Jeg klarede mig igennem juleklippedagen med skindet på næsen og julestemningen i behold, det gik stille og fredeligt, ingen klippede hverken fingre eller hår af sig selv eller sidemanden.
Og ikke et øje var tørt, da vi efterfølgende kunne kigge hen igennem en lang gang, hvor hvide engle svævede i pap, stof, tyl, metal og fjer; det blev så smukt, at selv de mest ihærdige autonome sortmalede ateister smilede blidt med hovedet let på skrå…
Jeg selv var også blevet pyntet i dagens anledningen, en lille ny og strålende engel hænger om min hals, og gør mig så glad hver gang jeg mærker den bumpe mod mit kraveben.
Den er i familie med nogle af de andre engle, der smykker vores hjem i disse uger, og den er givet til mig af en kær veninde, der gerne ville sige tak for hjælpen.
Måske håber hun også lidt, at den engleblide sødme smitter lidt af på rivejernet?!
Lige meget hvad, så er jeg så glad for mit nye smykke, den skal blive båret flittigt måneden igennem, og sikkert også på alle mulige andre tider af året…
11 Kommentarer
Den er smuk -og du har fortjent den Anne. Jeg er også vild med deres ting- og den butik i Svendborg hvor du købte nogle kender jeg godt – den er for lækker. Hilsner fra Ærø
Det er en dejlig engel, den kommer du til at holde meget af (gør det vist allerede) – jeg har selv en i sort, men bare som en broche. Og så er den endda købt så dejligt et sted som Vimmerby…
Hvor er det en dejlig engel du har fået til halsen. Jeg kendte ikke Bengt og Lotta, men det gør jeg så nu, og ønskesedlen blev lige udviddet med en elg-stage og en elg-plaid… er der ikke noget om, at man skal huske at give sig selv en julegave 😀
Hun er skøøøøøn, din engel – og så passer hun jo helt perfekt til dig 😉
nej, hvor er hun yndig! passer lige til dig.
kh.fra Island
Frida
Hvor er den sød!! Det var dog en dejlig gave 🙂
Uha, godt I alle kom gennem klipperriet med alle lemmer i behold, og hår naturligvis *G*
Hvor er det en smuk engel.
Sikke en dejlig lille engel, hun er lidt fræk at se på, så hun passer sikkert fuldstændig – ikke? 😉
Har netop i dag opdaget Bengt & Lotta… Hvordan har jeg dog kunne misse disse så vidunderlige ting? Gik tur med min egen lille sovende engel i klapvognen i et regnvådt Stockholm, da den fine lille butik dukker op i Norrtullsgatan. Jeg har ellers gået her før, hvorofr har jeg ikke set den? Nå, men pigen vågner, så vi kan da passende lige stikke hovedet ind. Det er Lotta selv der tar´ imod i butikken, og jeg ender med at gå tomhændet derfra, simpelthen fordi jeg ikke kan bestemme hvad jeg skal købe. Men efter at have set dit billede af dine englestager, ja – så er jeg ikke tvivl. De SKAL med hjem til Odense. Tak for tipset og glædelig jul!
Dejligt at flere har fået øje på Bengt og Lotta, de laver vidunderlige ting!
Og Liza, hvor heldig er man lige, når man kan tulle rundt i Stockholm og kigge julevinduer,jeg er tæt på at dø af misundelse, bare bare bare det var mig…
[…] i advent vankede der gode gaver til heldige mig, sidste søndag blev jeg forkælet med en lysende engel, og i går pakkede jeg en fuldstændig syret julekrybbe […]