Helt ærligt altså –
Jeg bliver da så irriteret på mig selv!
Jeg vil gerne blogge, jeg vil gerne gøre det om ikke dagligt så i alle tilfælde flere gange om ugen.
Jeg vil gerne skrive om stort og småt, om mad, om strik, om have, om liv med skrammer og buler, om pelsdyr, piger og børnebørn.
Så hvorfor får jeg det ikke gjort?!?
Jeg er ude af træning og rutiner.
Jeg glemmer det og går “bare” og laver en masse ting, som så fint kunne deles her.
Strikkede sager, som sidder på pindene og er på vej og også sager, der er afsluttet men særligt skønne.
Jeg har lige lavet dejlige dejlige måltider omkring Mortens aften med smørmøre ænder og sprøde salater, som sagtens kunne ligge her til brug og glæde for andre.
Men jeg glemmer det!
Og når jeg så kommer i tanke om det, så sukker jeg lidt og tænker på, om det overhovedet har sin berettigelse? Er der brug for det? Behov for det? Glædes nogen over det?
Gør jeg selv?
Er tiden løbet fra de små hverdags blogs? Er tiden mere til de semi-professionelle med strammere og smallere fokus, med mere tid til at arbejde med indholdet, med samarbejdspartnere og tydeligt ønske om at kunne leve af sin tilstedeværelse på nettet?
Jeg ved det ikke…
Det er ikke sådan, at jeg sidder her og har følelsen af ikke at ha’ lov, jeg må jo lige præcis det jeg vil her, på min digitale plet og jeg ved, at her er trofaste læsere, som vender forbi og snupper en dosis af det, som jeg deler.
Men jeg oplever også, hvordan der på FB og IG kommenteres på indholdet her på siden, at der stilles spørgsmål der i stedet for her, og det får mig til at tænke over, om de fleste mon trives bedre på de lidt hurtigere platforme, hvor man blot med et lille dap med pegefingeren kan tilkendegive, at man har set, måske læst og også kan li’ det, der er delt.
Måske er vi alle – rigtigt meget inkl mig selv – faldet i hurtighedsgryden, selv om mange af os siger, at vi længes efter mere ro og mere fordybelse?
Jeg vil så gerne i gang med at skrive igen, jeg elsker det, virkelig, og skriver lige så gerne bare for mig selv, men skal det så være her? Eller bare i et lille lukket dokument, der kun læses af mig selv?
Jeg kan i alle tilfælde konstatere, at det vil kræve øvelse, vedholdenhed og små påmindelser for at jeg kommer her forbi…
Jeg har tidligere lavet en lille skriveøvelse koblet på en bog, der hed noget i retning af 365 ting at skrive om, det var faktisk ret sjovt. Måske skulle jeg gribe til sådan én igen med et håndslag fra min ene hånd til min anden hånd om 3 ugentlige små skriverier?
Jeg kunne også gøre det sådan, at jeg skrev korte tekster over stikord fra jer læsere. Der skal ikke meget til at starte min indre skrivemaskine, den er nærmest selvkørende. Tap tap tap kører fingerne over det imaginære tastatur og så vokser der en lille flok ord. Om ingenting og om altid. Om vejret, om krydrede chokoladesnurrer, om engelsk strik, om ambassadører, om venskaber og utålmodighed.
Jeg vælger at være tålmodig med mig selv, jeg holder fast i følelsen af gerne at ville skrive lige netop her, at jeg vil skrive om alt det, der svømmer og svæver mellem fuglene og fiskene.
En fast aftale om ugentlige skrivetider. Jeg sætter det i kalenderen.
Og kan du så måske smide et stikord eller to herunder, ikke på FB eller andre steder, herunder, så samler jeg dem op og bruger dem til små tekster om alt og intet og måske noget helt særligt.
Stikord. Èt ord. Måske to.
Hjælper du?
Billedet af den dahlia er selvfølgelig ikke fra i dag, en grå kold novemberdag, men fra en fejende flot sommerdag med sol og varme, og egentlig kunne jeg jo skrive om hvor grueligt tørret jeg blev af dette års dahlia knolde, for det var fileme da en værre historie…
74 Kommentarer
Vil bare sige, at jeg sådan nyder at følge med på sidelinjen. Du skriver om livet, som det er – herligt, berigende og fyldt med både stort og småt. Men også om det svære, det triste og det hårde. Tak for det! Måske du ville væve et par ord om selvomsorg. Kh Mette
Selvomsorg er et godt tema, Mette, mange af os er alt alt for dårlige til det. Og tak <3
Jeg elsker dine skriverier. Jeg elsker selv at skrive. Jeg har samme oplevelse omkring interaktion, men elsker at skrive, så jeg skriver bare og håber, at andre finder glæde ved mine ord. Jeg finder selv glæde ved at skrive. Jeg gør det, for at gøre mig glad og så er det så dejligt, når der er tilkendegivelser på, at det bliver læst. Stikord: Hverdagsglimmer, træskostøvler, sukkerknalder, kærester og Dordogne. Take it away …
Vi gør det bare så, skriver på livet løs.
