Et spørgsmål, der aldrig kan stilles for tit, når man er en lille pige med en stor nysgerrighed og spørgelyst!
“Er dæææ?” spørger naboens Frederikke i et væk, ikke engang et billede nåede jeg at ta’, inden den lille fedtede finger sad på linsen, og spørgsmålet endnu engang blev stillet, jeg svarer pligtskyldigt hver eneste gang.
Det gjorde jeg vist ikke, da det var Laura, der konstant gik rundt og sagde “Hvorfor???” i den alder, dengang lukkede jeg vist ørerne engang imellem.
Det behøves ikke her, for småbørnene er bare til låns i dag, mens forældrene er ude og huje, vi nyder det, gør vi, vildt meget, også at de kan leveres tilbage…
6 Kommentarer
Er Frederikke af skovtroldeæt? Jeg synes at jeg aner en tendens til hugtand, eller har du fodret barnet med sjove sager?
Det er en savl-opblødt saltstang, der lige titter frem der 😉
Åhhh, man kan – næsten – komme til at savne det der, når nu børnene vokser til og bliver selvkørende, Men det er nu også rart! Hun er vel nok sød, hende der!
Min tålmodighed er også markant større når det gælder den lille bitte fætter i forhold til mine egne. Men sådan er det nok – når man ved at de kan returneres med “tak for lån”.
Hun ser nu også rigtig skøn ud, hende dit “lånebarn”.
Kh. Helle
Ja, man kan komme til at savne småbørnene, men kun glimtvis og kort, jeg nyder livet med de halvstore, nyder alle de mere dybe snakke, der følger med den alder.
Og mon ikke jeg så er mormor i løbet af 4-6 års tid?! Så bliver der igen mulighed for at nyde småbørn af egen avl, næsten da…
[…] I dag skal vi babysitte nabo-børnene, Sebastian og Frederikke. […]