Vinter er citrusfrugter og grove grøntsager.
De sidste dufter ikke af så meget andet end jord, før man giver sig til at tilberede dem, men citrusfrugterne sender straks deres duft ud i rummet, når de pakkes ud og lægges på fade og i skåle. Syrligt og aromatisk.
Jeg elsker alle slags citrusfrugter, alle, og spiser dem med lige stor glæde. Ja det vil sige – rå citroner i store mundfulde er måske ikke lige en hofret, men for hvem er det egentlig det?
Her hos os er der pomelo, clementiner, mandariner, appelsiner og grape, jeg sluger det hele. Amanda er ekspertskrælleren, når det gælder pomelo’erne, hun forstår lige at få alt det lækker inden i pillet ud af de tykke hvide hinder, hun har den tålmodighed til det, som jeg ikke helt har…
Da jeg pillede en appelsin tidligere på dagen, kom jeg til at tænke på min mormors juleforberedelser, hun gik systematisk til værks og købte løbende ind hen over slutningen af november og ind i december, så der var rigelige forsyninger af lækkerier til både at nyde i løbet af julemåneden og så i juledagene, hvor der ofte var godt fyldt op ved bordet og i gæsteværelserne.
Vi boede i en gammel og kæmpestor lejlighed midt i byen og mellem 1.sal, hvor vi levede vores hverdagsliv og gæsteværelserne på 2.sal var der en lang trappe med et lille repos et stykke oppe, der på trappen var der køligt, ja det var der faktisk i det meste af lejligheden, men i modsætning til i stuerne blev der aldrig tændt for varmen i den store gang med trappen, og når juleindkøbene begyndte, så blev de linet op på trin og repos. Æbler, appelsiner, mandariner, sodavand, øl, nødder, portvin, ekstra grødris, kirsebærsauce og dåserne med konfekten. Der var nok af fristelser for både små og knap så små børn og også voksne og ind imellem forsvandt der måske også noget, som ikke var mening skulle forsvinde.
Men ingen fik skæld ud og der var altid mere end rigeligt, så der skete faktisk ikke en pind ved, at det sank gevaldigt i appelsinbeholdningen…
Mens jeg tænkte på juleforsyningstrappen, kom jeg også til at tænke på min oldemor. Min mormors mor. Ingeborg Kirstine Marie. På alle de juleaftener, som jeg har holdt sammen med hende, på alle hendes pudsige idéer og fantastiske fortællinger, på hendes varme synnejyske hjerte og på hendes ukuelighed.
Og så sad jeg bare der med et smil om munden og på hjertet og kunne pludselig dufte hende. Sådan en pudret duft af fin gammel dame. Hun var ikke fin fin men bare ordentlig og pænt gjort i stand, kridhvidt boppet hår og en klirrende stor Georg Jensen broche med rav-dråber, sort kjole, nyloner og sorte sko med fornuftig hæl til at trave om juletræet med. Ingeborg.
På hendes badeværelse stod der dåser, som duftede af hende, som jo duftede af det, som var i dem, Pudder og sæbe med en flamenco danser uden på. Sorte silkepapir og rødt og guld på emballagen. Maja.
Jeg tror ikke, at hun ruttede med de fine sæber og pudderet med den store bløde lyserøde pude til at duppe det på med, men på særlige dage kom den fine duft bølgende, når hun bevægede sig gennem rummene. Jeg fik også engang lov til at blive pudret fra top til tå, da jeg havde siddet i blød i hendes badekar efter en dag i hendes kolonihave, jeg følte mig som en prinsesse, en spansk en af slagsen.
I dufte bor der mange minde. For os alle.
I dag kom jeg fra appelsinens duft til mormors juletrappe til oldemors Maja pudder.
Jeg tog turen med glæde…
7 Kommentarer
Hvor er det bare en fin historie Anne.? det er nok værd at mindes de skønne formødre vi har haft.
Og dufte forbinder jeg også ofte med mennesker og steder. I min familie var det min højtelskede Faster der duftede af Maja-sæbe, som hun havde taget med hjem fra Mallorca.
Jeg er med på citrus holdet ?
Hvor er det bare en fin historie Anne.? det er nok værd at mindes de skønne formødre vi har haft.
Og dufte forbinder jeg også ofte med mennesker og steder. I min familie var det min højtelskede Faster der duftede af Maja-sæbe, som hun havde taget med hjem fra Mallorca.
Jeg er med på citrus holdet ?
Sådan en sæbe og pudder havde også hæderspladsen hos min mor. Vi andre synes nok det var lovlig parfumeret. Men hun elskede duften.
Hun fik sæberne og talkummet i jule- og fødselsdagsgaver og det blev kun brugt til specielle lejligheder.
Hej fra Gitte
Min mor elskede også Maja sæbe. Hun fik det til jul og fødselsdage. Sæbe og talkum. Der blev sparet på det. Lidt for parfumeret for resten af familien.
Jeg husker også Maja-sepen. Fikk en tom eske til lekekasser da jeg var liten , og duften satt i esken lenge
Billeder er stærkere erindringsspor for mig end dufte. Ved at læse dine fine dufthistorie kommer jeg til at tænke på min seje farmor, der havde født 13 børn, passet en gård og alle børnene, mens min farfar hellere ville være murer. Og som gammel boede alene i et stort hus med kælder og første sal og med en stor have, som hun selv klarede. Jeg husker viktualierummet i kælderen fyldt med syltede sager fra haven, og at hendes voksne sønner konkurrerede med hinanden om at komme til at sidde ved siden af hende, når vi kom på besøg for at fejre hendes fødselsdag. 3 af disse sønner var uddannet slagtere og havde altid masser af gode sager med til frokostbordet. Hun var familiens samlingspunkt, respekteret og højt elsket af sin meget store familie.
Jeg sidder her og smiler, min oldemor eller mormormor som jeg kaldte hende, hun var 65 da jeg blev født og syntes ikke hun var gammel nok til titlen oldemor. Men hun duftede osse af Maja ikke sæbe, men parfumen. Jeg fik den næsten tomme flaske, da hun døde, da jeg var 12. Det var en skat.