Lidt af hvert

JAMEN KOM DA INDENFOR…

16/07/2007

Hanne og Tommy kom forbi for at sige velkommen hjem, nå ja, og så havde Tommy også fået ny motorcykel, han skulle vise Torben og Amanda, uha, som han var stolt og glad.

Aftenen skred frem, og der blev hygget og snakket om bl.a. motorcykler, fik jeg fortalt, at Tommy havde fået en ny en af slagsen? Nå ja, det gjorde jeg!

Mændene fik undervisning i hvad V.S., V.S.O.P og X.O. betyder, men mente ikke, at det var nok med auditiv information, sådan var deres læringsstil ikke, de måtte simpelthen ha’ tingene i hænderne, eller rettere munden, for at forstå.

Om de stadig husker, det ved jeg ikke, for der blev smagt igennem, og snakket om GPS, cognac og, selvfølgelig, motorcykler, for Tommy havde jo fået en ny…

V.S.O.P og vilde hestekræfter skal ikke blandes, så den nye motorcykel måtte overnatte, men ak og ve, den havde låsetøjsproblemer, hva så???

Kort rådslagning, op med dobbeltdøren og ind på køkkengulvet med dyret, sådan måtte det være, for den var jo helt ny, ikk’!!

Vrooouuummm, Vrooouuummm Tommy, og tak for synet, da børnene kom ned og så deres mors elskede legeplads pyntet med sorte og voldsomme mandedrømme…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply Liselotte 16/07/2007 at 12:52

    Ha ha ha… ja, de har gloet noget, de unger 🙂

  • Reply Tina 16/07/2007 at 14:59

    Jamen den kan da heller ikke stå derude og blive våd og kold 😉 Et anderledes syn!!

  • Reply Sifka 16/07/2007 at 16:25

    Det ser da vildt cool ud, du må da ha’ en selv til at ha stående, der i køkkenet:)

  • Reply HANNE 16/07/2007 at 17:09

    Søde Anne, det bliver du kaldt…og han smiler stadig.
    -Har Tommy fortalt, at han har fået en motorcykel???

  • Reply Anne 16/07/2007 at 18:11

    Du kan lige regne med at de gloede, men også grinede, Liselotte, Amanda er noget misundelig, men mener nu, at hun skal ha’ en mere sporty racer, sådan en med kåbe, hvor man ligger ned, og så i grøn og hvid!
    Kan du se det lille myr tumle sådan en fætter 😉

    Ja, et anderledes syn, det kan man roligt sige, jeg fortrak ikke en mine, for hvem vil da ikke gerne ha’ sådan en cool dude stående i køkkenet.
    Måske skulle vi selv købe en til at bruge som bar-stol 😉

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » CYKELSKUR… 26/02/2008 at 20:19

    […] stor dreng var i sommer så glad for sin nye motorcykel, at den måtte overnatte i […]

  • Reply kagekonen 26/02/2008 at 23:00

    foranlediget af dagens blogindlæg måtte jeg lige se, hvad det var for en cykel du havde haft overnattende i køkkenet… og det billede skal min søde dejlige husbond så IKKE se, for han mener jo også at hans “cykel” bør overnatte indendørs 😉

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.