Jeg holder af at sidde ved tasterne og kunne såmænd gør det hver eneste dag, for der er altid noget inden i, som gerne vil ud.
Jeg kan gode historier om Dordogne. Om f eks hundekød…
Stikord:
Bål ved fuldmåne. Foto som kommentar på fb.
Bål ved fuldmåne. Den snupper jeg, Jette 🙂
Jeg er så glad for, at du genstartede din blok. Holder meget af at læse det du skriver. Ligesom dig er jeg interesseret i mad og strik og livet ?. Jeg har ingen stikord, men finder megen inspiration i den måde du allerede fører din blok på. Har flere gange brugt opskrifter fra din hånd.
Tak, Annegrethe.
Og mon ikke der kommer flere opskrifter herfra, det kunne man godt forestille sig.
Jeg ville selv gerne være bedre til at skrive. Istedet elsker jeg at læse med hos jer, der mestrer kunsten. Bliv endelig ved. Hep herfra og et par stikord; Mormorliv, hverdagsglæde, kattedame, underlivlig, grineflip, kys og vidunderstreget!
Kattedame 🙂
Jeg bliver ved. Der er mange ord inden i.
Skriv, bare skriv af hjertens lyst. Jeg læser vældig gerne med om dit liv, om dine tanker om det, og hvad du i øvrigt har lyst til at dele her. Det er ikke altid, jeg lægger en kommentar, og ja jeg har brugt den hurtige på FB. Men jeg vil fremover give dig lidt respons og læserglæde her på dit sted. Jeg elsker selv at skrive og at dele og har selv en blog, hvor jeg deler stort og småt. Så herfra skal lyde en opfordring til at følge din skrivelyst, jeg læser med på den anden side af skærmen.
Dejligt at du har lyst til at kommentere lidt her fremover, Ilse, det er jeg glad for.
Lad ordene og tankerne flyve, og tastaturet tale. Jeg elsker skriblerierne. De skaber lys i den grå novemberdag ????
Er helt enig med Dorthe. Skriblerierne er skønne. Jeg nyder så meget, at du er tilbage.
Tak, Bente, det gør mig glad at høre.
Jeg lader det hele flyve, Dorthe, og så må vi se, hvor det landet. Et godt sted håber jeg…
Mad, have, blomster, pelsdyr, kage, livet, familie.
Nyder at læse dine ord – dejligt at du er igang igen.
Kage, Margit, et meget meget vigtigt ord, ikk’…
Kan kun sige du har været savnet, bliver så inspireret af at læse din hverdagsblog – elsker netop det er hverdags ting du skriver om og jeg siger dig at din rugbrødslagkage har jeg sådan bagt ca. 100 gange og det er ikke løgn.
ÅH altså – nu fik jeg da lyst til rugbrødslagkage. I weekenden måske.
Hverdag er det bedste og det er jo heldigt nok, når det nu for de fleste af os er det, der fylder mest <3
Jeg har fulgt dig on and off gennem mange år. Fandt dig tilfældigt da jeg søgte en madopskrift. Og oplever du er så rig på god smag, lækre strik, fine tanker, skønne børn og børnebørn, dejlige dyr og meget mere.
Har besøgt dig på Vrads station. Måtte se og smage og blev ikke skuffet.
Dine op-og nedture har jeg også fulgt, har undervist voksne med erhvervet hjerneskade og kan føle med dig i dine nye udfordringer og dine anderledes livsvilkår.
Fortsæt hvis det gør dig glad, jeg følger SÅ gerne med og beriges af det du viser og skriver.
Hvor er det dejligt at høre, Anne Grethe, selv om Vrads er ved at være længe siden, så er det så rart at folk stadig kommer med varme tilkendegivelser.
Det gør mig glad at skrive, ægte glad, og skriver også gerne for mig selv, men jeg havde lige brug for at stikke en føler ud.
Og ja – den hjerne – den er godt nok lidt bulet.
Det er sÅ fint med dine skriverier…og billeder her. Det kan være kort eller lang alt efter lyst og overskud…jeg læser med glæde med.
Tak Bodil.
