Jeg kommer alt for sjældent forbi her.
Faktisk så sjældent, at bloggen åbenbart har været væk fra nettet et stykke tid, sådan helt væk og bare viste en helt hvid side, hvis man klikkede sig hen på adressen.
I dag blev jeg heldigvis gjort opmærksom på det af én, som var på jagt efter et babytæppe herfra og jeg fik straks gang i noget support.
Og uden alt for meget bøvl er bloggen nu kørende igen og jeg er ved at slettet de rigtigt mange spam-kommentarer, der er landet i maskinhuset under “nedbruddet”.
Som for øvrigt var noget med nogle plugins, der lavede løjer, hvad ved jeg om den slags…
Men selv om jeg ikke får passet siden her, så ligger der jo stadig gode opskrifter og billeder at underholde sig med og intentionen er nu også, at jeg skal tilbage til tasterne og dele lidt ud af livet omkring de 50.
Når jeg altså lige lander på fødderne i alt det nye her!
Jeg har været under ret stort pres rent arbejdsmæssigt på denne side af nytår, har skullet skyde gang i stationsprojektet sideløbende med at jeg afviklede mit gamle job, det har været lige i overkanten og der har ikke været tid til ret meget andet end bare at klare de absolut mest nødvendige ting. 2 x job, familie, hjem og hund. Og søvn.
Jeg har overlevet mere end egentlig levet og det har været drøjt.
Nu er jeg så for alvor i gang med de første trin ud i livet som selvstændig og jeg er jublende lykkelig for min beslutning, jeg ved bare, mærker det helt inden i, at det var den rigtige beslutning…
Jeg glæder mig til at vise jer meget mere fra den smukke gamle station, få taget nogle billeder af det ikke-ret-meget håndarbejde, som er røget af pindene, få delt et par gode opskrifter og egentlig bare sådan få samlet op.
Men først har jeg lige en fødselsdag at fejre.
50 på lørdag.
Det bliver en fest…
18 Kommentarer
Tillykke med dagen på lørdag. med Vrads station og livet i al almindelighed.
Jeg kommer forbi i Vrads en gang til sommer – igen, det er et dejligt sted
Hej med dig, dejligt du lever; det lyder så spændende med Vrads station, klart du har nok om ørerne.
Og så lige et lille skarpt hjørne a t runde – håber du får en dejlig fødselsdag og en frisk ny begyndelse bagefter 🙂
hip hip
rigtig meget til lykke med det hele, vi venter tålmodigt på at du får lidt bedre tid til at skrive.
kh.fra Island
Frida
Herligt at du er der!
Glæder mig til nyt fra dig.
Til lykke med de 50 år lørdag, jeg rundede i december, der er super godt at være et halvt hundrede!
Har tidligere fulgt din blog. Godt med gang i forretningen. Håber det kommer til at kører. Meeennn hvor ligger Vrads, jeg må da ind på din station.
Tillykke med de mange år, herligt at man er så heldig at blive ældre.
Jeg håber så meget for dig, at du bliver glad i alt det nye.
Tillykke med de 50. Alt her fra er bonus, – det er bare med at nyde, at man får lov at være til.
Tillykke med stationen .. Og dejligt at der er hul igennem til dine skønne ord og fine betragtninger ????
Tillykke med stationen .. Og dejligt at der er hul igennem til dine skønne ord og fine betragtninger
Herligt at høre fra dig igen. Regnede nok med at tilværelsen kørte i højgear, og at det
var derfor der var så stille på bloggen. Stort tillykke med det halve århundrede og med
din nye, gamle station 🙂 Forårshilsner fra
fru Jensen
Gudhjem
Jeg var forleden dag inde og kigge på stationens facebookside for at se, om der var liv i dig 🙂 Dejligt at høre, du trives trods travlhed – tillykke med fødselsdagen om et øjeblik 🙂
HÅber du også får mere energi og tid til at leve livet!
Og kæmpe til lykke med dagen på lørdag.
Jeg tilslutter mig koret af glade stemmer, der hilser dig velkommen igen – det er altid dejligt at læse dine gode livsanskuelser. Og så kan jeg jo også se på stationens Instagram, at du er i fuld sving, det ser spændende ud. Held og lykke med projektet og hip hurra for dig!
50! Lyder som det helt rigtige tidspunkt at begynde alt det nye! Stort til lykke og Guds fred og alt godt i det, der ligger foran dig.
Ih så hyggeligt, det ser ud. Håber at kunne lave en lille sommertur til det midjyske 🙂 Og tillykke med i morgen (det er slet ikke så slemt 😉 )
Stort til lykke med det hele … fødselsdagen og det runde tal i dag og stationen, det nye arbejde og nye liv. Jeg håber og ønsker for dig, at det bliver til stor glæde for dig og for de forhåbentlig mange glade gæster på stationen. Jeg håber også, at min vej vil falde forbi på et tidspunkt, når jeg kommer til fastlandet og på de kanter.
Et stort tillykke fra en som følger bloggen men næsten aldrig får skrevet en kommentar.
Tillykke med det hele blive spöndende at se hvordan det går. Og 50år en dejlig aldre og nye udfordringer på job rart .
Tillykke med Stationen, tillykke med fødselsdagen og tillykke med livet, der altid er meget mere vigtigt end blogindlæg og strikkeopskrifter 🙂
Det skal dog ikke afholde mig fra at glæde mig til at se nyt.