Jeg har været så fantastisk heldig at få et nyt lille menneske ind i mit liv, et helt særligt dejligt og vidunderligt barn, som Sophie har “tiltusket” sig ved at finde en dejlig kæreste, der er far til Anton på 3. Vi er vilde med ham, ja med dem begge, både den store og den lille mand, og glæder os hver dag over, at vores lille klan med ét blev udvidet.
Som med et trylleslag har mine øjne fået et andet fokus, når jeg handler, når jeg læser, når jeg strikker og planlægger, pludselig er det ting, der passer til at være 3 år og livlig, der fylder synfeltet og hjertet. Jeg er VILD med det og intet er for godt til stumpen.
Jeg smiler af mig selv, når jeg opdager, at jeg sender en “Hvordan går det med ham?”-sms til min ældste uden at spørge Sophie om, hvordan hun har det, pludselig er det noget andet, der fylder vores samtaler. Jeg bliver lykkelig og også rigtig stolt, når jeg ser, hvor let hun er trådt ind i rollen som ekstra-mor, hvordan hun tager det dybt seriøst og læser og undersøger og gør alt det, som giver tryghed og mening for et lille menneske. Hun er enestående.
Også i sin overbærenhed med den mor, der så rigeligt er i gang med at være supplerings-mormor…
Jeg har fået lov til at lave kalendergaver til Anton til de decemberdage, hvor han er hos sin far og Sophie, og jeg har været hos Fru Tulipan for at hente en sok, der kan holde på gaverne. Jeg har strikket en lille hue, som skal ligge i sokken den første dag, sammen med et lille brev fra en nissedreng, der bor i skoven nær huset. Det er en fest at planlægge pakkerne og brevene, som skal følge med. Der er købt bøger, skumfægtesværd, plastdyr til badekar og andre småting og så kommer der også små aktiviteter og udflugter i til de dage, hvor jeg ved at der er god tid både her og der.
Planen er at brevene skal klistres i en lille bog, som så kan ryge i kassen med julebøger og kigges igen i de efterfølgende år, hyggeligt for børnene og en hjælp for en kvinde, der forhåbentlig får en ordentlig flok børnebørn, og som sætter pris på genbrug af gode idéer. Og hvis nogen har fif og hengemte dejlige idéer, så modtages de selvfølgelig med kyshånd, for der er jo mange dage og mange år at tage af…
27 Kommentarer
Årh, du ER bare så sød, Anne!
Tak, Susanne, men mest er jeg vist bare taknemmelig for, at vi har fået det dejligste lille menneske ind i familien <3
Du er så fantastisk – er lidt misundelig på dit overskud – men også taknemlig for at få lov at følge med på sidelinien og vide at mine egne ikke mangler noget, men jeg ville bare så gerne kunne give dem mere …
Jeg forsøger at bruge mine kræfter der, hvor det giver mest mening, Marianne, hellere pakker til Anton end så meget andet, som egentlig trænger, rengøring og sådan får jeg ikke gjort så meget ved, jeg får taget det værste men forsøger at lade resten være, for ellers er der ikke tid til alt det hyggelige.
Og lige nu har jeg jo mere tid end jeg plejer, så det er med at få styr på de ting, som der lige om lidt ikke er mulighed for…
Åh, du er pragtfuld!
Jeg er bare mig med alle mine fejl og mangler og så de lidt bedre sider 🙂
I er heldige alle sammen. skønt at dele og herligt at genbruge
Vi er SÅ heldige, Gitte…
nå, hvor er I begge to heldige, dig og Anton. en bedre ekstra-mormor kan han næppe önske sig, og du om nogen forstår at nyde sådan noget til fulde. god fornöjelse, begge to!