Lysten er der, rigtigt meget endda, så det bliver overskuddet, der kommer til at sætte rammen. Men det går nok også, små og store rammer, det kan alt sammen noget.
Bliv endelig ved!
Jeg er nok ikke sådan lige at stoppe, men jeg havde brug for at få en pejling på, hvordan landet lå ift lysten til at læse med.
Og det fik jeg da. På en rigtig dejlige måde.
Elsker dine ord, Anne! Både på Instagram og her. Jeg fulgte en del bloggere (inkl. dig) for nogle år siden, men det er nok rigtigt, at det hurtige har fået overtaget. Men når det er sagt, så kan jeg mærke, hvor meget mere jeg får ud af sådan et blogindlæg her. Så jeg vil gerne følge mere med her på linien. Mine stikord kunne være: mad, have, strik og dine ord om småt og stort.
Personligt inspireres jeg fint af billederne på de hurtigere platforme, men de får mig ikke til at reflektere så meget, som når jeg læser en længere tekst. Og det holder jeg af. At reflektere og fintænke og vende og dreje. Det er livet for mig.
En del af livet i alle tilfælde.
Jeg er vild med din blog og din Instagram og læser det hele. Jeg har selv en blog som hele tiden går i stå, vil gerne, men synes Instagram er hurtigere – prøver hele tiden at tage mig sammen, så jeg kender dit dilemma…..elsker dit mad, strik, dyr, hus og have, så blev endelig ved.
Det er faktisk noget af et dilemma. Jeg har besluttet mig for at lade mobilen ligge lidt for sig selv i nogle timer om dagen, jeg bruger den for meget og det tager tid fra andre dejlige ting.
Bliv endelig ved, elsker at følge dig og dine ? ville gerne selv kunne skrive så godt som dig , men nej det kan jeg ikke , men er så god til andre ting ? stikord , strik,glæde,bøger,kærlighed til livet trods modgang,mad mad mad,
Det er du nemlig! God til mange mange ting.
Jeg har altid været glad for at skrive, det giver mig ro og giver mig også nye måde at se tingene på, ja faktisk også at se mig selv på.
Glæder mig til at tage hul på stikordsskrivning.
Jeg holder stadig meget af at følge de blogs jeg finder interessante og som der stadig er liv i… Jeg glæder mig også over, at du er tilbage her og vil bare lige sige, at jeg elskede dine “lynhistorier”. Så måske du kunne finde æsken frem igen ?
God idé, Anne.
Gid jeg kendte nogen, som gad at spille det en gang om måneden eller sådan noget, det er et vidunderligt spil.
Jeg læser rigtig gerne med ? Stikord… Kreasysler, stort og småt om livet…
Stort og småt om livet, det tror jeg godt, at jeg kan skrive om.
Der er masser af ting at tage fat på der.
Jeg har det akkurat som dig, vil så gerne skrive nogle flere indlæg og skrive kommentarer til det jeg læser. Men efter jeg er startet på skole igen, er jeg godt brugt når jeg når hjem. Så jeg satser på at få skrevet lidt i weekenden, men der er der også alt det praktiske, så bliver skriverierne ned prioriteret.
Men jeg ved, at jeg skal være bedre til at kommentere på, de indlæg jeg læser, så forfatteren ved at der er nogen, der sætter pris på at man har brugt tid på at skrive et indlæg.
Stikord: Overspringshandlinger, naturen og de skøre dyr
(havde lige en masse overspringshandlinger inden jeg skrev stikordene, så var lige ved at glemme det. Begyndte på denne kommentar for 2 timer siden, thi hi)
Overspringshandlinger ja – dem findes der godt nok mange af.
Livet går stærkt ind imellem, meget af tiden faktisk og det kan være svært at finde tid til alt det, som man gerne vil.
Jeg har igennem en årrække fulgt dig. Jeg har brugt mange af dine strikidéer og dine madopskrifter og har nærmest brugt din blog som en slags opslagsværk. Derfor er jeg så glad over, at du har genoptaget bloggen.
Dine hverdagsbetragtninger, din hverdagsoplevelser, dine glæder…og måske ikke-glæder, dit strik og dine strikopskrifter og dine madopskrifter har været savnet, så det er mine håb for din blog. Instagram kan bestemt også noget, men ord, meninger og billeder dertil kan MEGET mere, så please, bliv ved!!!
Jeg bliver her og bliver ved, så længe det giver mening for mig og det tror jeg at det gør rigtigt længe.
Jeg havde bare behov for at sende en føler ud efter at ha’ været væk så længe.
For hvis ingen læste med, så kunne jeg lige så godt vælge en anden form at skrive i.
