin beskrivelse. Bliver helt glad i låget over dine formuleringer. God december til jer. Knus Gitte
Hvor er du standhaftig 🙂 her er det kun blevet til lys og et par enkelte nisser i vinduet. Må se at komme igang inden det er for sent.
Det bliver spændende at følge dit nye eventyr. Håber på alt det bedste for dig og dine – og kommer jeg ikke forbi her inden…så rigtig glædelig Jul, Anne ????
Tja, det var ikke spørgsmålstegn men smileys der skulle have været …
Du julepynter altid så fint, så pyt med at der mangler en genstand eller 2. Måske er det bare meningen, at de overvintre til næste år. Jeg tænker bare, hvor er den der lidt dystre karrusel i træ, fra Tyskland, som du scorede på et loppedmarked?? Haha… Den har nok også gemt sig????
Jeg tror de nederste grene på træet, bare skal være eau naturel ????????