kh.fra Island
Frida
Jeg stor nyder det, Frida, jeg passede ham i lørdags og det var den herligste dag og jo ingen af de konflikter, som man kan have med sige egne børn 🙂
denne lige “historie” får da smilet frem hos enhver ;>)) og mine tanker ryger 10 år tilbage :)))))
Jeg var nisse for min ældste datters klasse fra de startede i børnehaveklassen. Han kom med breve, kalenderlys, div til dekorationer, materialer til julekort….. og ikke mindst var han en frygtelig drillenisse. Da de begyndte med engelskundervisning, var NisseNis -det havde de døbt ham, rejst til London, sendte dem postkort og tog sin meget generte kæreste med hjem…. Et år var der også brev fra Julemanden på Grønland. Det var krævende og hårdt, alle mine “antenner” var åbne, hvem skulle rejse, kunne det bruges af nissen, breve blev skrevet midt om natten……. Det var SÅ sjovt. Desværre fik de ny klasselærer i 5. klasse, Hun mente, at nu var de for store til den “leg” ;((((( De fik lov at gætte på hvem der stod bag, og de måtte (heldigvis ) have hjælp. Min egen datter var rystet. Hun kunne slet ikke forstå, hvordan det kunne ske, at hun ikke havde opdaget det. Flere klassekammerater var over og sig tak, og flere syntes, det var ærgerligt at NisseNis ikke kom mere.
Det hele startede med en ide om at alle elever skulle komme med en lille aktivitet til en dag i december, men da der var 28 elever i klassen var det et spørgsmål om hvem der skulle fritages….hmmm det blev de så alle, -år efter år. Jeg er taknemmelig for, at jeg fik fornøjelsen.
Sikke en fantastisk historie, AP, tusind tak fordi du deler den, helt sikkert inspirerende for mange af os.
NisseNis skulle ha’ haft lov til at leve lidt længere…
Det lyder rå-hyggeligt. Mon ikke Anton får en fest?
Det håber jeg, Eva…
<3
Det samme tilbage til dig, Elisabeth <3
Hvor lyder det bare hyggeligt Anne. Det sætter spor og dejlige barndomsminder for ham og glæde for Jer. Jeg kan huske da Nissen flyttede rundt med min julesok og jeg kunne finde den et nyt sted hver morgen i december?. Og ja jeg hygger mig stadig med at lave decembergaver til mine tre børn som nu er 20, 21 og 23 år???
Dejlig jule måned(er) til dig og dine?
Knus Betina
Jeg fik også kalendergaver som barn, Betina, jeg nød det sådan. De blev alle hængt på kalenderen på én gang og hvor var det spændende at gå der og gætte på, hvad der mon var i de forskellige gaver.
I går bliver der mindre adventsgaver til mine egne piger og så mere krudt lagt i Antons, sådan må det være 🙂
Enhver bedstemor titel er en gave, og jeg er sikker på, at du bare nyder det. Det er altid dejligt at få lov til at finde sit barnesind frem igen. Husk risengrøden til nissen på loftet, og en drillenisse, der også driller de voksne, er også altid godt.
hilsen Marianne (bedstemor i 12 år og nu farmor i 4 mdr.)
Jeg tror, at jeg vil overlade nissedrillerierne til dem, som skal vågne med ham om morgenen, så kan de selv styre omfanget 🙂
Men risengrøden skal vi helt sikkert ha’ sat op…
Hvor er du heldig at sådan en lille guldklump havner i din turban – eller i hvert fald lige i nærheden af den 😀
Helt fantastisk heldig, Madam Sand…
Enhver bedstemor titel er bare det bedste. Og jeg er sikker på at du bærer titlen med ære og opfindsomhed. Vi har haft stor glæde af en drillenisse, som også driller de voksne.
Hilsen Marianne ( bedstemor i 12 år og nu farmor i 4 mdr.)
Det er da skønt med sådan en familieforøgelse. Og han skal nok blive hooked på det med nissen. Jeg misunder dig dit krea-gen; det er hyggeligt at læse om.
Jeg måtte også lige over til Fru Tulipan – og det blev jeg godt 300 kr. fattigere af, men mit lille første barnebarn (fra start-oktober) får sin egen julesok. Jeg har ikke arvet min mors syevner, så jeg må købe mig til det hjemmegjorte, og Fru Tulipans julesokker er lige til at falde i svime over.
Ja hun er lidt farlig at besøge, hende søde Fru Tulipan. Men jeg er sikker på, at din indkøbte sok vil blive modtaget med glæde…
Sikke en dejlig ting at få sådan en lille gut ind i livet. Du skriver så fint om ham, at man tydeligt mærker hvor højt han er elsket…Og jeg kan godt forstå at du er stolt af Sophie. Det må være helt fantastisk at se den side af sin datter.
Han er højt elsket, Ulla, og jeg er så blød så blød, når det kommer til ham, alle mine egne skrappe mor-sider er blevet totalt aflivet. Præcis som de skal, når det drejer sig om nye generationer…