Men du kan tro at jeg vil fortsætte med at lade ordene flyde og i det næste stykke tid med dejlige hjælp fra alle jer, som har kommenteret på dette indlæg. Tak for det <3
Er ikke på insta og kun begrænset på facebook. Er ked af, at de bloggere jeg har fulgt, efterhånden forsvinder til det hurtige insta. Nyder at læse stort og småt fra et helt ualmindeligt almindeligt liv blandet med refleksioner og livtag med livet – som dette indlæg. Jeg har fulgt dig, fordi jeg fandt dit indlæg om “Ordne Oda” og glæder mig over, at du har genoptaget bloggen. Ku’ dog godt ønske mig at få spundet en tråd fra hjernerystelse til nu 🙂
Du siger noget der, Birgit, en tråd fra hjernerystelsen til nu, det er en god idé.
Kort fortalt i alle tilfælde. For lige om lidt er der gået 4 år, siden jeg knaldede hovedet i fortovet og det er nok lige i overkanten at skulle have det hele med fra den lange periode.
Men rigtigt god idé.
Influenza
Det kan du selv ha’, Helle D, din farvebombe 🙂
Nyder både din blog og din IG.
Stikord – hverdagsfilosofi, madlavning, æstetik, haveliv, gåture, dyrevenner, kvalitet, selverkendelse
Gode gode stikord, Stine, tak for dem.
De er hermed overført til min notesbog.
Glæder mig til at skrive om dem.
Åh, jeg er vild med at du er på bloggen igen
Dine ord og finurlige tanker fanger mig, giver stof til eftertanke og oftest et lille smil
Nu kan jeg jo hverken strikke eller lave mad, men på mærkværdig vis – så er jeg vild med, når du skriver om det
Haha, Mette, mon du ender med at lære at strikke, det ville jo være rigtigt herligt.
Jeg er vild med det udsagn! Så ved man altså, at man har fat i den lange ende, når ikke strikkere kan li at læse om strik. Skønt!
Jeg kan kun melde mig i koret af fans. Er så glad for du er vendt tilbage til bloggen. Jeg elsker dine skriverier, som er så vidunderligt hverdagsagtige, rare, hyggelige og afstressende. Du er så god til at beskrive helt almindelige hverdagssysler, så jeg har lyst til at læse det hele fra start til slut. I en tid, hvor alt skal være hurtigt, smart og gerne lækkert og “instavenligt”, så er det skønt at få ledt opmærksomheden hen på det nære her i livet. Jeg glæder mig til følge med fremover.
Lidt langsommelighed er vist godt for de fleste af os. Vi bliver forpustede af al den hurtighed.
Jeg glædes over at du er tilbage. Jeg husker dig også fra da du var “,terapeut/familiebehandler og drømmer om at du vil dykke ned i måder vi er sammen på i vores relationer. Hvad enten det er de nære eller de mere fjerne. Jeg var også ret glad for dine lynhistorier.
Lynhistorierne vil jeg gerne tage op igen engang imellem. Måske udfordre jer andre til at skrive med ved at lægge jeres historier i kommentar feltet, det kunne være sjovt.
Og ja – relationer – det er et spændende tema. Evigtgyldigt og også noget, som vi lærer mere om hele livet. Hvis vi har øjne og hjerte åbent.
Skriv endelig, endelig. Jeg glædes over hverdagsblogs uden reklamer, har manglet din.
Jeg sat min “på pause” for nogle år siden,men savner den i virkeligheden
Jeg har selv haft en hjernerystelse(r), der har ændret mig og mit…ikke i samme grad, som hos dig – men er fuld af forståelse for det der er blevet svært.
Skriv endelig om stort og småt 🙂
En rystet hjerne er ingen spøg, jeg vænner mig aldrig til at så meget er forandret.
Men stort og småt – det kan jeg skrive om. Med glæde.
Jeg elsker fordybelsen, men falder alligevel i hurtighedsfælden igen og igen.
Jeg går også og tænker på at genstarte min strikkeblog, mest for min egen skyld 🙂
Og at gøre noget for sin egen skyld er jo så fint. Det skal vi gøre meget mere af.
Hurtighedsfælden er altså lidt en udfordring for mange af os. Den trækker os rundt ved næsen.
Elsker dine skriverier om stort og småt, hverdag og fest, mad og blomster .. Jeg er vild med du er i gang igen.
Et stikord kunne være.. kærlighed til
Kærlighed til…
Godt stikord!
Kærlighed til livet, til naturen, til familien, til ordet, til venskaberne, til ulden og til kagerne. Love is all around.
