Jeg er i gang med Manhattan, men er startet “bagfra”, altså med ærmerne først.
Der er to årsager til denne bagvendte forestilling:
1. Prøver at starte med det kedeligste først!
2. Vil gerne ha’ ærmerne til at være ens i farveforløbene, ja også forstykkerne, og så ryger der lidt ekstra garn, der så til gengæld kommer om på ryggen.
Den behøver ikke at være mage til noget af det andet, og så ser jeg jo også sjældent mig selv bagfra!
Jeg bliver aldrig træt af Noro, hverken i den ene eller den anden udgave, og nu kan man sørme også få lækkerierne til strømper.
Mon jeg ville få mere lyst til at strikke de strømper, som pigerne plager så grusomt om, hvis det var den slags garn, der lå i sokkekurven…
6 Kommentarer
Du er simpelthen usandsynlig hurtig til at strikke…Det er imponerende gang på gang, hvor meget du får fra hånden (pindene!)
Iøvrigt er det et meget flot kalenderlys arrangement du har kreeret…
Genial ide!!
Jeg strikker hvert ledigt minut på dagen, Ulla, mens jeg laver mad, mens jeg læser blogs, når jeg holder frikvarter og så videre og så videre, det bliver til lidt i løbet af sådan en dag 🙂
Ja ikk’, Helle, jeg plejer altid at gå død, når jeg når til ærmerne, det sker ikke denne gang.
Uh jeg elsker at se på NORO garn. Men har gramset nøgler flere gange og sys altså det kradser *suk* 🙂
Men smukt det er det altså!!!
Strikkeregel nr. 1:
Man starter ALTID med det næstsidste ærme. Det er bare med at få ærmeriet overstået. Ærmer er forøvrigt også ganske udmærkede strikkeprøver, så slipper man også for at lave dem.
kh
Sanne B
Tak for tippet om Noro som strømpegarn, det ser meget lækkert ud. Mangler du nogen til at strikke strømper til pigerne?
kh Hannekludekone