Jeg går og pakker poser og kasser med pynt til stationen, hvidt og glas og naturmaterialer. Og så lige en enkelt granguirlande af den grønneste plastic.
Julestemningen har ikke rigtigt indfundet sig, ikke en eneste lille dims er pakket ud herhjemme, men jeg må sætte mig selv op til at gøre noget ved det ude i skoven, for om få dage dukker de første julegæster op og de skal ikke snydes for pynterier.
Det bliver enkelt og nedtonet, det synes jeg, at jeg skylder de fine rum, de er så fine i sig selv og skal ikke plastres til i kugler og flethjerter.
Jeg er ude i noget med laminerede snefnug, krystalglas, små graner i vand, hyacinter og masser af lys. En stor fyrgren og noget lærk.
Og så lidt mere hvidt pynt.
Et sulefad med kæmpelys og kogler,
Hvid tusch og måske lidt fra egne julekasser.
Det skal nok ende godt og jeg tænker, at Michael Bublé og It’s beginning to look a lot like Christmas for fuld volumen kan sætte gang i de indre dalende snefnug og det milde julesmil…
6 Kommentarer
Lyder som om stemningen er på vej, ellers kom en tur til Sjælland og se på sne.
Det skubbede i hvert tilfælde til stemningen her, den dynge af hvide fnug vi fik i lørdags 😉
Jeg elsker elsker elsker sne, for min skyld måtte der godt ligge driver fra november til marts, vi ville jo indrette os efter det, hvis vi var mere vant til det 🙂
Lys, gran, naturmaterialer og noget hvidt kan gøre underværker – i hvert fald julestemning. Endelig ikke noget Gertrud Sand 🙂
Du kender mig vist godt nok til at vide, at der ikke er ret meget Gertrud i mig 😉
Det bliver da vist mere end fint.
Det håber jeg, Eva…