Jeg elsker de “små” blogs – de store gaber jeg mig ofte igennem. Og jeg er vild med, at du er kommet på banen igen. Blandingen af hverdagsliv, livsrefleksioner, haveliv, garnglæde, indretning, familieglæder, hunde- og katteliv, papirklip, løvebrøl m.m. spejler et fuldt liv og beriger med inspiration, smil, tanker og meget mere.
Jeg skal gøre mit bedste for, at du ikke kommer til at gabe her, kære Kirsten.
Et levet livligt liv giver meget at fortælle om.
Skriv endelig løs! Også bare en enkelt gang om ugen. Gerne lidt nørdet om strik – madlavning – dit lokalområde – at være mormor og stadig mor – at blive ældre (både hvordan du selv har det med det, og om du har mærket forandrede forventninger fra andre og dig selv i forbindelse med at have levet i mange år).
Om at blive ældre.
Det er virkelig et interessant tema, Conny, med mange mange vinkler og veje at tage i det.
Det vil jeg bestemt skrive om.
Jeg kan kun sige som de andre, jeg nyder dine indlæg om godt og ondt, om hverdag og fest, som livet er for de fleste af os. Du skrive så godt og inspirerende, jeg ved, jeg ikke er god til at kommentere, men jeg læser altid med. I øvrigt får vi to gamle et ingefær shot hver morgen, efter din gamle opskrift. Så fortsæt endelig.
Skål i ingefær, Marianne, jeg må ha’ brygget mig en portion.
jeg nyder at læse med hos dig, om både godt og ikke så godt, for det er jo sådan livet er. med to börnebörn der er ved at blive store og et nyt på vej, plus et niece-barn, så må mine stikord blive: strik og börnebörn.
kh.fra Island
Frida
Strik og børnebørn – det er en dejlig del af livet, Frida, vi er heldige at vi kan nyde begge dele.
Kh herfra helt op til din smukke ø.
Du bliver simpelthen nød til at forsætte, ja måske vi mere har tid til de andre platforme men nogle gange skal vi jo give os tid og fordybe os, og jeg vil ikke undvære dine skriverier for du har en varme og nærhed over dine post både her og der og alle vegne.
Tak, kære Sandra.
Og ja – vi skal give os tid til det, som nærer os og det ikke er ikke altid det hurtige.
Jeg blev så glad, da jeg så at du var begyndt at skrive på bloggen igen. En helt anden oplevelse at læse med på en blog end på de hurtigere medier. Håber at du bliver ved – det er for mig et dejligt pusterum at læse dine tanker og finde inspiration til at se på tingene – måske på en anden måde end jeg lige ville gøre i første omgang. Jeg holder af alle dine indlæg – kan mest forholde mig til dine strik og børnebørnsindslag – men tingene hænger jo sammen 🙂
Tingene hænger sammen ja – livet har mange facetter og de er hver især med til at gøre hvert et liv særligt og specielt.
Og at få nye vinkler ind over, det er godt for os alle.
Så jeg fortsætter ufortrødent mine skriblerier.
langsomlighed – stille morgen – tid til tanken – skoven – strik – film – genbrugsland – naturen – stemninger – børn – børnebørn – fest – mad – glæde – savnet – kage – de små ting – gråvejrsdagen – venindeskabet – julesmåkager – kreativiteten – æstetik ……… det vælter frem med stikord…
Tak for dit skrevne ord, nyder i den grad at følge med og reflektere over ord og holdninger. Dejligt du deler – det er en fornøjelse med blog-platformen som har en helt anden rummelighed end de hurtige kanaler.
Gode stikord, Gitte, især det med venindeskabet fanger øjeblikkeligt min opmærksomhed. Og så børnebørn selvfølgelig – de fylder helt mit hjerte hele tiden.
For mig, er det dejligt opløftende, at læse om det som du er optaget af.
Noget jeg ser hen til.
Og nyder at se, du er igang med det kreative på mange mange felter.
Jeg kan mærke, at det er vigtigt! Det er vigtigt for mig at være i .
Roligheden, vedholdenheden, tid til at tænke tanker, og turde være i dem!
Og så lysten til at dele med sig selv og vi andre, som er inviterede indenfor.
For ti måneder siden vendte livet sig rundt for mig.
Det har lært mig nu, at elske november.
At elske livet ikke på trods, men på grund af.
Lysten til det kreative er så småt på vej igen…
Du skriver ærligt, vedkommende og det gir livsglæde og mod!
Og hvem vil ikke gerne have det!
Jeg vil gerne.
Livsglæde og mod – det kommer vi rigtigt langt med, Ingeborg, lige meget hvor mange lussinger livet giver os, så må vi forsøge at holde fast i netop de to ting og så tilsætte det lidt håb <3